Forfatter: abdullah

En anden af de interviewede, Cecilie på 22 år, vægter også det sociale: ”En god
oplevelse er altid noget, som jeg deler med andre. På en eller anden måde får

man et større udbytte, når man er sammen andre – det er bedre at være til kon-
cert, i teatret eller på museum med nogen.”

Museer er der, man er sammen
Fra den nationale brugerundersøgelse ved vi, at museer er steder, der vælges,

når man vil have oplevelser sammen med andre. Siden 2009 hvor undersøgel-
ser er blevet påbegyndt har mellem 92% og 93% besøgt museerne sammen med

andre. I 2018 besøgte 92% et museum sammen med andre. Men hvad så, når
man ikke har nogle at tage på tur med? Hvis der er en barriere, er løsningen så
at gøre museerne til mindre sociale steder?
Nej, det tror jeg bestemt ikke. Der er formodentlig ikke nogle af dem, jeg citerer
fra undersøgelsen, som ikke kunne tænke sig at lave en aktivitet med andre.
Museernes skal i stedet arbejde endnu mere med deres sociale potentiale. Det
kan ske ved at få flest mulige til at føle sig velkomne på museerne, og ved at
museerne tage initiativer, som skaber nye sociale forbindelser.
Nye besøgende skal føle sig velkomne ved, at deres oplevelse og dagsorden bliver
prioriteres mindst ligeså højt som museets dagsorden om at fortælle bestemte
historier. I forhold til det sociale aspekt ved besøget tror jeg, at hverken lavere
pris eller andet indhold vil flytte mange besøgende, men derimod at man bliver
budt velkommen eller inviteret ind på museet af nogen. Nina Simon beskriver i

hendes bog The Art of Relevance, at museet skal tænke på, hvordan de kan hjæl-
pe dem, der er museets outsiders til at blive insiders. En enkelt måde, det kan

ske på, er ved at få en insiders til at invitere en outsider indenfor. Det kan for
eksempel være ved at gøre det nemt og attraktivt for museets årskortindehavere
eller andre af museets ”ambassadører” at invitere folk med på museumsbesøg.
Noget andet, der er værd at arbejde med er initiativer, der bruger museers rum
til at skabe eller styrke sociale sammenhænge.
Nye fælleskaber for familier ramt af demens

Erindringer i fællesskab er et nyt forløb, som Den Gamle By og Aarhus Kommu-
ne står bag. Forløbene foregår i den lejlighed, museet har indrettet til remi-
niscensforløb for ældre. Deltagerne er par, hvor den ene af dem fornyligt har

fået en demensdiagnose. En af sygdommens mange svære konsekvenser er, at
det sociale liv ofte skal gentænkes. Man er ikke længere som person eller par
det, man var før. De pårørende kan også være flove over, at den person, man er
tæt knyttet til, ikke opfører sig som tidligere.
Et formål med Erindringer i fællesskab er, at de ældre ramt af demens og de
pårørende kan høre om, hvordan man kan bruge historie og erindring til at gøre
dagligdagen nemmere. Et andet formål er, at museet kan blive en ramme om
social aktivitet for borgere, der skal til at gentænke den måde, de normalt lever
på og omgås andre.

AF MARTIN BRANDT DJUPDRÆT, OVERINSPEKTØR, DEN GAMLE BY
Folk vælger museer fra, hvis de ikke har nogen at
opleve dem sammen med. Men museer kan blive nye
rum for sociale fællesskaber.

Folks sociale liv har stor betydning i forhold til at bruge museet som en fritidsak-
tivitet. Det viser Slot- og Kulturstyrelsens undersøgelse om museernes ikke-bru-
gere. I undersøgelsens kvantitative del er den tredje hyppigste årsag til ikke at

besøge museer oftere, at ”jeg kender ingen, som vil med mig på museum”. Og når
ikke-brugerne svarer på, hvad der kunne få dem til at besøge et museum er et af
de hyppigste svar: ”At jeg har nogle at gå på museum sammen med”.

Undersøgelsen består også af 15 kvalitative interviews af ikke-brugere med kor-
tere uddannelser. I de interview fremhæver flere af dem også det sociale aspekt:

”Jeg synes, det er sjovt at tage på museum en gang imellem, men det kræver,
at man har nogen at tage afsted med.” siger Charlotte på 37 år. Manglende
social kontakt er også noget, Kim på 47 år fortæller om: ”Jeg vil sige, at det vil
også hjælpe, hvis man havde nogen at tage sammen med, så man ikke følte sig
alene”.

