Forfatter: abdullah

To grupper af ikke-brugere
Ud over ikke-brugernes demografske baggrund kan
ikke-brugerne inddeles efter, hvornår de senest har været
på et dansk museum. Det er interessant, fordi der er en
række forskelle mellem ikke-brugere, der har været på
museum for 1-2 år siden, og ikke-brugere, der ikke har
været på museum i mere end 2 år. De, der har været på
museum for 1-2 år siden, er grundlæggende mere positi-
ve i deres vurdering af museer. Det indikerer, at museer-
ne har lettere ved at tiltrække den gruppe af ikke-bruge-
re, der har været på museum for 1-2 år siden.

Blandt dem, der har været på museum for 1-2 år siden,
ligger kønsfordelingen tæt på gennemsnittet for alle
ikke-brugere. Blandt dem, der ikke har brugt et muse-
um i mere end 2 år, er der en større andel af mænd end
kvinder.

I forhold til alder er der lidt fere under 50 år, nemlig
68%, som ikke har været på museum i mere end 2 år.
Den mest markante forskel mellem de to grupper er
sammenhængen mellem uddannelsesniveau og seneste
museumsbesøg. Blandt dem, der har været på museum
for 1-2 år siden, har 52% en kortere uddannelse, mens
det gælder for 66% af dem, der har været på museum for
mere end 2 år siden. Uddannelsesniveauet falder dermed
med hyppigheden for seneste museumsbesøg.

En forståelse for ikke-brugerne er relevant for at kunne
udvide museernes brugergrupper. Ikke-brugerne adskil-
ler sig nemlig i deres profl fra museumsbrugerne.
Nærværende kapitel udfolder, hvilken baggrund
ikke-brugerne af museer har, hvordan de oplever de dan-
ske museer, samt barrierer og muligheder for øget brug
af museer. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-bruge-
re i alderen 16-74 år. Ikke-brugerne er identifceret i en
panelundersøgelse med deltagelse af 2.136 danskere.
Undersøgelsen indeholder også en dybdegående analyse
af en særlig gruppe af ikke-brugere, nemlig kortud-
dannede ikke-brugere. Det skyldes, at der er en klar
sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brug af
museer. Den dybdegående analyse er foruden spørge-
skemaundersøgelsen baseret på 15 kvalitative interviews

Ikke-brugernes baggrund
I det følgende opridses ikke-brugernes demografiske
baggrund, herunder køn, alder, uddannelse og geografisk
fordeling.
Tabellerne i dette afsnit er baseret på tre forskellige
kilder. Ikke-brugerne refererer til panelundersøgelsen,
mens data for brugerne kommer fra den nationale bru-
gerundersøgelse. Data vedrørende den danske befolkning
stammer fra Danmarks Statistik2
Hvor det blandt brugerne især er kvinderne, der går på
museum, er der en mere ligelig fordeling af mænd og
kvinder blandt ikke-brugerne. 53% af ikke-brugerne er
mænd, og 47% kvinder3 Figur

I kapitlet udfoldes fordelingen på de forskellige mo-
tivationstyper samt motivationstypernes baggrund og
vurdering af museumsoplevelsen. På tværs af motivati-
onstyperne gælder, at museumsbesøget indgår i en social
sammenhæng. Nøjagtig ligesom i 2017 kommer 92%
af brugerne sammen med andre, mens kun 8% besøger
museet alene. Museumsbesøget er dermed en social
oplevelse for langt de feste brugere.
De seks motivationstyper
Museologen John Falk har forsket i, hvorfor brugere
kommer på museer, hvad de foretager sig på museer, og
hvad de får ud af museumsoplevelsen. På den baggrund
har Falk udviklet en teori om brugernes motivation og
læringsadfærd.

Falks studier og forskning viser, at motivationen for et
museumsbesøg er styrende for, hvad brugerne foretager
sig på museet, og hvilken mening brugeren efterfølgen-
de får ud af oplevelsen. Motivationen viser sig ved den
rolle, som den enkelte museumsbruger påtager sig i den
pågældende situation. Brugeren kan godt skifte motiva-
tionstype afhængigt af den sammenhæng, vedkommende

besøger museet i.
Brugerne i undersøgelsen er opdelt i seks forskellige
typer med hver deres motivation og læringsadfærd, hvor
hver bruger godt kan tilhøre fere motivationstyper. I det
følgende udfoldes hver af motivationsfaktorerne og deres

andel blandt brugerne på de danske museer. De respek-
tive andele i 2018 ligger meget tæt op ad fordelingen i

2017.
Kigger man på tværs af alle brugere, er der ligesom i
2017 mindre variationer mellem brugere med bopæl i
Danmark og brugere med bopæl i udlandet. Der er også
i 2018 færre internationale brugere, som er vedhæng og
værter, hvilket kan ses som et udtryk for, at de internatio-
nale turister har taget et aktivt valg om at gå på museum.

