Forfatter: abdullah

placerede arkæologiske genstande. En sådan aktivitet vil kunne samle en familie bestående af både
digitale immigranter og digitale indfødte, hvor de yngre vil kunne hjælpe eller dyste med de ældre. Da

geocaching er ved at blive populært i Danmark, vil det være en oplagt museal aktivitet. Museumsbesø-
get er oftest en social begivenhed, og geocaching kunne dermed være en oplagt aktivitet til at under-
støtte konversersationel interaktion mellem deltagerne. Museet kunne eventuelt selv deltage på ud-
valgte dage, så ældre museumsbrugere også ville turde at vove sig med på jagten. Den digitale genera-
tions egenskaber og kompetencer vil kunne understøttes gennem aktiviteten, idet man vil kunne sam-
arbejde og interagere med andre om at nå frem til et fælles mål – man vil kunne organisere, reflektere

og få udforsket sin nysgerrighed gennem en underholdende opdagelsesrejse efter kulturarven.
7.1.4 SOCIALE MEDIER SOM MIDDEL TIL AT MÅLRETTE KOMMUNIKATION OG MUSEUMSOPLEVELSER

Med udgangspunkt i museets eksisterende indhold og profil vil jeg foreslå Facebook og blogs som so-
ciale medier samt podcasts, som museet realistisk og forholdsvist nemt vil kunne udvikle. Derefter vil

jeg komme med nogle perspektiveringer over, hvordan museet vil kunne skabe virtuelle oplevelser til
sin hjemmeside baseret på de fire forskellige kommunikationsformer, som interaktionsbegrebet ifølge
Jens F. Jensen kan udfolde, når kommunikationsmidlet er IKT.
Facebook
Som tidligere nævnt benytter 95 % af danskerne Facebook og som det fremgår af Kulturministeriets
webbrugerundersøgelse, er ”relativt mange, som hverken bruger museer eller museernes hjemmesider,
hyppige brugere af sociale medier som Facebook og Twitter. Museerne har derfor en oplagt mulighed for
at engagere netop denne gruppe ved at være til stede de rigtige steder.” (Kulturarvsstyrelsen, 2010,

p.18). Det vil derfor være oplagt for Holstebro Museum at oprette en profil på Facebook for at tiltræk-
ke nye brugere og for at markedsføre museets aktiviteter gennem en imødekommende formidling, der

hvor brugerne befinder sig i forvejen – ligesom Brooklyn Museums Let Us Come to You-strategi. Da
Facebook er et socialt medie, er der automatisk indbyggede interaktionsfunktionaliteter i form af
”Comments” og ”Like” og på profilens ”Wall” kan man ligeledes kommentere. Som det fremgår af en
Facebookprofil nedenfor fra Brooklyn Museum, kan museet skrive lidt om sig selv som for eksempel
åbningstider, adresse og om formålet med profilen, og derudover tilføje kommende aktiviteter i

”Events”-funktionen, som ses i nederste venstre hjørne. Der også en indbygget viral markedsførings-
fordel idet, at når medlemmerne ”liker”34 profilen (hvilket man gør, når man bliver medlem), vil det

Med de tidligere skitserede trends i retningen af mobile lokationsbaserede enheder er den her meget

”Web 1.0”. For turister vil den måske være værdifuld som en oversigt over områdets museer, men re-
elt tilbyder den ikke meget mere end en Google-søgning – og her vil man endda kunne finde flere bille-
der af museet eller artikler, anmeldelser osv. Lokationsbaserede tjenester som for eksempel

Foursquare, SCVNGR, MuseTrek Geocaching bygger på en slags skattejagt-ideologi – at man kan finde
sine venner og steder, som man samtidig også kan udfordre og konkurrere imod – der er altså en helt
anden underholdningsværdi end Vestjyllands mobilguide33. Der er flere internationale museer, der er

begyndt at bruge SCVNGR og MuseTrek, som er baserede på brugerskabte ruter. Herhjemme er Geoca-
ching især blevet en populær sport for familier, der via en GPS kan finde skatte i naturen, som andre

brugere har gemt på deres jagt. Naturparker, biblioteker og turistkontorer er begyndt at tilbyde geo-
caching-oplevelser ligesom Skagens Museum, der har udviklet deres egen geocaching. En lokationsba-
seret mobilguide vil være en oplagt mulighed for Holstebro Museum – forbindelsen mellem museets

fire institutioner vil kunne findes ved hjælp af udfordringer og spørgsmål, og de arkæologiske udgrav-
ninger vil kunne fungere som en historisk rejse tilbage i tiden, hvor deltagerne selv vil kunne finde