Henning på 67 år siger: ”Jeg gider bare ikke tage på museum. Så meget interes-
serer det mig bare ikke – og slet ikke alene! Det skal være sammen med nogen,

men alene det gider jeg ikke.”
Henning gider bare ikke tage på museum – og dog, hvis han tog afsted sammen
med nogen, kunne han måske godt prioritere det.

engelsk og tysk og siden yderligere på kinesisk, fransk,
italiensk, spansk, russisk samt arabisk.
Det ses som en kvalitet, at brugernes besvarelser kan

henføres til et bestemt besøgssted og en bestemt tidspe-
riode frem for besvarelser fra undersøgelser, der stiller

større krav til brugerens evne til at genkalde en bestemt
museumsoplevelse, der ligger længere tilbage i tid.
Data

Undersøgelsen baserer sig på 28.820 besvarelser fra bru-
gere, der har brugt statslige og statsanerkendte museer i

Danmark i løbet af 2018.

Mulighederne for at foretage en grundig analyse og vur-
dering af de deltagende brugeres repræsentativitet – og

ikke mindst resultaternes følsomhed over for en evt. la-
vere grad af repræsentativitet – er begrænsede. Det store

antal besvarelser er ikke et gyldigt argument for repræ-
sentativitet, men de mange besøgssteder og indsamlings-
tidspunkter er til gengæld elementer i analysedesignet,

der styrker tilliden til, at undersøgelsen giver et dækken-
de billede af brugerne og brugernes museumsoplevelser.

En oplysning, der er relevant og tilgængelig i forhold til

at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og resulta-
ternes følsomhed, er besøgsstedernes faktiske besøgstal.

Besvarelserne er derfor forsøgt vægtet efter besøgssteder-
nes besøgstal, så det enkelte besøgssted har den andel

af besvarelserne, der svarer til den faktiske andel af det
samlede besøgstal. Vægtningen har umiddelbart ikke den
store efekt på resultaterne, og det er på den baggrund
fravalgt at vægte datamaterialet efter museernes faktiske
besøgstal, da vægtningen dermed blot vil indføre en
anden type af usikkerhed.
Resultater i rapporten
Tallene i fgurerne i undersøgelsen er afrundet til hele
tal. Det betyder, at de afrundede tal ikke nødvendigvis

summerer præcis til 100 %, samt at små forskelle mel-
lem andele eller i sammenligningen af tallene kan skyldes

afrunding.

Ved analyse af data er det afgørende, at forskelle i resul-
tater er statistisk signifkante. Det betyder, at forskelle,

der kan konstateres, er reelle og ikke er opstået tilfældigt.
Undersøgelsens datagrundlag er tilstrækkeligt stort til, at
selv mindre forskelle er statistisk signifkante. I rapporten
vises resultaterne samlet for alle museer i undersøgelsen
eller opdelt på baggrund af museumsområder. Da der
er markant færre naturhistoriske museer i undersøgelsen
sammenlignet med kunst- og kulturhistoriske museer, er
resultaterne mere følsomme i forhold til indsamlingen på
de enkelte naturhistoriske museer.
Der er foretaget en statistisk analyse af, hvilke faktorer

der har størst betydning for den samlede museumsop-
levelse. Analysen bidrager til at forstå, hvorvidt forhold

umiddelbart har større eller mindre betydning for
den samlede oplevelse. Hvis positive vurderinger af et

bestemt forhold ofte ses sammen med positive samle-
de vurderinger – og omvendt – siges, at forholdet har

betydning for den samlede oplevelse. I den konkrete
statistiske analyse er metoden Relative Weights anvendt,
idet metoden har nogle fordele i forhold til almindelig
regressionsanalyse.

Besøgsstederne er inddelt i tre kategorier: kunst, kultur-
historie og naturhistorie. Med udgangspunkt i oplysnin-
ger fra Danmarks Statistiks museumsstatistik er besøgs-
stedet indplaceret i en af de tre kategorier.

