Forfatter: abdullah

Ven vs øvrige Partier
Generelt er det ikke anbefalet at tale negativt om andre partier, men at dreje diskussionen mod egne mærkesager og de mange resultater skabt af Ven, –
· Hvad er den væsentlige forskel på at stemme på Ven og Socialdemokratiet?
o Ven har her et meget klart program, vi har vist at vi kan og vil tage ansvar, – vores resultater har bragt vores Danmark i en meget stærk position forberedt på fremtiden og med en velfærd som er misundt af alle lande vi sammenligner os med.
o Socialdemokratiet har ikke vist ansvar gennem de sidste mange år (17 år), de har i denne periode været i regeringen mindre end 4 år hvor en del af denne tid blev spildt på at hjælpe SF igennem deres første optræden i en regering.
o Socialdemokratiet har ikke et klart principprogram, – hvordan de vil løse Danmarks udfordringer er uklart og den mangler fornyelse som afspejler dagens udfordringer specielt hvad angår:
§ private arbejdspladser
§ Flere skal forsørge sig selv
§ Bedre kernevelfærd
§ Konsekvent og realistisk udlændingepolitik

Det er afgørende, at vi som samfund tager os bedre af vores syge ældre. De borgerlige partier har derfor indgået en aftale om en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Til det formål afsætter vi 1,2 mia. kr. fra 2016-2019 til bl.a. at styrke kvaliteten i det borgernære sundhedsvæsen og sætte ind over for overbelægning på sygehusene.

o En værdig død, – I finansloven for 2018 understøttes kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig afslutning på livet. Der bliver afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
o Aflastning af pårørende
Ægtefæller og pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal have gode vilkår. Derfor er der afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 til kommunernes indsats over for pårørende.
o Frit valg af genoptræning
Danskernes frie valg er styrket med frit valg af genoptræning til borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Det betyder, at den enkelte patient kan vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse. På den måde kan man – bogstaveligt talt – hurtigere komme på benene igen.
o Flere varme hænder i ældreplejen

For Ældre området har Ven fået gennemført mange vigtige forbedringer de seneste år samt iværksat mange programmer som stadig skal vise deres fulde virkning, –
(Johan, forneden er den liste som Ven viser på deres hjemmeside vedr.

Ældre (den hedder Sundhed og Ældre, men jeg har barberet den for ”Sundhed”: listen kan bruges som huskeliste når det er godt at minde folk om hvad der allerede er iværksat, du kan evt. selv smide nogle af resultaterne ud hvis de ikke er relevante for dig.
Vedrørende din prioritet med Ældre,- kan du tilføje mere vægt på de enkelte områder eller tilføje nye initiativer,- men husk at anføre et par af de væsentlige initiativer som allerede er sat i gang når der diskuteres Ældre (listen forneden)

o Ældre området – (Resultats-listen fra Ven)
o Flere penge til sundhed og ældre
Ven prioriterer sundhedsvæsenet. Siden valget i 2015 er sundhedsvæsenet samlet set blevet løftet med 5,5 mia. kr., og ældreplejen er blevet løftet med 2 mia. kr. om året.
o Bedre patientrettigheder
Regeringen har genindført behandlingsgarantien på 30 dage, som den socialdemokratiske regering forringede. Samtidig har regeringen givet patienterne en ny ret til hurtig udredning. Det giver den enkelte patient et værn mod lange ventelister.
o Demenshandlingsplan
Regeringen har sammen med alle partier på nær Enhedslisten indgået en ny national demenshandlingsplan. Det skal være med til at gøre Danmark til et mere demensvenligt land i 2025. Til det formål er der afsat 470 mio. kr. frem mod 2019.
o Klippekort for ældre plejehjemsbeboere
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 380 mio. kr. årligt til en klippekortsordning til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. Klippekortet er beboernes tid, og de skal selv bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Det kan eksempelvis være en tur ud at se på butikker, besøg på frokostrestaurant eller hjælp til at kunne være vært for familie og venner. Det giver selvbestemmelse og værdighed.
o Nye køkkener på plejehjemmene
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 425 mio. kr. til etablering eller genetablering af køkkener på plejehjemmene. Det betyder nu, at 14.000 ældre på næsten 800 plejehjem hver dag får glæde af duften af mere frisklavet mad.
o Frit valg på ældreområdet
Med finansloven 2018 er der startet en ny forsøgsordning for frit valg på ældreområdet i perioden 2018-2021, der kan understøtte en øget inddragelse af private leverandører i udførelsen af rehabiliteringsforløb samt udvidet brug af fritvalgsbeviser på madservice.
o Handlingsplan for den ældre medicinske patient