Som markedsføringsredskab er Facebook derfor effektivt. Det kræver dog, at man jævnligt opdaterer
profilen med nyheder og kommentarer, så profilen virker engagerende og interessant. Man kan vælge
at lægge op til en større eller mindre grad af interaktion; stiller man spørgsmål eller søger man hjælp

til noget, vil brugerne kunne deltage gennem registrerende og konsultativ interaktion, mens den kon-
versationelle interaktion i mindre grad vil kunne lykkes, idet Facebook er opbygget som individuelle

”vægge” til kommentarer frem for som et fælles samarbejdsforum. Man kunne karakterisere interakti-
onen som kulturelle manifestationer jf. James Careys rituelle perspektiv, når brugerne ytrer sig og de-
ler fælles holdninger og værdier til en Facebook-profil. Man kunne ligeledes argumentere for, at me-
ningsskabelsen på en Facebook-profil opstår i beskederne, når både afsender og modtager skri-
ver/læser beskederne på profilen (som illustreret i John Fiskes figur i kapitel 4.2.2). Der eksisterer

ingen kommunikation uden modtagernes læsning, og derfor lægger sociale medier principielt ikke op
til transmittativ kommunikation.

Dette er én måde at gøre det på, og principperne skal selvfølgelig tilpasses efter ens målgruppe, kon-
tekst og formål. Da Holstebro Museum tilbyder mange aktiviteter, er det ærgerligt, at de er gemt langt

væk. I forhold til de tidligere skitserede Web 2.0-tendenser er det vigtigt, at museet synliggør sig og
åbner sig op via en mere imødekommende og dialogisk kommunikationsform. På forsiden af Holstebro
Museums hjemmeside vises der fire billeder på skift af museets bygning, men disse billeder går igen

uanset hvilken side, man klikker sig ind på fra menuens punkter – her er det også vigtigt, at alle ni-
veauer på hjemmesiden gøres interessante og altså ikke indeholder det samme. Da John Falk gæstede

Danmark under ODM’s (Organisationen af Danske Museer) formidlingsseminar nævnte han, at det er

påfaldende så mange danske museumshjemmesider, der ikke har billeder af mennesker. De fleste mu-
seumshjemmesider viser billeder af deres store, monumentale bygninger (Falk, 2010). Man må antage,

at brugerne besøger hjemmesiderne, fordi de er interesserede i at besøge museet eller for at søge in-
formation om museet med henblik på et senere besøg. I forhold til Falks pointer om de underliggende

motivationer for at gå på museum vil det derfor være en fordel, hvis billederne udstrålede, at man på
museet eller på hjemmesiden har mulighed fora t fordybe sig og reflektere eller deltage og interagere
alene eller sammen med andre. De monumentale bygninger kan som tidligere nævnt have en mere

ekskluderende effekt end inkluderende – i hvert fald når de præsenteres uden mennesker i. Et kon-
kret forslag vil derfor være, at Holstebro Museum placerer deres indhold fra menupunktet “Det sker”

Billederne herover er hentet fra museets beskrivelser af udvalgte aktiviteter. Flere af billederne er fra
museets særudstilling ”Farvel og tobak” og fra cigarrulningssøndagen, de andre er fra gallamiddagen,
den kulturhistoriske rejse og bogbindingen, som vil kunne give museet en mere levende og aktiv profil,
hvis de blev placeret på forsiden. Derudover vil den digitale generation i højere grad kunne få lyst til at
besøge museet, hvis museets digitale aktiviteter fra det fysiske museum også blev præsenteret på

hjemmesidens forside. Hvis museets hjemmeside skal udvikle sig fra et brochuremuseum til et læren-
de eller virtuelt museum, vil der skulle udvikles aktiviteter specifikt til hjemmesiden. I forhold til seg-
mentbeskrivelsen af den digitale generation vil et brochuremuseum hurtigt blive ”zappet” forbi. En