Brugerundersøgelsen inddrager som sammenlignings-
grundlag data fra Danmarks Statistik fra ferde kvar-
tal 2018. Der skal tages forbehold for, at Danmarks

Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskellig

fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersø-
gelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller

derover registreret på deres igangværende eller afsluttede
uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for den danske
befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret
ved deres højeste afsluttede uddannelse.
Ikke-brugerundersøgelsens metode
I forbindelse med årets brugerundersøgelse er der tillige

gennemført en ikke-brugerundersøgelse. Ikke-bruge-
rundersøgelsen er baseret på en repræsentativ spørge-
skemaundersøgelse samt kvalitative dybdeinterviews.

Ikke-brugere er her defneret som personer bosiddende
i Danmark, som ikke har brugt et dansk museum de
seneste 12 måneder eller mere.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en
panelundersøgelse blandt 2.136 danskere i alderen 16-74

år. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-brugere i alde-
ren 16-74 år, der altså er identifceret gennem panelun-
dersøgelsen.

Der er her valgt at inkludere en mindre gruppe af
personer (5 %), der ikke husker tidspunktet for deres
seneste besøg. Dette er sket ud fra et rationale om, at
det formodentlig er mere end 12 måneder siden, de
senest har brugt et museum. Spørgeskemaundersøgelsen
er gennemført i februar og marts 2019. Det anvendte
spørgeskema ses i bilag 3.
De 15 kvalitative dybdeinterviews er gennemført med
kortuddannede ikke-brugere, der har gennemført enten
grundskole eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort
videregående uddannelse. At undersøgelsen fokuserer
på kortuddannede ikke-brugere skyldes, at en kort
uddannelse er en barriere for museumsbesøg, idet der er
en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og
brug af museer.

7. Metode

I det følgende udfoldes metoden

bag henholdsvis brugerundersøgel-
sen og ikke-brugerundersøgelsen.

Brugerundersøgelsens metode
Brugerundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse
blandt museumsbrugere, som er blevet gennemført siden

2009. Nærværende publikation indeholder resultaterne
      fra 2018. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll og

Seismonaut som operatører på vegne af Slots- og Kultur-
styrelsen.

Museer og besøgssteder

Undersøgelsen er gennemført på alle statslige og statsa-
nerkendte museer i Danmark. For hvert museum er der

udvalgt mindst et besøgssted, som deltager i undersøgel-
sen. Flere museer deltager med fere besøgssteder. De en-
kelte museer vælger årligt, hvilke besøgssteder de ønsker

at deltage med. Sammenlignet med undersøgelsen fra
2017 kan der derfor være forskel på, hvilke besøgssteder
der er en del af undersøgelsen. Der er i 2018 indsamlet
på 116 besøgssteder, hvilket er præcis det samme antal
besøgssteder som i 2017. Bilag 1 giver det fulde overblik

over, hvilke museer og besøgssteder der indgår i undersø-
gelsen i 2018.

Målgruppe
Målgruppen for undersøgelsen er personer på 14 år og
derover, der har brugt et af de deltagende besøgssteder

eller har deltaget i deres arrangementer i 2018. Målgrup-
pen omfatter både brugere med bopæl i Danmark og

brugere med bopæl i udlandet.
Spørgeskema
Spørgeskemaet er identisk med spørgeskemaet for 2017

med henblik på at sikre størst mulig grad af sammenlig-
nelighed.

Besøgsstedets indsamling
Besvarelserne i dette års undersøgelse er indsamlet over
syv hele uger. De syv uger er fordelt, så både ferie- og

helligdage, weekender, hverdage samt høj- og lavsæson
dækkes.
Eftersom åbningstider og det årlige antal af besøgende
varierer fra besøgssted til besøgssted, er der udarbejdet

en indsamlingsplan for hvert enkelt deltagende besøgs-
sted, der angiver besøgsstedets syv indsamlingsperioder.

Indsamlingen er foregået i hele besøgsstedets åbningstid i
alle åbningsdage i indsamlingsugen.
Da størrelsen på besøgsstederne varierer, er der forskel
på, hvor mange besvarelser det enkelte besøgssted kan
og bør indsamle. Derfor har Rambøll givet et vejledende

estimat til, hvor mange invitationer det er hensigtsmæs-
sigt at uddele. Tallet varierer fra besøgssted til besøgssted

og er udregnet på baggrund af besøgsstedernes besøgstal.
Dette har haft til formål at give museerne et tal at stræbe

efter og samtidig en forståelse for, hvor stor stikprøve-
størrelsen gerne skulle være.