Johan, I forbindelse med Mette Frederiksens pensionsforslag om tidligere folkepensionsalder til nedslidte fra særlige fag, – er den aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti nu gjort overflødig?
o Nej bestemt ikke, – Det er min overbevisning at Mette Frederiksens pensionsforslag er blevet fremført så tidligt efter Regeringens nye Sundhedsreform, – at det er blevet fremsat uforberedt, da Socialdemokratiet gerne vil undgå en debat om den nye sundhedsreform. De mange debatindlæg vi har set i medierne i de sidste uger, som har omhandlet den frygtelige behandling mange kræftsyge kvinder på Ringsted Sygehus har fået, – har også frembragt utallige eksempler på store forskelle i patientbehandling i de 5 regioner.
Det er meget beklageligt at Mette Frederiksen har valgt ikke at ville diskutere eller vise en holdning til disse uretfærdige patientforhold. Hun, – og Soc. Dem. har i mine øjne valgt at vende det blinde øje til, – da de ved at diskussionen om regionenes meget forskellige behandling af patienterne i Danmark er vanskelig at forsvare og er meget udansk.
Det er op til Mette Frederiksen at forklare hvorfor hun forsvarer og forbliver tavs om de store regionale forskelle i patientbehandlingen.

o Mette Frederiksens forslaget om differentieret pension er ikke konkret eller gennemtænkt overhovedet. Det er gammeldags valgflæsk som meget hurtigt kan ramme tilbage til hende. Det eneste eksakte om forslaget, der er kommet frem, er, at det kun må koste 3 mia. kr., og at der skal være tale om en ret for disse grupper, dvs. uden individuel vurdering, når de har været et vist antal år på arbejdsmarkedet.
§ Dette får rigtig mange til at tro og håbe, at netop de bliver omfattet, og så meget større vil skuffelsen være, hvis det viser sig ikke at være tilfældet.

§ Det er kommet frem at ydelsen skal svare til førtidspensionen (forslaget afklarer ikke dette), som er på 226.500 kr. for enlige og 192.528 kr. for gifte. Med 3 mia. kr. vil det give plads til ca. 13.000 personer, inkl. administrationsudgifter. Hvis ydelsen er som folkepensionen vil det giver plads til flere på ”differentieret pension”

§ Mette Frederiksen skylder at forklare hvem disse personer er og hvordan de skal udvælges, –

o Et forslag som dette fra Mette Frederiksen minder om de utallige løfter som Helle Thorning Schmidt afgav før valget 2011.
o Efterfølgende kom Soc. Dem. med den ene undskyldning efter den anden hvorfor løfterne ikke kunne holdes.
o Nyrup ikke holdt sig heller ikke tilbage for at udstede garantier og løfter – for derefter at bryde dem klokkeklart. Hvem husker ikke efterlønnen og behandlingsgarantien?

o Aftalen har først og fremmest fokus på at løse det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at pensionsopsparing for en stor gruppe kan blive en underskudsforretning. Det sker, fordi udbetalingerne vil blive modregnet i offentlige pensionsydelser.
§ Det er aftalt, at danskerne fra fem år før folkepensionsalderen kan indbetale op til 50.000 kr. årligt efter skat på en aldersopsparing, når ændringerne er fuldt indfaset i 2023.
§ Da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet i offentlige pensionsydelser, undgås samspilsproblemet dermed i slutningen af arbejdslivet, hvor det ellers er størst.