udelukkende transmittativ kommunikationsform understøtter ikke generationens behov for at deltage
og lære gennem underholdning. Jeg vil derfor i næste afsnit komme med konkrete forslag til, hvordan
museet ved hjælp af sociale medier vil kunne udvikle sig til et lærende og virtuelt museum. Men først
vil jeg kort komme med et forslag til, hvordan den mobile museumsguide vil kunne målrettes til den
digitale generation.
Den mobile museumsguide er umiddelbart en god idé, men virker i praksis ikke som meget andet end
en brochure. Guiden er udviklet af Museernes Samvirke i Vestjylland, og man kan således bruge den til
at finde alle museer i Vestjylland – også Danmarks Fotomuseum. Billedet neden for illustrerer det ind-

udstilling om besættelsestiden samt en udstilling om håndvåben. Museet har derudover flere gange
årligt forskellige særudstillinger.31

Museets formål er baseret på museumslovens fem søjler og skal således gennem indsamling, registre-
ring, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks

kulturarv og belyse forandringer, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til
nu. Museets kerne er typisk lokale og gerne ældre hyppigt besøgende.
7.1.3 HVORDAN KAN HOLSTEBRO MUSEUMS NUVÆRENDE KOMMUNIKATION STYRKES GENNEM
IKT?
Efter samtale med museets direktør fik jeg det indtryk, at Holstebro Museum er et meget levende og
dynamisk museum. Museet udbyder et væld af aktiviteter: Bogbinding, cigarrullersøndag, ølsmagning,
kulturhistorisk gallamiddag, en kulturhistorisk rejse, omvisninger, foredrag, film i museumsbiografen,
et arkæologisk billedarkiv og meget mere. Den digitale formidling består af en touchscreen i museet
(en interaktiv computerskærm, hvor man kan navigere i indholdet ved at trykke med fingrene), en
”robotbygger”, og derudover er museet tilkoblet en mobil museumsguide, hvor man kan hente den
vestjyske kulturhistorie til sin mobiltelefon.32 Disse aktiviteter fremgår kun i meget begrænset omfang
af museets hjemmeside og er placeret på et lavt niveau, hvilket vil sige, at hypertekststrukturen ikke
udnyttes til at fremhæve de væsentligste informationer på forsiden. De fleste Web 2.0-sites udnytter

netop hypertekstens linksystem til hierarkisk at opbygge indholdet, så de vigtigste informationer pla-
ceres på forsiden. Et typisk Web 2.0-site kan se ud som Statens Museum for Kunsts nye hjemmeside,

hvor nyhederne og de væsentligste informationer er præsenteret kort og visuelt på forsiden:

tage afsæt i min segmentbeskrivelse af den digitale generation, men med segmentbeskrivelserne af ”de
digitale immigranter” in mente. Kommunikation til den ene gruppe behøver ikke udelukke den anden;
trods de to paradigmer inden for kommunikationsteorierne eksisterer de stadig side om side – de

komplementerer hinanden, og efter min overbevisning er målet netop at bevæge sig væk fra en over-
ordnet dikotomi og i stedet se på, hvordan hver enkelt af de to paradigmer bedst kan understøtte in-
teraktion i en konkret kontekst. Jeg mener, Tapscott og Prensky har en konstruktiv pointe i at tage ved

lære af den digitale generation, og jeg vil derfor mene, at et fokus på denne generation også vil have en
positiv effekt for museernes kommunikation til de andre segmenter. Løsningsforslagene bygger hver
især på det kommunikationsteoretiske fundament, hvor jeg vil benytte Jens F. Jensens matrix over

interaktion som et konkret afsæt til at vurdere de forskellige informations- og kommunikationstekno-
logiers kommunikative potentiale. Helt konkret vil forslagene blive præsenteret ved en belysning af

museumshjemmesidernes nuværende kommunikation og museumsoplevelser, og derefter gennem de
konkrete forslag til forbedringer.
7.1 LØSNINGSFORSLAG TIL HOLSTEBRO MUSEUM
7.1.1 INDLEDNING

Efter samtale med museumsdirektør Ole Nielsen er museets ønske at få udarbejdet nogle løsningsfor-
slag til, hvordan museet vil kunne gøre brug af sociale medier som redskab til at kommunikere målret-
tet og effektivt til deres brugere. Selvom de yngre brugere også er underrepræsenterede på Holstebro

