Forfatter: abdullah

Besøgsstedets indsamling
Besvarelserne i dette års undersøgelse er indsamlet over
syv hele uger. De syv uger er fordelt, så både ferie- og
helligdage, weekender, hverdage samt høj- og lavsæson
dækkes.

Eftersom åbningstider og det årlige antal af besøgende
varierer fra besøgssted til besøgssted, er der udarbejdet
en indsamlingsplan for hvert enkelt deltagende besøgs-
sted, der angiver besøgsstedets syv indsamlingsperioder.

Indsamlingen er foregået i hele besøgsstedets åbningstid i
alle åbningsdage i indsamlingsugen.
Da størrelsen på besøgsstederne varierer, er der forskel
på, hvor mange besvarelser det enkelte besøgssted kan
og bør indsamle. Derfor har Rambøll givet et vejledende
estimat til, hvor mange invitationer det er hensigtsmæs-
sigt at uddele. Tallet varierer fra besøgssted til besøgssted
og er udregnet på baggrund af besøgsstedernes besøgstal.

Dette har haft til formål at give museerne et tal at stræbe
efter og samtidig en forståelse for, hvor stor stikprøve-
størrelsen gerne skulle være.

Undervejs i indsamlingen har Rambøll samt Slots- og
Kulturstyrelsen vurderet besøgsstedernes overholdelse
af indsamlingsperioderne og efter behov fulgt op for at
sikre et repræsentativt udsnit af museumsbrugerne.

I det følgende udfoldes metoden
bag henholdsvis brugerundersøgel-
sen og ikke-brugerundersøgelsen.

Brugerundersøgelsens metode
Brugerundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse
blandt museumsbrugere, som er blevet gennemført siden
2009. Nærværende publikation indeholder resultaterne
fra 2018. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll og
Seismonaut som operatører på vegne af Slots- og Kultur-
styrelsen.

Museer og besøgssteder

Undersøgelsen er gennemført på alle statslige og statsa-
nerkendte museer i Danmark. For hvert museum er der
udvalgt mindst et besøgssted, som deltager i undersøgel-
sen. Flere museer deltager med fere besøgssteder. De en-
kelte museer vælger årligt, hvilke besøgssteder de ønsker
at deltage med. Sammenlignet med undersøgelsen fra
2017 kan der derfor være forskel på, hvilke besøgssteder
der er en del af undersøgelsen. Der er i 2018 indsamlet
på 116 besøgssteder, hvilket er præcis det samme antal
besøgssteder som i 2017. Bilag 1 giver det fulde overblik
over, hvilke museer og besøgssteder der indgår i undersø-
gelsen i 2018.

Målgruppe
Målgruppen for undersøgelsen er personer på 14 år og
derover, der har brugt et af de deltagende besøgssteder
eller har deltaget i deres arrangementer i 2018. Målgrup-
pen omfatter både brugere med bopæl i Danmark og
brugere med bopæl i udlandet.

Spørgeskema
Spørgeskemaet er identisk med spørgeskemaet for 2017
med henblik på at sikre størst mulig grad af sammenlig-
nelighed.

Museer i udlandet
For at komme nærmere en forståelse af, hvad der kan
motivere til brug af museer blandt ikke-brugere, kan
det – foruden deres fritidsinteresser – være relevant at se
nærmere på, hvorfor ikke-brugerne bruger museer i ud-
landet. Der er nemlig 50% af ikke-brugerne, der bruger
museer, når de er i udlandet.

Det er særligt de højtuddannede ikke-brugere, der er
tilbøjelige til at bruge museer i udlandet. 43% af de kort-
uddannede og 61% af de højtuddannede bruger museer,
når de er i udlandet.

