engelsk og tysk og siden yderligere på kinesisk, fransk,
italiensk, spansk, russisk samt arabisk.
Det ses som en kvalitet, at brugernes besvarelser kan
henføres til et bestemt besøgssted og en bestemt tidspe-
riode frem for besvarelser fra undersøgelser, der stiller
større krav til brugerens evne til at genkalde en bestemt
museumsoplevelse, der ligger længere tilbage i tid.
Data
Undersøgelsen baserer sig på 28.820 besvarelser fra bru-
gere, der har brugt statslige og statsanerkendte museer i
Danmark i løbet af 2018.
Mulighederne for at foretage en grundig analyse og vur-
dering af de deltagende brugeres repræsentativitet – og
ikke mindst resultaternes følsomhed over for en evt. la-
vere grad af repræsentativitet – er begrænsede. Det store
antal besvarelser er ikke et gyldigt argument for repræ-
sentativitet, men de mange besøgssteder og indsamlings-
tidspunkter er til gengæld elementer i analysedesignet,
der styrker tilliden til, at undersøgelsen giver et dækken-
de billede af brugerne og brugernes museumsoplevelser.
En oplysning, der er relevant og tilgængelig i forhold til
at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og resulta-
ternes følsomhed, er besøgsstedernes faktiske besøgstal.
Besvarelserne er derfor forsøgt vægtet efter besøgssteder-
nes besøgstal, så det enkelte besøgssted har den andel
af besvarelserne, der svarer til den faktiske andel af det
samlede besøgstal. Vægtningen har umiddelbart ikke den
store efekt på resultaterne, og det er på den baggrund
fravalgt at vægte datamaterialet efter museernes faktiske
besøgstal, da vægtningen dermed blot vil indføre en
anden type af usikkerhed.
Resultater i rapporten
Tallene i fgurerne i undersøgelsen er afrundet til hele
tal. Det betyder, at de afrundede tal ikke nødvendigvis
summerer præcis til 100 %, samt at små forskelle mel-
lem andele eller i sammenligningen af tallene kan skyldes
afrunding.
Ved analyse af data er det afgørende, at forskelle i resul-
tater er statistisk signifkante. Det betyder, at forskelle,
der kan konstateres, er reelle og ikke er opstået tilfældigt.
Undersøgelsens datagrundlag er tilstrækkeligt stort til, at
selv mindre forskelle er statistisk signifkante. I rapporten
vises resultaterne samlet for alle museer i undersøgelsen
eller opdelt på baggrund af museumsområder. Da der
er markant færre naturhistoriske museer i undersøgelsen
sammenlignet med kunst- og kulturhistoriske museer, er
resultaterne mere følsomme i forhold til indsamlingen på
de enkelte naturhistoriske museer.
Der er foretaget en statistisk analyse af, hvilke faktorer
der har størst betydning for den samlede museumsop-
levelse. Analysen bidrager til at forstå, hvorvidt forhold
umiddelbart har større eller mindre betydning for
den samlede oplevelse. Hvis positive vurderinger af et
bestemt forhold ofte ses sammen med positive samle-
de vurderinger – og omvendt – siges, at forholdet har
betydning for den samlede oplevelse. I den konkrete
statistiske analyse er metoden Relative Weights anvendt,
idet metoden har nogle fordele i forhold til almindelig
regressionsanalyse.
Besøgsstederne er inddelt i tre kategorier: kunst, kultur-
historie og naturhistorie. Med udgangspunkt i oplysnin-
ger fra Danmarks Statistiks museumsstatistik er besøgs-
stedet indplaceret i en af de tre kategorier.
Brugerundersøgelsen inddrager som sammenlignings-
grundlag data fra Danmarks Statistik fra ferde kvar-
tal 2018. Der skal tages forbehold for, at Danmarks
Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskellig
fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersø-
gelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller
derover registreret på deres igangværende eller afsluttede
uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for den danske
befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret
ved deres højeste afsluttede uddannelse.
Ikke-brugerundersøgelsens metode
I forbindelse med årets brugerundersøgelse er der tillige
gennemført en ikke-brugerundersøgelse. Ikke-bruge-
rundersøgelsen er baseret på en repræsentativ spørge-
skemaundersøgelse samt kvalitative dybdeinterviews.
Ikke-brugere er her defneret som personer bosiddende
i Danmark, som ikke har brugt et dansk museum de
seneste 12 måneder eller mere.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en
panelundersøgelse blandt 2.136 danskere i alderen 16-74
år. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-brugere i alde-
ren 16-74 år, der altså er identifceret gennem panelun-
dersøgelsen.
Der er her valgt at inkludere en mindre gruppe af
personer (5 %), der ikke husker tidspunktet for deres
seneste besøg. Dette er sket ud fra et rationale om, at
det formodentlig er mere end 12 måneder siden, de
senest har brugt et museum. Spørgeskemaundersøgelsen
er gennemført i februar og marts 2019. Det anvendte
spørgeskema ses i bilag 3.
De 15 kvalitative dybdeinterviews er gennemført med
kortuddannede ikke-brugere, der har gennemført enten
grundskole eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort
videregående uddannelse. At undersøgelsen fokuserer
på kortuddannede ikke-brugere skyldes, at en kort
uddannelse er en barriere for museumsbesøg, idet der er
en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og
brug af museer.