Museum, har museet alligevel rettet fokus på denne brugergruppe ved at udvikle en række interaktive
digitale oplevelser i museet. Museets behov er derfor at få undersøgt, hvordan deres hjemmeside vil
kunne række ud til flere og nye brugere ved hjælp af sociale medier og hvordan det positivt vil kunne
ændre museets relation til brugerne. I henhold til min tidligere pointe om ikke at bruge teknologierne
som trækplaster i sig selv, vil jeg med udgangspunkt i museets konkrete indhold og tilbud fokusere på

museets samlede webkommunikation. Da sociale medier per definition har et socialt fokus og en dia-
logisk kommunikationsform, vil anvendelsen af dem kræve, at museets generelle profil også har et

socialt fokus, hvilket ikke er kendetegnende for museets nuværende webkommunikation. Museets
hjemmeside har netop gennemgået en større opdatering, og der mangler endnu enkelte detaljer som
eksempelvis en engelsk og en tysk version, samt billeder af museets ansatte. Men museets hjemmeside

er blevet opbygget som et brochuremuseum med en gennemgående statisk informerende transmitta-
tiv kommunikationsform. Anvendelsen af sociale medier, som i større grad vil understøtte konverse-
rende, konsultativ eller registrerende interaktion, vil derfor umiddelbart virke modsætningsfyldt i

forhold til hjemmesidens nuværende transmittative kommunikationsform. En reel implementering af
sociale medier vil derfor ikke være særlig oplagt, med mindre museet også ændrer på hjemmesidens

samlede kommunikation – og her tænker jeg ikke kun på teksternes noget formelle sprog, men også på
hjemmesidens visuelle kommunikation via billeder og selve interfacet, som også er, hvad man nok

kunne karakterisere som typisk Web 1.0. Jeg for sit ansvarsområde mine løsningsforslag på 1) hvordan mu-
seet generelt vil kunne ændre sin hjemmesides eksisterende profil og aktiviteter, så de i højere grad vil

modsvare den digitale generations krav, forventninger og kompetencer og 2) hvordan museet gennem

sociale medier vil kunne kommunikere målrettet samt skabe bedre oplevelser til den digitale genera-
tion.

7.1.2 MUSEETS RAMMER
Holstebro Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med arkæologisk, marinarkæologisk
og nyere tids ansvar. Museet består af fire institutioner: Holstebro Museum, Strandingsmuseum St.
George, Vinderup Egnshistoriske Arkiv samt Lokalhistorisk Arkiv Holstebro, som alle kan tilgås fra
deres fælles hjemmeside:

Museets faste samlinger belyser byens og egnens historie fra oldtiden og frem til i dag, hvor bl.a. tema-
erne jernalder, vikingetid, og middelalder behandles. Inden for den nyere tids historie fokuseres der

på håndværk og handel. Udstillingerne fortæller også om tidlig industri, hvor Færchs Tobaksfabrik og

Valdemar Birns Jernstøberi spiller en betydelig rolle i byens virksomhedshistorie. Ydermere behand-
les folkelig kultur frem til 1960erne og Holstebro i 60erne, med fokus på den kulturelle revolution.

Museet har derudover en række specialsamlinger som rummer sølvtøj, legetøj, dragonsamlingen og en

udstilling om besættelsestiden samt en udstilling om håndvåben. Museet har derudover flere gange
årligt forskellige særudstillinger.31

Museets formål er baseret på museumslovens fem søjler og skal således gennem indsamling, registre-
ring, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks

kulturarv og belyse forandringer, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til
nu. Museets kerne er typisk lokale og gerne ældre hyppigt besøgende.
7.1.3 HVORDAN KAN HOLSTEBRO MUSEUMS NUVÆRENDE KOMMUNIKATION STYRKES GENNEM
IKT?
Efter samtale med museets direktør fik jeg det indtryk, at Holstebro Museum er et meget levende og
dynamisk museum. Museet udbyder et væld af aktiviteter: Bogbinding, cigarrullersøndag, ølsmagning,
kulturhistorisk gallamiddag, en kulturhistorisk rejse, omvisninger, foredrag, film i museumsbiografen,
et arkæologisk billedarkiv og meget mere. Den digitale formidling består af en touchscreen i museet
(en interaktiv computerskærm, hvor man kan navigere i indholdet ved at trykke med fingrene), en
”robotbygger”, og derudover er museet tilkoblet en mobil museumsguide, hvor man kan hente den
vestjyske kulturhistorie til sin mobiltelefon.32 Disse aktiviteter fremgår kun i meget begrænset omfang
af museets hjemmeside og er placeret på et lavt niveau, hvilket vil sige, at hypertekststrukturen ikke
udnyttes til at fremhæve de væsentligste informationer på forsiden. De fleste Web 2.0-sites udnytter