Undervejs i indsamlingen har Rambøll samt Slots- og
Kulturstyrelsen vurderet besøgsstedernes overholdelse
af indsamlingsperioderne og efter behov fulgt op for at
sikre et repræsentativt udsnit af museumsbrugerne.
Brugerens besvarelse
Museerne har haft mulighed for at anvende forskellige
indsamlingsmetoder, hvilket har øget feksibiliteten og
muligheden for at nå brugerne. Besvarelser er indsamlet
ved følgende fre metoder:
• Indsamling via en opstillet tablet/PC på museet
• Indsamling via en ofine-app på udleveret tablet og
smartphone
• Besvarelse via brugerens mobiltelefon på basis af
QR-kode/SMS-nøgleord

• Registrering af brugerens e-mailadresse og efterføl-
gende fremsendelse af e-mail med link til spørgeske-
maet.

Med indsamlingsmetoderne har brugeren haft mu-
lighed for at besvare spørgeskemaet på museet eller

efter besøget. Uanset indsamlingsmetode har brugeren
haft mulighed for at se spørgeskemaet på fere sprog.
Spørgeskemaet var indledningsvist tilgængeligt på dansk,

De kortuddannede ikke-brugere er mere tilbøjelige
til at gå på museer, når de er på ferie, særligt hvis
de kan opleve kendte seværdigheder.

Årsrapport 2018 Den nationale brugerundersøgelse for museer Side 38
De kvalitative interviews med kortuddannede ikke-bru- Visse seværdigheder har altså en særlig værdi på grund
gere viser, at der generelt er større villighed til at bruge et af deres historie. Her er der mulighed for at opleve
museum i løbet af en ferie, uanset om den bliver holdt i historiens vingesus, se verdens vidundere eller mærke
Danmark eller udlandet. Ikke-brugerne påpeger, at der historien på egen krop. Det at befnde sig på et historisk
i løbet af ferier for det første er tid til museumsbesøg, sted tilskrives derfor stor værdi blandt ikke-brugerne og
og for det andet, at de gerne vil lære om kulturen eller bidrager til, at de prioriterer at bruge museer i udlandet.
historien det sted, de besøger. “Jeg kan godt lide at besøge monumenter og historisk
“Vi besøger ofte egnsmuseer, når vi kører rundt med vigtige steder, fx Berlinmuren; der får man den der
campingvognen. Det er ikke noget, vi kører målrettet wow-efekt. Det skal være noget, hvor man opholder sig,
efter, men kommer vi forbi et, kan vi godt fnde på at hvor man kan se og høre med egne øjne og ører. Mærke
holde ind og se det.” historien på egen krop.”
– Mand, 68 år, grundskole, Faaborg-Midtfyn Kommune. – Mand, 71 år, erhvervsfaglig uddannelse, Herning
Kommune. “Man har vel bare tid, når man er på ferie, og så vil jeg
gerne lære noget. Hvis jeg oplever noget, som er spæn- Til trods for at de kortuddannede ikke-brugere er mere
dende, imens jeg rejser, så vil jeg gerne vide mere om tilbøjelige til at gå på museum på udenlandsrejser, er det
det. Så kan jeg godt fnde på at tage på museum.” fortsat ikke en høj prioritet. Vigtige faktorer, der spiller
ind i forhold til større villighed på ferier, er, at der er – Mand, 34 år, gymnasial uddannelse, Københavns mere tid og overskud samt en nysgerrighed over for at Kommune. opleve og forstå kulturen, når de er på ferie i udlandet.
For de interviewede ikke-brugere afholdes ferier oftest i
Danmark, men når de rejser til udlandet, hersker der en
generel opfattelse af, at der er visse kendte seværdigheder,
som skal besøges. Den samme opfattelse hersker ikke

blandt interviewpersonerne, når de er på ferie i Dan-
mark.

“Hvis vi er i udlandet, kunne vi godt fnde på at gå på
museum, hvis det er noget spændende, fx pyramiderne
eller noget andet, hvis man er i Egypten. De ting, som

man skal opleve. Der er også det der voksmuseum i Lon-
don [Madame Tussauds]. Det gad jeg også godt se.”

– Kvinde, 42 år, erhvervsfaglig uddannelse, Sønderborg
Kommune.

