Blog

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING
Dette speciale tager udgangspunkt i den aktuelle debat om de danske museers fremtidige rolle i et
samfund, hvor digitaliseringen har medført nye krav og forventninger fra politisk hold såvel som fra
museernes brugere. De yngre museumsbrugere vokser op i et radikalt anderledes samfund end deres

forældre, som udgør museernes nuværende kernebrugere. Samfundet har gennemgået en paradigma-
tisk udvikling og bliver betegnet som et postmodernistisk og hyperkomplekst videnssamfund, hvor

den informationsteknologiske udvikling har ændret fundamentalt ved traditionelle kommunikations-
og organisationsformer (Qvortup, 2000; Prensky, 2001; Castells, 2003; Tapscott, 2006). Med udviklin-
gen af World Wide Web har vi fået en helt ny kommunikationsplatform, som i dag populært betegnes

som ”Web 2.0”. Det er et helt nyt kommunikationsunivers, hvor traditionelle kommunikationsformer
nedbrydes til fordel for horisontale netværk af distribuerede brugere, der interagerer, samarbejder og
producerer ud fra en demokratisk, social og åben ideologi om at deltage til det fælles bedste (Castells,
2003).

Webbet har tilført museerne et udvidet kommunikationsrum, men er samtidig medvirkende til at ud-
fordre museernes autoritet og funktion. Hvordan skal museerne bruge webbet, hvem er webbrugerne,

hvordan skal de kommunikere til disse digitale brugere, og hvilken funktion har webbet for museernes

rolle? Måske er det sådanne spørgsmål, der ligger til grund for de danske museers noget tilbagehol-
dende anvendelse af webbet og af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) sammenlignet

med museer i eksempelvis USA, England og andre europæiske lande, hvor den digitale udvikling i

mange tilfælde bliver anset som en oplagt mulighed for at udvide og forny relationerne og kommuni-
kationen til brugerne og deres oplevelser af kulturarven. I to netop udkomne undersøgelser af de

statslige og statsanerkendte museers brugere og webbrugere i Danmark fremgår det, at en tredjedel af

befolkningen aldrig kommer på museum, en anden tredjedel kommer der sjældent, mens kun den sid-
ste tredjedel af befolkningen benytter museernes hjemmesider. De 14-29-årige, de såkaldte ”Digital

Natives”, der er opvokset med internet (Prensky, 2001), er stadig den mindst repræsenterede bruger-
gruppe på de danske museer og deres hjemmesider og samtidig den mindst tilfredse brugergruppe

(Kulturministeriet, 2009 og 2010). Da denne gruppe repræsenterer fundamentet for museernes frem-
tid, er det derfor væsentligt, at museerne forholder sig til, hvordan de kan udnytte den informations-
og kommunikationsteknologiske udvikling til at imødekomme den digitale generations krav og for-
ventninger til museernes kommunikation og museumsoplevelser, så museerne kan vedblive at være

relevante. Brugerundersøgelserne forholder sig imidlertid kun til de traditionelle brugergrupper og
slet ikke til, hvad der kendetegner denne nye generation, som adskiller sig afgørende fra museernes
traditionelle brugere.

Vigtigtirelation angåendefortrolighed: Hvis du harindgået fortrolighedsaftale med din praktik-
vært, skal det klart være anført på forsiden af både logbog og praktikrapport.

I tilfælde af ikke bestået praktikrapport eller manglende rettidig aflevering
Hvis du ikke opnår en bestået karakter, får du mulighed for at genaflevere (se semesterplan),
hvis kun rapporten bedømmes som værende ikke bestået. Hvis dit praktikarbejde bedømmes
som ufuldstændig / mislykket, skal du begynde på en ny praktikperiode, inden du sender en ny
praktikrapport. Hvis du ikke indsender inden fristen, tæller det som et forsøg. Som med alle
andre eksamener har du i alt maksimalt 3 forsøg.
Hvis praktikrapport / praktikforløbet er bestået inden deadline for indsendelse af
praktikrapporten, kan du indsende og få adgang til eksamen, så længe alle øvrige krav er opfyldt.
Hvis rapporten / praktikforløbet ikke er bestået, eller hvis det leveres efter deadline for
indsendelse af hovedopgaven, vil du ikke kunne indsende din hovedopgave og blive indstillet til
den første kommende eksamen.
Læs også din studieordning. Vi anbefaler at du gør dig bekendt med hele studieordning, som er
på ucl.dk

Vær opmærksom på, at du i forbindelse med alle aspekter af dit afsluttende semester skal
konsultere den relevante studieordning og det relevante eksamenskatalog for dit semester.

