Blog

For museumsinstitutionen har det betydet, at der ikke længere kun er én stemme, den kuratoriske, men flere. Museerne begyndte derfor i 1970’erne at lave brugerundersøgelser, men er dog ifølge professor i museologi Eilean Hooper-Greenhill først fra 1990’erne blevet opmærksomme på forhold omkring, hvordan publikum forstår, fortolker og oplever de kuratorisk formidlede genstande (Hooper-Greenhill, E., 2004, p.563). I Danmark kan denne udvikling ses i de seneste års skift i priorite- Den digitale generation på museum 26 ring af museernes fem ansvarsopgaver, så det nu ikke er bevaring og registrering af samlingen, der står højest på dagsordenen, men formidlingen af samlingen. Med dette fokus på formidling følger også et fokus på formidlingsformer, og med udbredelsen af internettet og den hastigt voksende informationsteknologiske udvikling er mulighederne mange. For nogle museer anses informationsteknologien netop som en kærkommen løsning på de udfordringer, de står over for, mens den for andre synes uoverskuelig og risikabel, fordi informationsteknologien også er med til at rokke ved selve museernes autoritet og identitet.

I dag er det ikke længere tilstrækkeligt for museumsinstitutionerne at udføre de forpligtelser, der vedrører deres daglige virke inden for murerne, museerne må yderligere forholde sig til en større vifte af samfundsmæssige og politiske tendenser – det være sig stigende og forskelligartede forventninger fra publikum, en skærpet konkurrencesituation fra andre kultur- og oplevelsescentre, eller krav fra politisk hold om øget synlighed, tilgængelighed og skærpet profilering lokalt såvel som internationalt (Bysted-Sandberg, M. & Kjeldsen, A. K., 2008, p.8). Eilean Hooper-Greenhill opfordrer museerne til at udnytte og tage kontrol over de nye udfordringer, som informationssamfundet fører med sig frem for blot at lade stå til. Museerne står med en oplagt mulighed for at genskabe deres identitet ved at ændre på de kuratoriske metoder og på de traditionelle museums- og brugerroller (Hopper-Greenhill, 2004, p.570). Udviklingen mod nye værdier og strategier kan ifølge HooperGreenhill spores inden for fire områder: Nye professionelle arbejdsområder: Den museumsfaglige enerådige autoritet forsvinder til fordel for et kuratorisk samarbejde mellem inspektører, formidlings- og kommunikationsmedarbejdere og undervisere, så formidlingen ikke kun tager udgangspunkt i samlingerne, men i viden om publikum og deres forskellige baggrunde. Differentierede brugere: Begreber som publikum og ”den generelle offentlighed” er ikke længere beskrivende for de forskellige individer, der besøger museerne. I stedet opstår begreber som ”besøgende” og ”brugere”, som er bedre egnede til at beskrive, at besøgende besidder forskellige og individuelle karakteristika, erfaringer og interesser. Kvantitative og demografiske brugerundersøgelser kan udvide forståelsen af de forskellige typer af brugere og deres differentierede behov og interesser.

Nye stemmer: Som en konsekvens af anerkendelsen af differentierede brugere forsvinder den autoritative stemme til fordel for flere perspektiver. Udstillinger evalueres og tilrettelægges i forhold til de forskellige typer af brugeres læringsstile og interesser. Nye narrativer: Den digitale generation på museum 27 Modernismens sande historier er afløst af flere fragmenterede versioner. Brugerne får lov at bidrage, opdage og tage stilling til den fælles fortælling om kulturarven (Op.cit. p.570-573). Paradigmeskiftet har således fået konsekvenser for museernes formidlingsområde, idet formidling ikke længere kan betragtes som en envejskommunikation. Formidlingen betragtes i dag mere som en dialog mellem museet og dets brugere, og det stiller krav om øget brugerinddragelse i formidlingen.