netop hypertekstens linksystem til hierarkisk at opbygge indholdet, så de vigtigste informationer pla-
ceres på forsiden. Et typisk Web 2.0-site kan se ud som Statens Museum for Kunsts nye hjemmeside,

hvor nyhederne og de væsentligste informationer er præsenteret kort og visuelt på forsiden:

Dette er én måde at gøre det på, og principperne skal selvfølgelig tilpasses efter ens målgruppe, kon-
tekst og formål. Da Holstebro Museum tilbyder mange aktiviteter, er det ærgerligt, at de er gemt langt

væk. I forhold til de tidligere skitserede Web 2.0-tendenser er det vigtigt, at museet synliggør sig og
åbner sig op via en mere imødekommende og dialogisk kommunikationsform. På forsiden af Holstebro
Museums hjemmeside vises der fire billeder på skift af museets bygning, men disse billeder går igen

uanset hvilken side, man klikker sig ind på fra menuens punkter – her er det også vigtigt, at alle ni-
veauer på hjemmesiden gøres interessante og altså ikke indeholder det samme. Da John Falk gæstede

Danmark under ODM’s (Organisationen af Danske Museer) formidlingsseminar nævnte han, at det er

påfaldende så mange danske museumshjemmesider, der ikke har billeder af mennesker. De fleste mu-
seumshjemmesider viser billeder af deres store, monumentale bygninger (Falk, 2010). Man må antage,

at brugerne besøger hjemmesiderne, fordi de er interesserede i at besøge museet eller for at søge in-
formation om museet med henblik på et senere besøg. I forhold til Falks pointer om de underliggende

motivationer for at gå på museum vil det derfor være en fordel, hvis billederne udstrålede, at man på
museet eller på hjemmesiden har mulighed fora t fordybe sig og reflektere eller deltage og interagere
alene eller sammen med andre. De monumentale bygninger kan som tidligere nævnt have en mere

ekskluderende effekt end inkluderende – i hvert fald når de præsenteres uden mennesker i. Et kon-
kret forslag vil derfor være, at Holstebro Museum placerer deres indhold fra menupunktet “Det sker”

Med de tidligere skitserede trends i retningen af mobile lokationsbaserede enheder er den her meget

”Web 1.0”. For turister vil den måske være værdifuld som en oversigt over områdets museer, men re-
elt tilbyder den ikke meget mere end en Google-søgning – og her vil man endda kunne finde flere bille-
der af museet eller artikler, anmeldelser osv. Lokationsbaserede tjenester som for eksempel

Foursquare, SCVNGR, MuseTrek Geocaching bygger på en slags skattejagt-ideologi – at man kan finde
sine venner og steder, som man samtidig også kan udfordre og konkurrere imod – der er altså en helt
anden underholdningsværdi end Vestjyllands mobilguide33. Der er flere internationale museer, der er

begyndt at bruge SCVNGR og MuseTrek, som er baserede på brugerskabte ruter. Herhjemme er Geoca-
ching især blevet en populær sport for familier, der via en GPS kan finde skatte i naturen, som andre

brugere har gemt på deres jagt. Naturparker, biblioteker og turistkontorer er begyndt at tilbyde geo-
caching-oplevelser ligesom Skagens Museum, der har udviklet deres egen geocaching. En lokationsba-
seret mobilguide vil være en oplagt mulighed for Holstebro Museum – forbindelsen mellem museets

fire institutioner vil kunne findes ved hjælp af udfordringer og spørgsmål, og de arkæologiske udgrav-
ninger vil kunne fungere som en historisk rejse tilbage i tiden, hvor deltagerne selv vil kunne finde