o Med henblik på at øge afkastet af pensionsopsparing igennem hele arbejdslivet bliver der endvidere afsat en pulje på 2,4 mia. kr. fuldt indfaset til at lette skatten på pensionsindbetalinger.
o Aftalen får taget hul på at løse de samspilsproblemer, som gør, at det for flere ikke har kunnet betale sig at spare op til pension. Med målretning af aldersopsparingen sikrer vi, at folk får større tilskyndelse til pensionsopsparing i den periode af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet er størst.
o Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver et par ekstra år på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage så snart det er muligt. Derfor bliver det muligt skattefrit at få udbetalt sine efterlønsbidrag, mod at man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn.

o Samtidig bliver det mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen. Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte pension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode.
o Som en del af aftalen ændrer man også bopælskravene for at optjene ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension. Fremadrettet skal man have boet 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folke/førtidspensionsalderen i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) for at have ret til de fulde ydelser.

Vi har været på udkig i et godt stykke tid efter de rette lokaler i Odense. Men forløbet viser, at hvis man venter tålmodigt og længe nok, så skal det nok komme. Vi føler jo lidt, at det her er smørhullet i Odense. Det er et roligt torv uden trafik, og der er sådan en skøn atmosfære især om sommeren, hvor gæsterne kan sidde uden for.
”Den type restaurant vi er fungerer bare bedst i ældre huse. Der må gerne være noget historie. Vi har jo vores fars gamle malerier hængende i restauranten. Der er billeder og minder overalt.
I København gæster de hyppigt deres tre spisesteder. Det bliver mere kompliceret i forhold til Odense, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er helhjertet, at man åbner i Odense.
”Vi kommer her med hjertet og vores sjæl. Den her restaurant er vores nye familiemedlem, og den behandler vi derefter. Vi vil forsøge at komme her så ofte som muligt. Vi vil planlægge nogle møder her, og når vi er i sommerhus tæt på Sjællands Odde, så er der altså ikke så langt med en færgeoverfart og en times kørsel fra Aarhus,” siger James Price.
”Det bliver da lidt mærkeligt at have en så betydningsfuld restaurant, hvor man ikke bare lige kan smutte forbi til frokost. Men vores direktører har fået sammensat et meget sikkert team med Henrik som køkkenchef, han som daglig leder og hun som restaurantchef. Så på den front har vi helt ro i maven over, at tingene kommer til at glide i vores ånd,” lyder det fra han.
Vi hæfter en ende på vores to sæsoner med egnsretter. Vi kører rundt i København, som vi egentlig slet ikke har berørt ud over, at vi spiste en enkelt shawarma i et af programmerne. Men nu vil vi sætte et ordentligt punktum.
Når man kommer ind på, at de to brødre er blevet folkeeje på de populære tv-programmer, så lyder det nærmest samstemmende;