Museer i udlandet
For at komme nærmere en forståelse af, hvad der kan
motivere til brug af museer blandt ikke-brugere, kan
det – foruden deres fritidsinteresser – være relevant at se

nærmere på, hvorfor ikke-brugerne bruger museer i ud-
landet. Der er nemlig 50% af ikke-brugerne, der bruger

museer, når de er i udlandet.

Det er særligt de højtuddannede ikke-brugere, der er

tilbøjelige til at bruge museer i udlandet. 43% af de kort-
uddannede og 61% af de højtuddannede bruger museer,

når de er i udlandet.
De væsentligste grunde til at bruge museer i udlandet
handler om at lære noget om det sted, man er, og få
en forståelse for landets kultur. Derudover fremhæver
ikke-brugerne, at de har mere tid, når de rejser, og at de
bruger museer i udlandet, fordi museerne viser berømte
ting. Det handler altså ikke om, at de tager på museum,
fordi dem, de rejser med, gerne vil på museum, men om
en oprigtig interesse for stedet og kulturen.
Der er en tendens til, at mændene i højere udstrækning
end kvinderne bruger museer i udlandet, fordi museerne
viser berømte ting. Det gælder for 32% af mændene og
20% af kvinderne. Omvendt fremhæver en større andel
kvinder end mænd, at de bruger udenlandske museer for
at lære noget om det sted, de er. Fordelingen er her 51%
kvinder og 41% mænd.

Flere sanseindtryk og større relaterbarhed
skaber en bedre oplevelse på museerne for de
kortuddannede ikke-brugere.

Årsrapport 2018 Den nationale brugerundersøgelse for museer Side 34
De interviewede kortuddannede ikke-brugere tilkendegi- Det levede liv har stor interesse blandt ikke-brugerne,

ver, at de godt kan lide, at man må røre ved tingene, og fordi de kan relatere til det. Flere har brugt mindre egns-
at fere sanser bliver aktiveret i forbindelse med muse- museer på ferier i Danmark, og på trods af at de siger,

umsbesøg. at udstillingerne minder om hinanden, fnder de dem
interessante, fordi det giver et billede af, hvordan livet “Vi har engang været på et museum oppe på Djursland blev levet på den egn, de besøger, og hvor de bor. – et slot, hvor man kunne se, hvordan de levede dengang
[Gammel Estrup Herregårdsmuseum] … Man kunne “Hvis der var et lokalmuseum i min landsby, så kunne
komme ned i køkkenet og se, hvilken mad og hvilke ka- jeg godt fnde på at tage derop ofte. Det er sjovt at kende
ger de havde lavet der. Man kunne også købe kager, som til historien her, altså den lokale historie – fx hvem der
de havde lavet i køkkenet, og spise dem. Det var spæn- har boet i mit hus. Det gad jeg godt vide mere om!”
dende og anderledes, i forhold til at man bare gik rundt – Mand, 67 år, grundskole, Kalundborg Kommune. og kiggede. Der var lidt at se, lugte, føle og smage.”
Hvis ikke-brugerne i højere grad skal fnde museerne – Kvinde, 42 år, erhvervsfaglig uddannelse, Sønderborg interessante, handler det både om at aktivere ikke-bru- Kommune. gerne ved at stimulere sanserne samt styrke den rela-
“Zoologisk Museum er sjovt. Der må man både kigge og terbare fortælling i udstillingerne. Her er det vigtigt, at
røre ved tingene; det gør det spændende og sjovt. Det er aktiviteter og deltagelse foregår på ikke-brugernes egne
et rigtigt familiested.” præmisser. Guidede ture og foredrag fanger ikke deres
interesse, men bekræfter dem i stedet i deres traditionelle – Kvinde, 37 år, erhvervsfaglig uddannelse, Ishøj Kommune. opfattelse af museer.
De kortuddannede ikke-brugere vurderer, at kunstudstil- “Jeg har aldrig gået rundt i en hel fok og fulgt en guide linger er for abstrakte. De interviewede ikke-brugere kan som en fok køer. Der skal være frihed, og jeg skal kunne i mindre grad relatere til de kunstneriske udstillinger, gå til og fra og vælge selv, fx at gå ud i haven.” hvorimod museer, der formidler natur- og kulturhistorie,
vækker større interesse og har gjort et større indtryk på – Kvinde, 59 år, kort videregående uddannelse, Halsnæs
ikke-brugerne. Kommune.
“Kunsten for det smukke, det er ikke mig. Jeg har aldrig
forstået det med billedanalyse, og når jeg ikke forstår
meningen med det, så gør det ikke noget for mig.”