Den digitale kultur kan i denne sammenhæng give nye muligheder for en styrket kommunikation ikke bare til de eksisterende brugere men også til flere potentielt interesserede brugere. Informations- og kommunikationsteknologierne giver museerne mulighed for at udvide deres fysiske rum, men udfordrer samtidig den traditionelle viden om brugerne – for hvem er de digitale brugere og hvilke krav stiller disse til museumsoplevelserne? Derudover er IKT med til at udfordre de traditionelle forhold mellem afsender, indhold og modtagere, fordi de digitale kommunikationsformer i høj grad er styrede af interaktion og brugerinddragelse. Jeg vil i næste kapitel give en grundig teoretisk udfoldelse af de mest centrale kommunikationsteorier, som vil kunne bruges som et konkret fundament til at udvikle kommunikationsstrategier og museumsoplevelser ud fra. 4. KOMMUNIKATIONSTEORIER Dette kapitel vedrører kommunikationsprocesser på et teoretisk mikroniveau og gennem konkrete manifestationer på et større samfundsmæssigt og museologisk makroniveau.

Jeg introducerer en række grundbegreber, der vil blive knyttet til at beskrive kommunikationsformer, som foregår ved anvendelse af IKT. Begreberne vil dels blive brugt til at illustrere to karakteristiske Web 2.0 kommunikationsmønstre og dels blive konkretiseret i mine løsningsforslag. 4.1 HVAD ER KOMMUNIKATION? Etableringen af kommunikation som videnskabelig disciplin opstod i årene efter 2. Verdenskrig, hvor især ingeniørerne Claude E. Shannon og Warren Weavers kommunikationsmodel fra 1949 bredt accepteres som kimen til den videre forskning inden for feltet (Fiske, J. 1982, p.6; Askehave, I. & Norlyk, B. 2006, p.34). Denne model har været genstand for megen refleksion og har dannet afsæt for videreudviklingen af kommunikationsfeltet som et mangefacetteret og multidisciplinært område, hvilket et omfangsrigt antal kommunikationsmodeller illustrerer. Shannon og Weavers kommunikationsmodel har eksempelvis inspireret en række humanistiske discipliner som sociologi, psykologi, filosofi og lingvistik til at formulere deres forskning i modelform, og disse discipliner har så ligeledes sat deres aftryk i kommunikationsforskningen. (McQuail, D. & Windahl, S., 1982, p.7; Askehave, I. & Norlyk, B. 2006, p.34). Kommunikation som videnskabelig disciplin kan derfor ses som en integration af teorier Den digitale generation på museum 28 fra forskellige forskningsområder, der tilsammen har givet kommunikationsforskningen en bred identitet (Schulz, P. J. 2010, p.xxii). Kommunikation er en grundlæggende menneskelig aktivitet, som kan være svær at definere entydigt; al vores kommunikation er medieret gennem eksempelvis sprog, gestik, tekst, billeder, telefon, tv, radio, computer, samt artefakter som for eksempel tøj, skilte, signaler, koder, lyde osv. Det særlige ved Shannon og Weavers model er, at den ved hjælp af en simpel grafisk form anskueliggør kommunikation som en systematisk og effektiv proces, og netop derfor har den haft en bred appel gennem tiden – eksempelvis inden for massekommunikation (radio og TV), markedskommunikation, politisk kommunikation og kommunikation i kommercielle sammenhænge (underholdning, reklame og Public Relations), hvor det har været en fordel at kunne effektivisere og ”styre” kommunikationen (McQuail, D. & Windahl, S. 1982, p.7).

Begrebet kommunikation har en lang historie og har siden antikken i form af det latinske ord ”communicatio” været en betegnelse for meddelelse (ensidig eller gensidig), udveksling, omgang, fællesskab, overførsel (Gyldendals Fremmedordbog, 1983). Kommunikation er et komplekst forhold med mange variabler, alt efter hvilken vinkel kommunikationens kontekst, medie og aktører anskues ud fra. Netop derfor er der gennem tiden blevet udviklet en stor mængde kommunikationsmodeller – men der er ingen model, der passer på alle forhold. Dette forhold kommer til udtryk i den efterfølgende kritik, der har været af anvendelsen af Shannon og Weavers tekniske kommunikationsmodel i humanistiske sammenhænge. Modellen bygger ifølge Lars Qvortrup på en tvivlsom forudsætning; den forudsætter, at de to, der kommunikerer, lever i en fælles verden, hvor det, den ene part ser, også er det, den anden part ser. At vi skulle kunne kommunikere via et fælles kodesystem (ens forståelseshorisonter), er ifølge Qvortrup ikke muligt i et hyperkomplekst informationssamfund, idet den menneskelige kommunikation foregår ved hjælp af symboler, kulturelle koder og fortolkningsmønstre, som er forskellige fra afsender til modtager (Qvortrup, 2000, p.150). Shannon og Weavers kommunikationsforskning er blevet karakteriseret som en transmissions-tilgang til kommunikation på grund af behandlingen af information som en neutral og objektiv størrelse, der kan besiddes, transmitteres og modtages (Carey, J. W. 1988; McQuail, D. & Windahl, S. 1982; Askehave, I. & Norlyk, B. 2006). Over for den står den modsatte tilgang, nemlig kommunikation som interaktion, der, som ordet indikerer, favner en opfattelse af kommunikation som en gensidig relation mellem agerende (af det latinske agens = handlende) parter (Askehave, I. & Norlyk, B. 2006, p.38-41).