Når din praktik er afsluttet, skal du skrive en praktikrapport og aflevere denne via WISEflow.
Praktikrapporten er individuel og skal afleveres senest den frist, der er angivet i semesterplanen
for dit afsluttende semester (itslearning) og er baseret ud fra den logbog du har lavet over
praktikken. Af logbogen skal det fremgå hvad du har lavet dagligt i praktikforløbet. Hvordan
logbogen deles med din UCL-procesvejleder, aftaler du selv med denne.
Din UCL-procesvejleder vil læse praktikrapporten, evaluere og give en individuel karakter.
Karakteren vil fremgå i dit eksamensbevis. Praktikrapporten skal være bestået, før du kan
blive indstillet til din afsluttende eksamen.
Rapportens indhold
Rapporten skal være minimum 5 og maksimum 10 normal sider1 (2400 anslag per side), og
indeholde det følgende obligatoriske indhold:
1. En præsentation af organisation eller afdelingen, du har arbejdet i. Her beskriver du bl.a.
de vigtigste forretningsområder, samt organisationsstrukturen hos din praktikvært.
2. Beskrivelse af de arbejdsopgaver, du har arbejdet med under praktikopholdet. Dette skal
være tilstrækkeligt detaljeret med referencer, bilag eller links til online indhold, som du
har udarbejdet i løbet af praktikopholdet.
3. Dine refleksioner over praktikopholdet.
1. Læringsmålene aftalt med din procesvejleder, i løbet af de første
uger af praktikopholdet.
2. Hvad lærte du?
3. Oplevede du situationer, hvor du ikke havde tilstrækkelige færdigheder til
at udføre en opgave, som du blev bedt om at udføre? – Og hvordan har du
håndteret situationen?
4. Har du opnået dine læringsmål fuldt ud? Eller lærte du noget andet, som ikke
var forudset da læringsmålene blev skrevet.
5. Har du fået ny viden? Hvis ja, hvad var det?
6. Reflektér over din praktikplads i relation til dit fremtidige faglige liv.
4. Bilag, der indeholder detaljeret logbog over arbejdet under praktikforløbet, samt
dokumentation for dit praktikarbejde, herunder skærmbilleder og anden visuel
dokumentation plus referencer til digitale produkter og prototyper som
minimumsdokumentation. Bemærk, at bilag ikke tæller som en del af de 5-10normal
sider.

Promise
De lover udsøgte og håndlavede sushi til deres kunder, hvor deres personale vil engagerede
og dygtige og vil bestræbe sig efter at skabe en autentisk japansk og koreansk madeventyr.
Derudover lover de kvalitet og smagsnuancer. Alt nævnte kan man finde på deres
hjemmeside, som er gældende for alle kunder. Dette er derfor noget de skal leve op til, da der
bliver sat en standard for en kunde. 4

People
De har ansat nogle professionelle sushikokke, som har mange års erfaring og specialiseret sig
i sushi. Derudover har de medarbejder som tager imod kunde og bestillinger, og
medarbejdere som serverer dem maden. 5

Process
Fra kunden overvejer at bestille sushi, og til kunden har spist er der en masse kontaktpunkter.
Det starter fra at kunden får øje på Atami Sushi på google, hvor kunden så trykker på
hjemmesiden som er den første kontaktpunkt. Hjemmesiden er den første møde mellem
virksomhed og kunde. Derefter kan kunden enten vælge at bestille mad online, som takeaway
eller afhentning selv. Kunden kan også vælge at ringe ind, og bestille er stille spørgsmål.
Telefon samtalen er også en kontaktpunkt som er meget vigtigt. Efterfølgende afhenter
kunden maden, hvor det er det første fysiske kontaktpunkt med virksomheden. Den
afsluttende kontaktpunkt er når kunden har spist, og giver en anmeldelse på trustpilot,
facebook mm.