De væsentligste grunde til at bruge museer i udlandet
handler om at lære noget om det sted, man er, og få
en forståelse for landets kultur. Derudover fremhæver
ikke-brugerne, at de har mere tid, når de rejser, og at de
bruger museer i udlandet, fordi museerne viser berømte
ting. Det handler altså ikke om, at de tager på museum,
fordi dem, de rejser med, gerne vil på museum, men om
en oprigtig interesse for stedet og kulturen.

Der er en tendens til, at mændene i højere udstrækning
end kvinderne bruger museer i udlandet, fordi museerne
viser berømte ting. Det gælder for 32% af mændene og
20% af kvinderne. Omvendt fremhæver en større andel
kvinder end mænd, at de bruger udenlandske museer for
at lære noget om det sted, de er. Fordelingen er her 51%
kvinder og 41% mænd.

Muligheder for øget brug af museer

Flere ikke-brugere vil gå på museum oftere, hvis muse-
erne beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem.
De vil også komme, hvis det er billigere, eller hvis de har
nogen at gå på museum sammen med. Der er ikke mar-
kante forskelle mellem kortuddannede og alle ikke-bru-
gere, når det handler om, hvad der kan motivere til øget
brug af museer.

Den gruppe, der ikke kommer på museum, fordi de ikke
har nogen at følges med, lægger vægt på den sociale di-
mension ved at gå på museum. 62% af de ikke-brugere,
som ikke kender nogen at gå på museum med, vurderer,
at de ville bruge museerne, hvis de havde nogen at følges
med.

Interesser i fritiden
Ikke-brugerne vil gå på museum oftere, hvis museerne
beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem, og
som de kan relatere til.
De interesserer sig for forskellige områder, herunder
især TV og flm, sport, bøger, musik, hus og have samt
mad. Det kan tyde på, at det er nogle af de emner eller
tematikker, som museerne kan arbejde med, hvis de vil
være relevante for ikke-brugerne.

Ikke-brugernes oplevelse af museer

For at forstå, hvorfor museerne ikke opleves som rele-
vante af ikke-brugerne, er det værd at se nærmere på
ikke-brugernes opfattelse af museer.
De ord, som ikke-brugerne mener, beskriver et museum
bedst, er ordene lærerigt, spændende og kedelig. Deri-
mod opfattes museerne ikke som hverken ekskluderende,
uvedkommende, krævende eller et sted, der får en til at
føle sig dum. Til trods for at museerne ikke opfattes som
værende relevante af ikke-brugerne, er deres overordnede
billede af museer altså overvejende positivt.

De kortuddannede ikke-brugeres opfattelse af museer
ligger de feste steder tæt op ad tilkendegivelserne blandt
alle ikke-brugere. Dog fnder de kortuddannede i mindre
grad, at et museum er lærerigt.

Der er kun mindre variationer mellem de kortuddanne-
de og alle ikke-brugere, når det gælder barrierer i forhold

til at bruge museer. Derimod er der forskelle mellem
mænd og kvinder. Mænd tilkendegiver i højere grad end
kvinder, at de prioriterer andre oplevelser. Fordelingen
er henholdsvis 59% og 53%. Omvendt giver kvinder i
højere grad end mænd udtryk for, at det er for dyrt, hvor
fordelingen er henholdsvis 28% og 18%.

De, der ikke kender nogen, som vil med dem på mu-
seum, bor i større udstrækning alene uden en partner
(49%). Den tilsvarende andel blandt alle ikke-brugere er
38%. For denne gruppe handler det derfor i mindre ud-
strækning om, at de prioriterer andre oplevelser (46%).

To grupper af ikke-brugere
Ud over ikke-brugernes demografske baggrund kan
ikke-brugerne inddeles efter, hvornår de senest har været
på et dansk museum. Det er interessant, fordi der er en
række forskelle mellem ikke-brugere, der har været på
museum for 1-2 år siden, og ikke-brugere, der ikke har
været på museum i mere end 2 år. De, der har været på
museum for 1-2 år siden, er grundlæggende mere positi-
ve i deres vurdering af museer. Det indikerer, at museer-
ne har lettere ved at tiltrække den gruppe af ikke-bruge-
re, der har været på museum for 1-2 år siden.