Dertil er der blandt de internationale brugere en lavere
andel af fagligt interesserede og en højere andel af oplade-
re. Set i forhold til de hjemlige brugere er der altså færre
internationale brugere, der kommer for en specifk faglig
interesse, og fere, der søger æstetiske oplevelser.

kerneydelser og services er mindre variationer mellem de
to grupper. Der, hvor de 25% mindst tilfredse særligt er
mere kritiske end de 25% mest tilfredse, er i forhold til
brugeroplevelsen for børn og muligheden for at deltage
aktivt samt formidling via digitale medier.
Udstillingerne har størst betydning for
museumsoplevelsen

En nærmere statistisk analyse af brugernes vurderinger
viser, hvilken betydning de enkelte kerneydelser og ser-
vices har for den samlede museumsoplevelse. Analysen
viser det samme som i 2017. Udstillingerne har markant
størst betydning for vurderingen af museumsbesøget.
Udstillingerne og dermed det faglige indhold er altså
afgørende for den samlede museumsoplevelse, mens alt
det andet rundt om er med til at skabe en ramme om-
kring besøget. Hvis udstillingen vurderes lavt, trækker
det dermed ned i den samlede vurdering af museumsop-
levelsen. Udstillingens betydning er særlig udtalt på
kunstmuseerne.

Også i 2018 sætter undersøgelsen fo-
kus på brugernes motivation og læ-
ringsadfærd – altså hvorfor brugerne
kommer på museerne, og hvordan
de bruger museerne. Motivation er
beskrevet på tværs af brugere med
bopæl i Danmark og udlandet.

Et andet udtryk for, hvor tilfredse brugerne er med mu-
seumsoplevelsen, er, hvorvidt de vil anbefale museet til
andre. På baggrund af brugernes villighed til at anbefale
museet på en skala fra 0 til 10 inddeles de i tre kategori-
er, der beskriver deres villighed til at anbefale museet til
andre. 63% af museumsbrugerne er ambassadører, der
er de mest tilbøjelige til at anbefale museet til venner og
familie. 27% er passive og vil hverken fraråde eller anbe-
fale andre at besøge museet, mens de resterende 10% er
kritikere, som ikke vil anbefale museet til andre. Billedet
er det samme på tværs af museumskategorier.

I hvilken grad brugerne er villige til at anbefale mu-
seet til andre, hænger tæt sammen med den samlede
tilfredshed med museumsbesøget. Som fgur 4.2 viser,
er ambassadørerne mere positive i deres vurdering af
museumsbesøget end de passive og kritikerne.
Blandt ambassadørerne er der ligeledes en større andel
af kvinder, ligesom anbefalingsvilligheden stiger med
alderen og uddannelsesniveauet.
Museernes kerneydelser og services
Brugernes vurdering af museernes kerneydelser og
services i 2018 ligner til forveksling vurderingen i 2017.

Det parameter, brugerne vurderer højest, er medarbej-
dernes venlighed og imødekommenhed med 9,3. Dernæst
kommer atmosfæren og muligheden for at være et rart sted,
begge med 8,8. De områder, som brugerne vurderer
lavest og dermed er mindst tilfredse med, er muligheden
for at deltage aktivt med 7,2, formidling via brug af digi-
tale medier med 7,6 og brugeroplevelsen for børn med 7,8.

En analyse af de 25% mest tilfredse og de 25% mindst
tilfredse museumsbrugere viser, at der for fere af museets

Den samlede oplevelse og anbefaling af
museet
Figur 4.1 viser brugernes gennemsnitlige vurdering af
den samlede oplevelse på en skala fra 1 til 10, hvor 10
er højest. Den samlede gennemsnitlige vurdering i 2018
er 8,6, hvilket er på niveau med vurderingen i 2017. De
25% af museerne, der vurderes højest på den samlede
vurdering af oplevelsen, har en vurdering på 8,9 eller
derover, mens de 25% lavest bedømte museer vurderes
til 8,4 eller derunder.