Billederne herover er hentet fra museets beskrivelser af udvalgte aktiviteter. Flere af billederne er fra
museets særudstilling ”Farvel og tobak” og fra cigarrulningssøndagen, de andre er fra gallamiddagen,
den kulturhistoriske rejse og bogbindingen, som vil kunne give museet en mere levende og aktiv profil,
hvis de blev placeret på forsiden. Derudover vil den digitale generation i højere grad kunne få lyst til at
besøge museet, hvis museets digitale aktiviteter fra det fysiske museum også blev præsenteret på

hjemmesidens forside. Hvis museets hjemmeside skal udvikle sig fra et brochuremuseum til et læren-
de eller virtuelt museum, vil der skulle udvikles aktiviteter specifikt til hjemmesiden. I forhold til seg-
mentbeskrivelsen af den digitale generation vil et brochuremuseum hurtigt blive ”zappet” forbi. En

udelukkende transmittativ kommunikationsform understøtter ikke generationens behov for at deltage
og lære gennem underholdning. Jeg vil derfor i næste afsnit komme med konkrete forslag til, hvordan
museet ved hjælp af sociale medier vil kunne udvikle sig til et lærende og virtuelt museum. Men først
vil jeg kort komme med et forslag til, hvordan den mobile museumsguide vil kunne målrettes til den
digitale generation.
Den mobile museumsguide er umiddelbart en god idé, men virker i praksis ikke som meget andet end
en brochure. Guiden er udviklet af Museernes Samvirke i Vestjylland, og man kan således bruge den til
at finde alle museer i Vestjylland – også Danmarks Fotomuseum. Billedet neden for illustrerer det

6. DELKONKLUSION
Jeg har gennem specialet skitseret en teknologisk og samfundsmæssig udvikling, der har ændret ved

samfundets organisations- og kommunikationsformer. Jeg vil kortfattet opsamle, hvordan dette påvir-
ker mit problemfelt, nærmere bestemt hvordan det påvirker kommunikationens aktører og kommuni-
kationsmidlerne:

Web 2.0:
 Wisdom of Crowds: Den kollektive viden er lige så værdifuld eller bedre end eksperternes
 Webbet er en platform: Applikationer er ikke bundet til computere, de kan afvikles i enhver

browser. Det betyder for eksempel, at man via det mobile internet kan have konstant og ikke-
stedsbunden adgang til data

 Åbenhed: Både i ideologisk og teknologisk forstand; open source (åben kilde) og open content
– med open source-software kan man bruge og tilpasse et program efter egne behov. Åbent
indhold betyder gennemsigtighed, fleksibilitet, frit valg, åben tilgang til kommunikation og
åben adgang til indhold samt distribueret ejerskab

 Samarbejde: Potentialet ved distribueret forfatterskab, også kaldet peer production, hvor di-
stribuerede brugeres kollektive viden, ressourcer og evner sammenlagt skaber nye produkter

og idéer gennem horisontale netværk
 Interaktion: Brugere interagerer med indhold og med virksomheder på et globalt plan. Brugere
bliver ’prosumers’ og kommunikationens distinktion mellem afsender- og modtagerroller er
irrelevant.

Som disse tendenser indikerer, er Web 2.0 grundlæggende en udfoldelse af kommunikationsparadig-
met kommunikation som interaktion. Det ideologiske fundament er socialt og bygger på fællesskab,

samarbejde, deling og interaktion. Som jeg har argumenteret for ved at gradbøje interaktionsbegrebet,

findes der dog to former for social interaktion som ofte forbindes med Web 2.0; den ene form, regi-
strerende interaktion, kan betegnes mere som reaktioner på andre frem for egentlige interaktioner

med andre, mens den anden, konversationel interaktion, ligger tættere på selve ordet interaktions

grundbetydning, det vil sige som en vekselvirkning, hvor grupper eller individer gennem deres gensi-
dige handlinger skaber mening i en dynamisk decentral proces. Det er dog ikke alt indhold på Web 2.0,

der skal kommenteres eller udbygges og derfor er transmittativ og konsultativ interaktion stadig rele-
vante og benyttede kommunikationsformer – de ville være oplagte til museumshjemmesidernes prak-
tiske niveau om åbningstider, oplysninger om aktuelle udstillinger, aktiviteter osv. Desuden tyder mu-
seernes kernebrugeres anvendelse af museernes hjemmesider på, at de vil foretrække, at museerne