Blandt dem, der har været på museum for 1-2 år siden,
ligger kønsfordelingen tæt på gennemsnittet for alle
ikke-brugere. Blandt dem, der ikke har brugt et muse-
um i mere end 2 år, er der en større andel af mænd end
kvinder.

I forhold til alder er der lidt fere under 50 år, nemlig
68%, som ikke har været på museum i mere end 2 år.
Den mest markante forskel mellem de to grupper er
sammenhængen mellem uddannelsesniveau og seneste
museumsbesøg. Blandt dem, der har været på museum
for 1-2 år siden, har 52% en kortere uddannelse, mens
det gælder for 66% af dem, der har været på museum for
mere end 2 år siden. Uddannelsesniveauet falder dermed
med hyppigheden for seneste museumsbesøg.

En forståelse for ikke-brugerne er relevant for at kunne
udvide museernes brugergrupper. Ikke-brugerne adskil-
ler sig nemlig i deres profl fra museumsbrugerne.
Nærværende kapitel udfolder, hvilken baggrund
ikke-brugerne af museer har, hvordan de oplever de dan-
ske museer, samt barrierer og muligheder for øget brug
af museer. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-bruge-
re i alderen 16-74 år. Ikke-brugerne er identifceret i en
panelundersøgelse med deltagelse af 2.136 danskere.
Undersøgelsen indeholder også en dybdegående analyse
af en særlig gruppe af ikke-brugere, nemlig kortud-
dannede ikke-brugere. Det skyldes, at der er en klar
sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brug af
museer. Den dybdegående analyse er foruden spørge-
skemaundersøgelsen baseret på 15 kvalitative interviews

Ikke-brugernes baggrund
I det følgende opridses ikke-brugernes demografiske
baggrund, herunder køn, alder, uddannelse og geografisk
fordeling.
Tabellerne i dette afsnit er baseret på tre forskellige
kilder. Ikke-brugerne refererer til panelundersøgelsen,
mens data for brugerne kommer fra den nationale bru-
gerundersøgelse. Data vedrørende den danske befolkning
stammer fra Danmarks Statistik2
Hvor det blandt brugerne især er kvinderne, der går på
museum, er der en mere ligelig fordeling af mænd og
kvinder blandt ikke-brugerne. 53% af ikke-brugerne er
mænd, og 47% kvinder3 Figur

I kapitlet udfoldes fordelingen på de forskellige mo-
tivationstyper samt motivationstypernes baggrund og
vurdering af museumsoplevelsen. På tværs af motivati-
onstyperne gælder, at museumsbesøget indgår i en social
sammenhæng. Nøjagtig ligesom i 2017 kommer 92%
af brugerne sammen med andre, mens kun 8% besøger
museet alene. Museumsbesøget er dermed en social
oplevelse for langt de feste brugere.
De seks motivationstyper
Museologen John Falk har forsket i, hvorfor brugere
kommer på museer, hvad de foretager sig på museer, og
hvad de får ud af museumsoplevelsen. På den baggrund
har Falk udviklet en teori om brugernes motivation og
læringsadfærd.

Falks studier og forskning viser, at motivationen for et
museumsbesøg er styrende for, hvad brugerne foretager
sig på museet, og hvilken mening brugeren efterfølgen-
de får ud af oplevelsen. Motivationen viser sig ved den
rolle, som den enkelte museumsbruger påtager sig i den
pågældende situation. Brugeren kan godt skifte motiva-
tionstype afhængigt af den sammenhæng, vedkommende

besøger museet i.
Brugerne i undersøgelsen er opdelt i seks forskellige
typer med hver deres motivation og læringsadfærd, hvor
hver bruger godt kan tilhøre fere motivationstyper. I det
følgende udfoldes hver af motivationsfaktorerne og deres

andel blandt brugerne på de danske museer. De respek-
tive andele i 2018 ligger meget tæt op ad fordelingen i

2017.
Kigger man på tværs af alle brugere, er der ligesom i
2017 mindre variationer mellem brugere med bopæl i
Danmark og brugere med bopæl i udlandet. Der er også
i 2018 færre internationale brugere, som er vedhæng og
værter, hvilket kan ses som et udtryk for, at de internatio-
nale turister har taget et aktivt valg om at gå på museum.