Kundetilfredshed – vi måler til stadighed på vores kunders tilfredshed med såvel salgs- som eftermarkeds afdelinger. Rådgivning – ved høj faglig kompetence, at kunne rådgive vores kunder bedst muligt. Værdi for pengene – der skal være overensstemmelse mellem pris og den ydelse man får. God service – kunden skal altid føle sig som en værdsat kunde og vi vil gøre vores bedste for at leve op til eller overgå dennes forventninger. Salgsvolumen – for at kunne leve op til ovennævnte, er en stor salgsvolumen en forudsætning. Her kan du se flere af de kvalitetsbiler vi har på lager. Har vi ikke lige den bil du drømmer om, så skaffer vi den gerne til dig.

Vi har solgt og serviceret biler gennem 43 år. En erfaring og et dybdegående kendskab, som afspejler sig i vores rådgivning til dit valg af ny bil. Med os er du sikret en erfaren samarbejdspartner, kompetent rådgivning og attraktive leasingtilbud til dit kørselsbehov.

Vi yder et højt serviceniveau – hver gang! Få f.eks. hentet og bragt din bil ved værkstedsbesøg, få en gratis lånebil ved skader og oplev aktiv ventetid.

Vi er mere end 50 engagerede og entusiastiske medarbejdere, der alle brænder for det vi laver. Uddannede og mærkespecialiserede mekanikere, et erfarent salgsteam og en række dygtige folk gennem hele huset! Alle vores brugte biler er i top stand, og leveres altid klargjorte, rengjorte og med en købsoplevelse helt i top – hver gang.

Vi har fået forårskuller! Til og med den 9. april kan du finansiere din nye brugte bil til en særligt attraktiv forårsrente. Brugte biler behøver ikke være mindre eksklusive end nye. Vi er én af Danmarks største bilforhandlere og tilbyder brugte biler i særklasse. Hos os finder du et stort udvalg af personbiler i alle mærker og prisklasser – fra kr. 80.000 til kr. 3.000.000.

Med omkring 250 biler på lager og over 30.000 solgte biler siden 1995 er vi rustet til at kunne opfylde enhver bildrøm. Vi har et bredt internationalt netværk af samarbejdspartnere i hele Europa. Det betyder, at vi hurtigt og effektiv kan hente din drømmebil hjem, hvis den mod forventning ikke allerede står på vores lager og venter på dig.

Men nu er det jo ikke størrelsen alene, der afgør, hvor du skal handle bil. Suveræn service, unikke fordele, gode tilbud og et imponerende udvalg af nye og brugte kvalitetsbiler til både private og erhverv hjælper også på det. Uanset hvad, så er vi ret sikre på, at du finder din drømmebil i Odense.

Et godt samarbejde med bygherre førte til et tilkøb af en hovedentreprise omhandlende særindretning af butikslejemålene. Kompakt byggeplads Det samtidige arbejde med indretningen af centerbygningen og opførelsen af de 117 lejligheder på taget af centeret gav et meget højt aktivitetsniveau. Den meget lille byggeplads der var til rådighed i centrum af Vanløse, blevet brugt til maks grænsen og lidt over.