Den overordnede vurdering af de tre museumskategori-
er ligger relativt tæt. De kulturhistoriske museer får en
gennemsnitlig vurdering på 8,6, mens den gennemsnit-
lige vurdering for kunstmuseerne og de naturhistoriske
museer er henholdsvis 8,5 og 8,3.

De brugere, som vurderer museerne højest, er de ældste
brugere. Jo ældre brugerne er, desto mere positivt
vurderer de museumsbesøget. Desuden viser analysen,
at kvinder vurderer museumsbesøget højere end mænd.
Endelig vurderer brugere med en uddannelse ud over
gymnasialt niveau museumsoplevelsen højere end bruge-
re med grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannel-
sesbaggrund.

Vurderingen af den samlede museumsoplevelse hænger
sammen med besøgshyppigheden på et museum. Blandt
sjældne brugere – brugere, der selv angiver, at de ikke
normalt bruger museer og ikke har en særlig motivation
herfor – er den samlede vurdering af museumsbesøget

8,0. Vurderingen af den samlede museumsoplevelse er
højere blandt de øvrige museumsbrugere, der oftere
bruger museer, hvor vurderingen ligger på 8,6. Denne
forskel indikerer, at en bedre museumsoplevelse forøger
chancen for fere besøg fra den enkelte bruger – ligesom
det i øvrigt forøger chancen for, at brugeren vælger at
anbefale museet til andre. Både den direkte og den indi-
rekte efekt kan have indfydelse på museets besøgstal.

Alder
Figur 3.7 viser brugere med bopæl i udlandet fordelt på
alder opdelt på de tre museumskategorier.
Den gennemsnitlige udenlandske bruger er væsentlig
yngre end brugere med bopæl i Danmark. 70% af de
internationale brugere er under 50 år, hvilket tilsvaren-
de gælder for 44% af brugerne fra Danmark. Mens det
i 2017 særligt var kunstmuseerne, der tiltrak de unge
internationale brugere, gælder det i 2018 både kunstmu-
seerne og de naturhistoriske museer.

Uddannelse
Figur 3.8 viser internationale brugeres fordeling på ud-
dannelse opdelt på de tre museumskategorier.
72% af de internationale brugere har en mellemlang eller
lang videregående uddannelse, hvilket er markant højere
end andelen på 62% blandt brugere, der bor i Danmark.
Tendensen er lidt mindre udtalt på de naturhistoriske
museer, hvor 69% har en mellemlang eller lang videre-
gående uddannelse, og 31% har en kortere uddannelse
bag sig. En forklaring på det højere uddannelsesniveau
blandt de internationale museumsgæster kan være, at
uddannelsesniveauet har betydning for indkomsten og
dermed muligheden for at tage på ferie i udlandet og
benytte museumstilbud.

Refleksioner, læringsmål, udvikling
Jeg vil i dette afsnit komme ind over mine mål, som jeg har sat mig i starten af
praktikforløbet. Også vil jeg reflektere over hele mit forløb og min udvikling gennem de 3
måneder. Herunder lister jeg mine mål op:
Faglige læringsmål: Digital marketing, markedsføring, strategier, udvikling af hjemmesider,
SEO og SoMe opgaver.
Personlige læringsmål: Jeg forventer at styrke mine kompetencer indenfor marketing
strategier og digital marketing strategier. Jeg forventer også at kunne lærer en masse om at
lave hjemmesider. Styrke mine kompetencer indenfor SoMe opgaver og SoMe strategier,
både ”paid” og ”organic” SoMe. Jeg forventer også at kunne lærer bruge de forskellige
strategier vi har lært i skolen i praksis.
Udover dette er mine forventninger for det meste indenfor digital marketing. Da det er det
som Moonstar Webdesign mest arbejder med. Det er også helt klart det som interesserer mig
mest.
SoMe
Sociale medier eller SoMe, har jeg altid tænkt at var nemt og enkelt. Dette fandt jeg hurtigt
ud af under mit praktikforløb, at det faktisk ikke er så nemt som man går rundt og tror.Under
min praktikperiode har jeg lært, at der er flere faktorer man skal tage stilling til. Det er ikke
bare lige at dele nogle billeder på Facebook eller Instagram. Det er meget vigtigt hvilket
content man kommer med det skal være gennemtænkt og analyseres, ellers kan man dele lige
det man vil uden nogen effekt. Det er vigtigt at ramme målgruppen, som man ved passer
bedst til egen virksomhed. Det er også vigtigt at det delte materiale, som fx. kan være billeder
eller videoer, at dette er professionelt for at arbejdet så ser pænt ud – det er nemlig de små
detaljer der gør at kunderne vil se på det og ikke bare går forbi.
Jeg har både arbejdet med “paid” og “organic” SoMe, altså betalt og ikke betalt SoMe. Det
har været rigtig lærerigt for mig at prøve “paid” SoMe – jeg har set hvordan og hvilke
analyser man kan lave udefra de tal man får fra Paid SoMe.