Dertil er der blandt de internationale brugere en lavere
andel af fagligt interesserede og en højere andel af oplade-
re. Set i forhold til de hjemlige brugere er der altså færre
internationale brugere, der kommer for en specifk faglig
interesse, og fere, der søger æstetiske oplevelser.

kerneydelser og services er mindre variationer mellem de
to grupper. Der, hvor de 25% mindst tilfredse særligt er
mere kritiske end de 25% mest tilfredse, er i forhold til
brugeroplevelsen for børn og muligheden for at deltage
aktivt samt formidling via digitale medier.
Udstillingerne har størst betydning for
museumsoplevelsen

En nærmere statistisk analyse af brugernes vurderinger
viser, hvilken betydning de enkelte kerneydelser og ser-
vices har for den samlede museumsoplevelse. Analysen
viser det samme som i 2017. Udstillingerne har markant
størst betydning for vurderingen af museumsbesøget.
Udstillingerne og dermed det faglige indhold er altså
afgørende for den samlede museumsoplevelse, mens alt
det andet rundt om er med til at skabe en ramme om-
kring besøget. Hvis udstillingen vurderes lavt, trækker
det dermed ned i den samlede vurdering af museumsop-
levelsen. Udstillingens betydning er særlig udtalt på
kunstmuseerne.

Også i 2018 sætter undersøgelsen fo-
kus på brugernes motivation og læ-
ringsadfærd – altså hvorfor brugerne
kommer på museerne, og hvordan
de bruger museerne. Motivation er
beskrevet på tværs af brugere med
bopæl i Danmark og udlandet.

Et andet udtryk for, hvor tilfredse brugerne er med mu-
seumsoplevelsen, er, hvorvidt de vil anbefale museet til
andre. På baggrund af brugernes villighed til at anbefale
museet på en skala fra 0 til 10 inddeles de i tre kategori-
er, der beskriver deres villighed til at anbefale museet til
andre. 63% af museumsbrugerne er ambassadører, der
er de mest tilbøjelige til at anbefale museet til venner og
familie. 27% er passive og vil hverken fraråde eller anbe-
fale andre at besøge museet, mens de resterende 10% er
kritikere, som ikke vil anbefale museet til andre. Billedet
er det samme på tværs af museumskategorier.

I hvilken grad brugerne er villige til at anbefale mu-
seet til andre, hænger tæt sammen med den samlede
tilfredshed med museumsbesøget. Som fgur 4.2 viser,
er ambassadørerne mere positive i deres vurdering af
museumsbesøget end de passive og kritikerne.
Blandt ambassadørerne er der ligeledes en større andel
af kvinder, ligesom anbefalingsvilligheden stiger med
alderen og uddannelsesniveauet.
Museernes kerneydelser og services
Brugernes vurdering af museernes kerneydelser og
services i 2018 ligner til forveksling vurderingen i 2017.

Det parameter, brugerne vurderer højest, er medarbej-
dernes venlighed og imødekommenhed med 9,3. Dernæst
kommer atmosfæren og muligheden for at være et rart sted,
begge med 8,8. De områder, som brugerne vurderer
lavest og dermed er mindst tilfredse med, er muligheden
for at deltage aktivt med 7,2, formidling via brug af digi-
tale medier med 7,6 og brugeroplevelsen for børn med 7,8.

En analyse af de 25% mest tilfredse og de 25% mindst
tilfredse museumsbrugere viser, at der for fere af museets