– Mand, 33 år, kort videregående uddannelse, Køben-
havns Kommune.

“Jeg kan huske, at der var noget lavet ud af cigaretter og
en bil, man kunne få lov til at køre i. Sådan en rigtig fn
bil. Og så kan jeg huske, at der var noget, som var for
mærkeligt. Sådan noget, hvor man går hurtigt videre.
Der var også en larve, som fyldte hele trappeopgangen.”
– Kvinde, 29 år, erhvervsfaglig uddannelse, Aalborg
Kommune.

Muligheder for øget brug af museer

Flere ikke-brugere vil gå på museum oftere, hvis muse-
erne beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem.

De vil også komme, hvis det er billigere, eller hvis de har

nogen at gå på museum sammen med. Der er ikke mar-
kante forskelle mellem kortuddannede og alle ikke-bru-
gere, når det handler om, hvad der kan motivere til øget

brug af museer.
Den gruppe, der ikke kommer på museum, fordi de ikke

har nogen at følges med, lægger vægt på den sociale di-
mension ved at gå på museum. 62% af de ikke-brugere,

som ikke kender nogen at gå på museum med, vurderer,
at de ville bruge museerne, hvis de havde nogen at følges
med.

Interesser i fritiden
Ikke-brugerne vil gå på museum oftere, hvis museerne
beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem, og
som de kan relatere til.
De interesserer sig for forskellige områder, herunder
især TV og flm, sport, bøger, musik, hus og have samt
mad. Det kan tyde på, at det er nogle af de emner eller
tematikker, som museerne kan arbejde med, hvis de vil

Figur 6.13: Ikke-brugeres fritidsinteresser være relevante for ikke-brugerne.

Der er kun mindre variationer mellem interesserne
blandt de kortuddannede og alle ikke-brugere. For begge
grupper er det særligt TV og flm, der optager dem.
Derudover er de kortuddannede ikke-brugere særligt
interesserede i musik samt hus og have.

De kortuddannede ikke-brugere prioriterer
tid med venner og familie samt afslapning, og
så er prisen en barriere.

Årsrapport 2018 Den nationale brugerundersøgelse for museer Side 32

Interviewene med ikke-brugerne viser, at de vægter “Museum efter arbejde om aftenen gør jeg i mindre må-
socialt samvær med venner og familie højt, og generelt lestok, fordi man tit skal bevæge sig og være lidt aktiv. I

foretrækker de at tilbringe tid på caféer eller til middage teateret, der sidder man med øjne og ører og nyder det.”
i stedet for at tage på museum. – Mand, 59 år, erhvervsfaglig uddannelse, Københavns
“Jeg synes ikke, jeg har så meget tid, så det er mest fami- Kommune.
lie, venner og afslapning, som jeg bruger min fritid på.” Der hersker altså blandt de kortuddannede ikke-brugere
– Kvinde, 37 år, erhvervsfaglig uddannelse, Ishøj Kom- en forventning om, at aktiviteter i fritiden er afslappende
mune. og sociale.
Dertil handler fravalget om, at man mangler nogen at Endnu en barriere, der er udtalt blandt ikke-brugere, er
tage på museum med, da hovedparten af interviewper- prisen for at gå på museum. Det går både på, hvorvidt
sonerne gav udtryk for, at de ikke vil tage på museum de vurderer, at det er pengene værd, og om de har råd til
alene. det.
“Jeg gider bare ikke tage på museum. Så meget interesse- “Hvis nogen spørger mig, om jeg vil med på museum,
rer det mig bare ikke – og slet ikke alene! Det skal være så vil jeg normalt spørge: ‘Hvad koster det?’. For jeg vil
sammen med nogen, men alene – det gider jeg ikke.” gerne vide, hvad det koster, i forhold til hvad jeg får ud
af det. Man er vel nordjyde.” – Mand, 67 år, grundskole, Kalundborg Kommune.
– Kvinde, 29 år, erhvervsfaglig uddannelse, Aalborg Det sociale aspekt i museumsbesøget er vigtigt, fordi det Kommune. at se venner og familie i fritiden har høj prioritet. Flere
af interviewpersonerne nævner netop det sociale aspekt Prisen som barriere handler ikke kun om billetprisen, for
som noget, de tænker tilbage på fra tidligere museums- ikke-brugerne kendte den ikke. Barrieren handler om