Bilag
Marketingmixet- De 8 P’ere
Product
Atami Sushi’s primære produkt er deres Sushi. De tilbyder 76 slags forskellige sushi, som er
fordelt i kategorier. Man kan vælge at købe enkeltvis, men også i menuer. De tilbyder 19
forskellige menuer efter frokost, og til frokost tilbyder de 9 forskellige frokostmenuer. Atami
Sushi har også andet end sushi. De har starters, hvor der er 11 forskellige at vælge i mellem.
Og de har spyd, herunder 7 forskellige at vælge imellem. De tilbyder også 2 forskellige
varme retter, og 7 forskellige “sashimi”
Som tilbehør tilbyder Atami Sushi 10 forskellige slags sauce, og 21 forskellige drikkevare.
Deres udvalg af drikkevarer er sodavand, øl, vin, japansk & japansk sodavand. Som det
sidste kan man også købe et gavekort på henholdsvis 300 kr og 500 kr.
1

Place
Atami Sushi har 3 restauranter i tre forskellige byer, som er kolding, vejle og billund. Alle 3
restauranter ligger i centrum, og der er dermed nem tilgængelighed.2

Price
Atami sushi tilbyder en masse forskelligt til forskellige priser. Prisen afhænger af mængden
og slagsen. Atami Sushi har en normal prisklasse. Man kan som kunde selv vælge hvor meget
man skal betale, da man kan købe enkeltvis Sushi også. Der er dermed en frihed for kunden
til at give den pris man vil. 3

Promotion
Atami Sushi har deres egen hjemmeside, Instagram side og Facebook side. Det er på disse
platforme, hvor de markedsføre virksomheden og produkterne.

Det næste vi fokuserer på vores hjemmeside er technical SEO – hvilket er meget vigtigt for
hjemmesidens hastighed. Det er vigtigt vi har en hjemmeside der fungerer optimalt og hurtig.
Derfor går vi i detaljerne her ved det tekniske på hjemmesiden. Det er fx at vi tjekker op på
alle plugins og fjerner alle nødvendige plugins. Der er også en masse kopi sider på
hjemmesiden og generelt bare en masse sider som ikke bliver brugt de bliver også fjernet.
Generelt set bliver alt unødvendigt sider eller plugins på hjemmesiden fjernet for at optimerer
hjemmesidens hastighed. Derudover bliver billeder på hjemmesiden også indstillet til den
rigtige størrelse så de ikke er for høje i pixels, da det kan gøre hjemmesiden bliver
langsommere.
Der bliver også tjekket op på alle links og URL koder da det skal stemme.
Det bliver altså tjekket op på alle tekniske “fejl” og “unødvendigheder” på hjemmesiden så
den kan fungerer bedst muligt optimalt.

Det næste vi fokuserer på er on-page & content. Denne del er her vi fokuserer på hvad vores
content er – det er vigtigt at have god og kreativ content så det ikke bliver en kedelig
hjemmeside. Derudover er det også vigtigt hvor ens content står henne det vigtigt at man har
søgeordene ved H1 så google læser dem først.
Derudover er det vigtigt med on page linkbuilding også dette vi kalder intern linkbuilding der
kan forbedre bounce raten på ens hjemmeside.
Det er også vigtigt ens content er up to date – altså man skal hele tiden følge med i “moden”
da det er vigtigt med content der fanger kunderne. Det er tit den lille ekstra ting der fanger
dine kunders opmærksomhed der gør det at de kommer igen. Derfor sætter vi meget vægt på
at vores content er kreativt og godt.

Det sidste vi fokuserer på er off-page SEO, hvilket vi også kalder ekstern linkbuilding. Dette
har vi tænkt os at fortsætte med at gøre som Atami sushi selv har gjort indtil nu nemlig at
smide en masse eksterne links ud til blog systemer der hjælper med at optimerer

Besøgsstedets indsamling
Besvarelserne i dette års undersøgelse er indsamlet over
syv hele uger. De syv uger er fordelt, så både ferie- og
helligdage, weekender, hverdage samt høj- og lavsæson
dækkes.

Eftersom åbningstider og det årlige antal af besøgende
varierer fra besøgssted til besøgssted, er der udarbejdet
en indsamlingsplan for hvert enkelt deltagende besøgs-
sted, der angiver besøgsstedets syv indsamlingsperioder.

Indsamlingen er foregået i hele besøgsstedets åbningstid i
alle åbningsdage i indsamlingsugen.
Da størrelsen på besøgsstederne varierer, er der forskel
på, hvor mange besvarelser det enkelte besøgssted kan
og bør indsamle. Derfor har Rambøll givet et vejledende
estimat til, hvor mange invitationer det er hensigtsmæs-
sigt at uddele. Tallet varierer fra besøgssted til besøgssted
og er udregnet på baggrund af besøgsstedernes besøgstal.

Dette har haft til formål at give museerne et tal at stræbe
efter og samtidig en forståelse for, hvor stor stikprøve-
størrelsen gerne skulle være.