Der er ingen tvivl om, at Web 2.0 vil få betydning for museernes identitet og rolle i samfundet, idet brugernes identitet og krav til museerne er ved at ændre sig. Jeg vil derfor i det følgende sætte Web 2.0 under lup og redegøre for de mest centrale aspekter, før jeg igen vender opmærksomheden mod museerne. 2.2 ”WEB 2.0” Der findes flere betegnelser, der forsøger at karakterisere webbets anden generation – The Living Web, The Hypernet, The Social Web, The Open Web, The Active Web, The Read/Write Web – men betydningen er den samme og ”Web 2.0” er med ca. 341.000.000 søgeresultater på Google blevet den mest benyttede. Tim O’Reilly, grundlægger af forlaget O’Reillly Media, sættes ofte som ophavsmand til betegnelsen, idet han på en konference i 2004 anvendte betegnelsen Web 2.0 i en diskussion af, hvordan webbet efter årtusindeskiftet har ændret karakter.7 O’Reilly pegede på nogle centrale tendenser, der kunne karakterisere webbets nye form. Eksempelvis er nøgleprincippet ved Web 2.0 ifølge O’Reilly ”The Web as a platform”; i et mere teknologisk perspektiv rummer udsagnet det faktum, at webbet i Web 2.0- kontekst ofte fungerer som ”platform” for i nogle tilfælde ret avancerede forbrugerapplikationer. I stedet for at afvikle et tekstbehandlingsprogram som et egentligt program på en egentlig computer, kan man med eksempelvis Google Documents8 afvikle samme funktionalitet direkte i en browser på enhver computer eller på enhver håndholdt enhed via det mobile internet. Et andet væsentligt karakteristikum ved Web 2.0, som O’Reilly pegede på, er princippet ”Harnessing the Collective Intelligence”. Princippet bygger på at udnytte den kollektive intelligens gennem åbenhed og samarbejde – som for eksempel når tusinder frivilligt tilføjer artikler til Wikipedia og dermed er med til at opdatere, vedligeholde og udbygge encyklopædien i alles interesse, hvilket også kan beskrives med begrebet peer production, hvilket betyder, at forskellige individer sammen skaber et fælles produkt. Den underlæggende filosofi er baseret på James Surowieckis bog The Wisdom of Crowds – Why the many are smarter than the few, hvori forfatteren argumenterer for, at en stor forsamling (en ‘crowd’) vil træffe bedre (forstået som ”mere rigtige eller passende”) beslutninger end eksperterne blandt dem.

Han er blevet hærdet på den måde, som man nu gør på stjerne restauranterne i København, hvor så mange ambitiøse kokke vil gøre hvad som helst for at få foden inden for.
”Jeg kan huske, at jeg kom fra sushi i Odense over til sushi i København, og tænkte, at det var min hjemmebane med asiatisk inspireret mad. Umami var jo lidt det hotte sted i København, så jeg var overbevist om, at de havde ramt plet med mig. Men det endte med, at køkkenchefen på Umami spurgte mig, om jeg godt nok havde været assisterende køkkenchef på sushi.”
”Jeg troede, jeg kunne meget. Men jeg lærte lynhurtigt, at i forhold til København-standard, så kunne jeg ikke en skid. Så jeg måtte nærmest oplæres på ny,” fortæller han.
”Det er jo egentlig lidt mærkeligt. I mit fag så er lønnen og vagtplanen bedre, jo længere ned af stigen, du går. Det er den omvendte verden, fordi der er så mange om buddet til prestigejobs,” fortæller han.
Han nød det halvandet år, han nåede på Adress som køkkenchef, men drømmen om at starte sit eget sted i Odense trak i ham. Han var på udkig efter lokaler til os, da et forlist forhold var ved at knække ham.
”Det kom som et hårdt slag for mig. Vi havde været sammen i syv år, og det var hende, jeg kunne se en fremtid sammen med. Men hun kunne ikke leve med at være nummer to. og det var sådan set forståeligt nok. Jeg synes selv, at jeg forsøgte at redde forholdet, men da der ikke var feedback på de ting, jeg gjorde, så endte det.
”Restaurantbranchens helt store udfordring i Odense er, hvordan vi får folk ud og spise på hverdagsaftenerne. Der er stadig lidt sådan en mentalitet, at skal man spise lidt finere og have mere end et glas vin, så skal det allerhelst være torsdag, fredag eller lørdag. I modsætning til København hvor hver dag sagtens kan være en fest. Der er opbygget en kultur, hvor man ikke ser så meget på dagene i forhold til at gå ud og spise.
Vi er navnet, og det bliver med garanti noget, der kommer til at rykke igennem i det nordjyske. Det er første sted i Danmark med lige præcis det her unikke koncept. Al maden bliver tilberedt med wok-pande kombineret med, at man efter sin bestilling kan komme op og kigge kokken over skulderen, mens maden bliver tilberedt. Men nu vil Hot Wok ud og vise restaurant-gæsterne, hvor effektive og spændende deres produkter er. Det gør man bedst ved, at gæsterne selv kan følge processen med madlavningen, og her er man mere end velkommen til at være nysgerrig.
”Det er en vigtig detalje, at man kan komme op og kigge med, når maden tilberedes. Vi tilbyder mere end bare et par retter og så tak for i aften. Det er en helhedsoplevelse, og det er blandt andet også fascinerende for børnene at komme helt tæt på og opleve den her stemning, der er, når kokkene står og tilbereder mad til mange gæster,” forklarer han.