Bad vi betaler for: Eventuel ophugning af øvre lag i odn, udbedring af eventuelle fejl på bærejern, nyt klaplag, etablering af nyt højde forskydeligt afløb i gulvet samt vådrumsmembran. Lodrette vandrør og gennemføringer udskiftes om nødvendigt. Faldstamme punkt udskiftes. Dette arbejde skal ALTID forhåndsgodkendes af bestyrelsen og skal udføres af en af vi godkendt leverandør. Andelshaver betaler for: Nedtagning af eksisterende badeværelse, anskaffelse og opsætning af nye elementer, inventar, VVS-arbejde, eventuel udsugning, eventuel gulvvarme, arbejde på vandrette rør, armaturer, flisearbejde, fugning, el-arbejde osv.

Det er den enkelte andelshavers ansvar, at andelshaverens eget arbejde og de håndværkere vedkommende entrerer med overholder gældende standarder og lovgivning – og at arbejdet er forsikret. vi er ikke ansvarlig for eventuelle fejl og mangler ved arbejde som andelshaveren selv har bestilt.

Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til – eller korrektion af – oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder.

Butikscenteret er opkaldt efter den gamle margarinefabrik i Nordsjælland. Det rummer 75 dagligvare-, indretnings- og mode butikker samt restauranter, cafeer og rekreative områder i stueetagen og på første sal, samt beboelse på anden, tredje og fjerde etage – alt fordelt på 1.000 m2. Projektet tog udgangspunkt i et allerede opført, men uafsluttet byggeri. Den nye ejer reviderede detailhandelskonceptet i samarbejde med et designfirma med speciale i kontorindretning. Byggesagen startede med en storentreprise bestående af etablering af lejemål skel mellem de fremtidige butikslejemål samt indretning af alle centerets fælles områder, center gange, toiletter og parkeringskælder.

Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade.

Renovering af badeværelse og køkken i ejendommen. Som en del af den af generalforsamlingen for vi vedtagne vedligeholdelsesplan fastsættes nedenstående regler i forbindelse med etablering af nyt badeværelse eller køkken. Reglerne er fastsat for at sikre en kvalitetsmæssig ensartet og fagligt forsvarlig gennemførelse af renoveringsprojekter. Når arbejdet udføres efter disse regler, vil der også med tiden spares penge og besvær. Denne tekst beskriver de overordnede principper for, hvad der betales afvi og hvad der betales af den enkelte andelshaver.

Dette giver nogle lidt andre parametre for produktvalg, maler arbejdets udførelse m.v. i forhold til maling på nyt træ på nye bygninger. Derudover vil dette Informationsblad især fokusere på mail materialernes miljø- og arbejdsmiljømæssige egenskaber samt deres byggetekniske egnethed i forhold til den opgave, de har påtaget sig at løse. Overordnede krav til malematerialer Før man maler et eller andet, skal man altid gøre sig klart, hvorfor man maler. Er formålet bare at sætte ”fest og farver” på, skal det være en gang billig ”hattelak” eller skal malerarbejdet i sig selv holde længe, udtrykke prestige eller holde til et stort slid. Specielt på udvendigt træ, murværk og jern vil formålet med en overfladebehandling ofte være at bevare det underliggende træ, murværk eller jern bedst og længst muligt, dvs. forhindre dets nedbrydning. Ikke så meget i sig selv, at overfladen skal holde lige så længe.

I denne kode opererer man med to tal, før og efter en streg. Tallet før stregen angiver faren for indånding, primært i form af flygtige opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver faren ved hudkontakt, berøring af øjnene eller slibestøv, bl.a. fra ætsende, hudirriterende eller giftige stoffer. Jo højere tallet er, jo farligere er de indeholdte stoffer.

En stor del af malerarbejdet på ældre bygninger handler om, hvordan og med hvad man maler, på de allerede malede overflader, hvordan og med hvad, man maler med på ældre materialer og overflader, hvor der har fundet en vis grad af nedbrydning sted, samt hvordan og med hvad, man opretholder og bevarer overfladernes oprin med maling kan man også imitere marmor eller ædle træsorter eller tredimensionelle elementer.

Imitations Maling Meget malerarbejde handler om genmaling af tidligere malede ting – hvad der teknisk, vidensmæssigt og materialemæssigt adskiller sig betydeligt for almindelig nymaling. Men det gør det også på mange måder sværere at vælge de rette produkter og den rettet opbygning af malingen, så det holder godt og længe.