Vigtigtirelation angåendefortrolighed: Hvis du harindgået fortrolighedsaftale med din praktik-
vært, skal det klart være anført på forsiden af både logbog og praktikrapport.

I tilfælde af ikke bestået praktikrapport eller manglende rettidig aflevering
Hvis du ikke opnår en bestået karakter, får du mulighed for at genaflevere (se semesterplan),
hvis kun rapporten bedømmes som værende ikke bestået. Hvis dit praktikarbejde bedømmes
som ufuldstændig / mislykket, skal du begynde på en ny praktikperiode, inden du sender en ny
praktikrapport. Hvis du ikke indsender inden fristen, tæller det som et forsøg. Som med alle
andre eksamener har du i alt maksimalt 3 forsøg.
Hvis praktikrapport / praktikforløbet er bestået inden deadline for indsendelse af
praktikrapporten, kan du indsende og få adgang til eksamen, så længe alle øvrige krav er opfyldt.
Hvis rapporten / praktikforløbet ikke er bestået, eller hvis det leveres efter deadline for
indsendelse af hovedopgaven, vil du ikke kunne indsende din hovedopgave og blive indstillet til
den første kommende eksamen.
Læs også din studieordning. Vi anbefaler at du gør dig bekendt med hele studieordning, som er
på ucl.dk

Vær opmærksom på, at du i forbindelse med alle aspekter af dit afsluttende semester skal
konsultere den relevante studieordning og det relevante eksamenskatalog for dit semester.

Når din praktik er afsluttet, skal du skrive en praktikrapport og aflevere denne via WISEflow.
Praktikrapporten er individuel og skal afleveres senest den frist, der er angivet i semesterplanen
for dit afsluttende semester (itslearning) og er baseret ud fra den logbog du har lavet over
praktikken. Af logbogen skal det fremgå hvad du har lavet dagligt i praktikforløbet. Hvordan
logbogen deles med din UCL-procesvejleder, aftaler du selv med denne.
Din UCL-procesvejleder vil læse praktikrapporten, evaluere og give en individuel karakter.
Karakteren vil fremgå i dit eksamensbevis. Praktikrapporten skal være bestået, før du kan
blive indstillet til din afsluttende eksamen.
Rapportens indhold
Rapporten skal være minimum 5 og maksimum 10 normal sider1 (2400 anslag per side), og
indeholde det følgende obligatoriske indhold:
1. En præsentation af organisation eller afdelingen, du har arbejdet i. Her beskriver du bl.a.
de vigtigste forretningsområder, samt organisationsstrukturen hos din praktikvært.
2. Beskrivelse af de arbejdsopgaver, du har arbejdet med under praktikopholdet. Dette skal
være tilstrækkeligt detaljeret med referencer, bilag eller links til online indhold, som du
har udarbejdet i løbet af praktikopholdet.
3. Dine refleksioner over praktikopholdet.
1. Læringsmålene aftalt med din procesvejleder, i løbet af de første
uger af praktikopholdet.
2. Hvad lærte du?
3. Oplevede du situationer, hvor du ikke havde tilstrækkelige færdigheder til
at udføre en opgave, som du blev bedt om at udføre? – Og hvordan har du
håndteret situationen?
4. Har du opnået dine læringsmål fuldt ud? Eller lærte du noget andet, som ikke
var forudset da læringsmålene blev skrevet.
5. Har du fået ny viden? Hvis ja, hvad var det?
6. Reflektér over din praktikplads i relation til dit fremtidige faglige liv.
4. Bilag, der indeholder detaljeret logbog over arbejdet under praktikforløbet, samt
dokumentation for dit praktikarbejde, herunder skærmbilleder og anden visuel
dokumentation plus referencer til digitale produkter og prototyper som
minimumsdokumentation. Bemærk, at bilag ikke tæller som en del af de 5-10normal
sider.