Myterne lever endnu.
Nordjyder tænker mere på pris end kvalitet. Nordjyderne går udelukkende efter buffet end fine dining. Gourmet-restauranter springer frem som paddehatte i København, mens det tolkes som ren gambling at åbne noget i nærheden af en kvalitetsrestaurant i Odense.
Vi slår sig op på servering af 10 anretninger til en fast pris på 400 kroner. Dertil kan man vælge en tilhørende vinmenu. For han var det vigtigt at forsøge at løse nogle vaner, som nordjyderne har haft, men som i den grad er på vej til at blive ændret. ”Det har tidligere været sådan i Nordjylland, at det skulle være wauw, smage godt og være billigt.
Men jeg kan mærke, at det ændrer sig, og det er tydeligt, at man er blevet mere kvalitetsbevidste heroppe. Det kan godt være, at anretningerne er små, men der er noget volumen og noget fedme i det. Ud af de første 800 gæster vi havde, var der kun en enkelt, som henvendte sig, og sagde, at han ikke var blevet ordentligt mæt,” forklarer han i et roligt øjeblik i den hyggelige restaurant. Hos os er det meningen, at man med de 10 anretninger ikke rigtig ved, hvad der venter rundt om hjørnet.
”Der er sådan en god balance af noget genkendelighed og så nogle helt crazy ting. Man kan godt få serveret en mini flæskestegssandwich i en smørbolle og så som det næste få en tartar med revet foies gras. Det er sådan lidt, at folk godt må føle sig lidt revet rundt i manegen, uden at det bliver alt for underligt,” siger den unge restaurantejer.
Han mener, at Odense og Fyn i det hele taget har fået mere fokus på kvalitet, og er villig til at punge ud for det. ”Der er ved at ske en lille revolution. Der er en del unge gutter, som optager køkkenchef-posterne hos nogle af de store.
Det er ikke for at være højrøvet, men Odense har sovet lidt for længe. Man har kunne spise folk alt for let af. Derfor har det været så fantastisk med det her. Vi er begyndt at løfte i flok, og det er kun på den måde, at vi kan hæve niveauet. Det skal ikke være mere af den nemme genvej med ad libitium, men det tager også tid at ændre vaner,” forklarer han.
Med en restaurant på hans niveau havde han heller ikke forudset, at interessen for den nyåbnede fine dining ville være så massiv blandt de unge studerende.
Det er fantastisk, at det er den måde, den yngre generation griber det an på, selvom de måske ikke har så mange penge. Så går de alligevel efter kvalitet nu mere end pris,” vurderer han. Hans cv afslører, at han har prøvet kræfter med sværvægterne i branchen. Han forlod Odense som assisterende køkkenchef på Fusion. Han var forbi Umami, som på det tidspunkt var et af Københavns mest trendy steder. Derefter blev der plads til ham på Søllerød Kro, som i årtier har båret en Michelin-stjerne.