besøg, som de har kombineret med god mad og godt det samlede regnestykke for, hvad en museumstur inklu-
samvær. sive mad og transport koster. Specielt prisen på ofentlig

transport blev udpeget som en barriere. “Nogle museer ligger virkelig i fotte omgivelser, hvor
man kan spise en lækker og hyggelig frokost sammen. “Jeg ville ønske, at transporten ikke var så dyr. Der ville
Det er en stor del af oplevelsen.” nok komme fere, hvis det var lidt billigere at køre med
tog, og så ville jeg ønske, der var lidt mere i nærheden af, – Kvinde, 74 år, erhvervsfaglig uddannelse, Guldborgs- hvor jeg bor.” und Kommune.

– Kvinde, 74 år, erhvervsfaglig uddannelse, Guldborgs- Et museumsbesøg opleves i mindre grad som afslappen- und Kommune. de og i højere grad som krævende blandt interviewperso-
nerne. Det skyldes, at ny viden skal tilegnes ved at læse i

udstillinger, at man bevæger sig rundt i løbet af muse-
umsbesøget, og at man samtidig skal forholde sig til det,

man oplever, og sætte det ind i en kontekst.

Blogs
Mit forslag til museet om at oprette blogs udspringer af en af museets egne tekster på hjemmesiden.
Under menupunktet ”information” finder man et underpunkt, der hedder ”Bag kulissen”. Her bliver
der i et uformelt hverdagssprog, som er typisk for blogs, beskrevet lidt løst og fast om, hvordan det er
at drive et museum:
“Dagligt skal toiletterne rengøres og sprungne pærer udskiftes – vi har et utal af elpærer, hvoraf langt

størstedelen sidder inde i montrerne. Disse er meget vanskelige at komme ind i – godt af hensyn til ty-
veri men besværligt når pærer skal skiftes og føromtalte edderkopper jages.

Og så er der alt det andet – alle disse større og mindre ting der hele tiden skal ordnes, der skal smøres,
males, skrues en skrue i og saves en pind, affald køres på lossepladsen og forsyninger til cafeen hentes
hjem – listen er alen lang – alt sammen nødvendigt for at museet kan fungerer som arbejdsplads og
som kulturtilbud.”
Museets mange aktiviteter kunne blive kommunikeret i et mere dialogisk hverdagssprog, hvor bru-
gerne kunne kommentere, hvis de skulle få lyst. Jeg vil foreslå museet at oprette to blogs; en til de ar-
kæologiske ansvarsområder og en til museumsrelaterede indlæg. Begge kunne med fordel bruge bille-
der til at illustrere de forskellige emner. Den arkæologiske blog vil kunne fungere som et netværk for

arkæologi-interesserede, hvor der kunne udveksles viden og idéer. Moesgaard Museum oprettede en
blog i forbindelse med udgravningen af Bispetorv i Århus, og den blev brugt til at dele billeder og links

til presseomtale og som en slags dagbog for udgravningsforløbet.35 Holstebro Museum kunne på sam-
me måde samle deres mange ressourcer og artikler i forbindelse med en fagspecifik blog, hvor arkæo-
logi er omdrejningspunktet. Den museumsrelaterede blog kunne bestå af indlæg fra museets forskelli-
ge medarbejdere og dermed følge op på ”bag kulissen”-teksten. Der kunne gøres opmærksom på de

film, der bliver vist i museet, på de mange artikler, museets ansatte har skrevet, de digitale nyanbrin-
gelser i museet, arrangementer og tilbud i museumscaféen osv. En blog er som regel struktureret i

omvendt kronologisk rækkefølge, så de nyeste indlæg står øverst. Dermed kunne museets blog have
en funktion som en beskrivende kalender eller som en slags ressource-database, der både viser nye
aktiviteter, men også retrospektivt hvad der tidligere har været af aktiviteter og udstillinger. Disse
blogs vil kunne give museet en imødekommende og åben profil og hvis der linkes til dem på forsiden,

vil brugerne fra den digitale generation såvel som museets faste brugere måske kunne få vakt nysger-
righeden og klikke sig ind på dem for at læse videre.