Undervejs i indsamlingen har Rambøll samt Slots- og
Kulturstyrelsen vurderet besøgsstedernes overholdelse
af indsamlingsperioderne og efter behov fulgt op for at
sikre et repræsentativt udsnit af museumsbrugerne.

I det følgende udfoldes metoden
bag henholdsvis brugerundersøgel-
sen og ikke-brugerundersøgelsen.

Brugerundersøgelsens metode
Brugerundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse
blandt museumsbrugere, som er blevet gennemført siden
2009. Nærværende publikation indeholder resultaterne
fra 2018. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll og
Seismonaut som operatører på vegne af Slots- og Kultur-
styrelsen.

Museer og besøgssteder

Undersøgelsen er gennemført på alle statslige og statsa-
nerkendte museer i Danmark. For hvert museum er der
udvalgt mindst et besøgssted, som deltager i undersøgel-
sen. Flere museer deltager med fere besøgssteder. De en-
kelte museer vælger årligt, hvilke besøgssteder de ønsker
at deltage med. Sammenlignet med undersøgelsen fra
2017 kan der derfor være forskel på, hvilke besøgssteder
der er en del af undersøgelsen. Der er i 2018 indsamlet
på 116 besøgssteder, hvilket er præcis det samme antal
besøgssteder som i 2017. Bilag 1 giver det fulde overblik
over, hvilke museer og besøgssteder der indgår i undersø-
gelsen i 2018.

Målgruppe
Målgruppen for undersøgelsen er personer på 14 år og
derover, der har brugt et af de deltagende besøgssteder
eller har deltaget i deres arrangementer i 2018. Målgrup-
pen omfatter både brugere med bopæl i Danmark og
brugere med bopæl i udlandet.

Spørgeskema
Spørgeskemaet er identisk med spørgeskemaet for 2017
med henblik på at sikre størst mulig grad af sammenlig-
nelighed.

Museer i udlandet
For at komme nærmere en forståelse af, hvad der kan
motivere til brug af museer blandt ikke-brugere, kan
det – foruden deres fritidsinteresser – være relevant at se
nærmere på, hvorfor ikke-brugerne bruger museer i ud-
landet. Der er nemlig 50% af ikke-brugerne, der bruger
museer, når de er i udlandet.

Det er særligt de højtuddannede ikke-brugere, der er
tilbøjelige til at bruge museer i udlandet. 43% af de kort-
uddannede og 61% af de højtuddannede bruger museer,
når de er i udlandet.

De væsentligste grunde til at bruge museer i udlandet
handler om at lære noget om det sted, man er, og få
en forståelse for landets kultur. Derudover fremhæver
ikke-brugerne, at de har mere tid, når de rejser, og at de
bruger museer i udlandet, fordi museerne viser berømte
ting. Det handler altså ikke om, at de tager på museum,
fordi dem, de rejser med, gerne vil på museum, men om
en oprigtig interesse for stedet og kulturen.

Der er en tendens til, at mændene i højere udstrækning
end kvinderne bruger museer i udlandet, fordi museerne
viser berømte ting. Det gælder for 32% af mændene og
20% af kvinderne. Omvendt fremhæver en større andel
kvinder end mænd, at de bruger udenlandske museer for
at lære noget om det sted, de er. Fordelingen er her 51%
kvinder og 41% mænd.

Muligheder for øget brug af museer

Flere ikke-brugere vil gå på museum oftere, hvis muse-
erne beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem.
De vil også komme, hvis det er billigere, eller hvis de har
nogen at gå på museum sammen med. Der er ikke mar-
kante forskelle mellem kortuddannede og alle ikke-bru-
gere, når det handler om, hvad der kan motivere til øget
brug af museer.

Den gruppe, der ikke kommer på museum, fordi de ikke
har nogen at følges med, lægger vægt på den sociale di-
mension ved at gå på museum. 62% af de ikke-brugere,
som ikke kender nogen at gå på museum med, vurderer,
at de ville bruge museerne, hvis de havde nogen at følges
med.

Interesser i fritiden
Ikke-brugerne vil gå på museum oftere, hvis museerne
beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem, og
som de kan relatere til.
De interesserer sig for forskellige områder, herunder
især TV og flm, sport, bøger, musik, hus og have samt
mad. Det kan tyde på, at det er nogle af de emner eller
tematikker, som museerne kan arbejde med, hvis de vil
være relevante for ikke-brugerne.