Tilbage til 2007 hvor vi åbnede butik nummer to. Denne gang i Randers. ”Der var heller ikke et sushi-sted i Randers, så vi var ligesom first movers også der. Men det var selvfølgelig også lidt op af bakke igen, fordi vi også først skulle overbevise dem i Randers omkring, hvor lækkert sushi er,” husker hun tilbage på en hård tid, hvor hun kørte frem og tilbage til Randers hver eneste dag.
Et nyt koncept blev også udviklet som de første i Danmark. Et slags bland selv paradis med sushi. Vi var født og åbnede i gade. Det er tydeligt, at de ikke har været bange for at tage chancer igennem deres liv sammen. De er en stærk forretning duo, som komplimenterer hinanden bedst muligt. Det med chancer hænger meget godt sammen med, at det var en misforståelse, der fik franchise-bølgen til at vokse for Odense.
”Vi ville gerne af med den i Randers, for det var for hårdt at pendle og holde styr på den. Så jeg ringede til en mit netværk i Randers og spurgte, om han kendte en, som kunne være interesseret i at købe det. Næste dag ringede han mig så op og sagde, at han havde tænkt over det, og det ville han gerne. Det viste sig, at han havde misforstået mig og troede, at jeg tilbød ham at købe den. Men der fik vi så øjnene op for en franchisemodel,” lyder det fra Sinne.
Hverken hun eller han har børn. Så Sushi-butikkerne repræsenterer deres børn. I en periode holdt de endda juleaften for deres udenlandske ansatte, men nu er der blevet så mange, at det hyggelige ved den tradition er væk. Seneste baby er XO By SushiSushi, som ligger i de tilstødende lokaler til den store restaurant på Strandvejen. Det er også et nyt koncept.
”Det er en kombination af nordisk og japansk. Det er helt nyt og anderledes, hvor vi blander nordiske råvarer ind i det. Der er efterhånden så meget af det andet traditionelle, så det kunne byen godt rumme. Så var det også oplagt, da det her lokale blev ledigt,” fortæller Sinne.
Odense vokser med flere Sushi-restauranter, men de har ikke noget imod konkurrencen. ”Man skal kun være bange for konkurrence, hvis man ikke selv gør det godt nok. Vi kan godt mærke, at vi ikke er alene længere på markedet her i Odense, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det kan åbne øjnene for endnu flere folk for sushi. Det gode ved sushi er, at det er kommet for at blive. Det er ikke bare en forbipasserende trend.” Hverken hun eller han kommer fra iværksætter-familier, så det er ret interessant, hvordan de pludselig er landet med deres eget sushi.

Ikke-brugerundersøgelse
I en længere årrække har besøgstallene på de danske museer været stigende, men brugerundersøgelsen viser også, at karakteristikken af museets brugere overordnet er den samme. Det er fortsat en uddannet kvinde i halvtredserne. Ligesom det også fortsat er en social ting at gå på museum. Kun 8 pct. går på museum alene. Derfor har vi i år et særskilt fokus på ikke-brugerne. Ikke-brugerne har tidligere været i fokus, men for 2018 er deres profil, vurderinger af og motivationer for museumsbesøg undersøgt indgående med særligt fokus på de kortuddannede ikke-brugere.

Hvad er deres oplevelser? Hvilke barrierer står i vejen for at gå på museum? Og hvilke ting kunne gøre, at de ville besøge museerne oftere? Det er opsigtsvækkende læsning, som fordrer nye diskussioner af museernes relevans for hele den danske befolkning. Hverken bruger- eller ikke-brugerundersøgelsen giver dog alle svar. Svarene skal vi finde sammen. Ikke desto mindre udgør de et væsentligt fundament for at forstå og værdsætte museernes aktuelle og potentielle brugere. Et fundament vi bliver nødt til at forholde os til, så museerne fortsat er relevante og efterspurgte.

Nærværende publikation præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte museer for 2017. Brugerundersøgelsen for 2017 er gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen med Rambøll og Seismonaut som operatører. Brugerundersøgelsen er blevet gennemført siden 2009 og giver viden om, hvem museernes brugere er, hvordan de bruger museerne, samt deres vurdering af museerne. Dertil er der i forbindelse med årets brugerundersøgelse gennemført en særskilt undersøgelse af ikke-brugere af museer. Foruden årsrapporten med de samlede resultater har hvert deltagende museum modtaget en individuel rapport med resultaterne for den enkelte institution eller det undersøgte besøgssted. Museerne har hele tiden adgang til deres resultater digitalt. Det gør det muligt for museerne at sammenligne sig med andre museers resultater og identifcere områder, hvor de kan lære af andre museers praksis. Foruden museer er denne undersøgelse henvendt til politiske beslutningstagere, embedsværket, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt borgere og journalister.