Forfatter: abdullah

Et andet udtryk for, hvor tilfredse brugerne er med mu-
seumsoplevelsen, er, hvorvidt de vil anbefale museet til
andre. På baggrund af brugernes villighed til at anbefale
museet på en skala fra 0 til 10 inddeles de i tre kategori-
er, der beskriver deres villighed til at anbefale museet til
andre. 63% af museumsbrugerne er ambassadører, der
er de mest tilbøjelige til at anbefale museet til venner og
familie. 27% er passive og vil hverken fraråde eller anbe-
fale andre at besøge museet, mens de resterende 10% er
kritikere, som ikke vil anbefale museet til andre. Billedet
er det samme på tværs af museumskategorier.

I hvilken grad brugerne er villige til at anbefale mu-
seet til andre, hænger tæt sammen med den samlede
tilfredshed med museumsbesøget. Som fgur 4.2 viser,
er ambassadørerne mere positive i deres vurdering af
museumsbesøget end de passive og kritikerne.
Blandt ambassadørerne er der ligeledes en større andel
af kvinder, ligesom anbefalingsvilligheden stiger med
alderen og uddannelsesniveauet.
Museernes kerneydelser og services
Brugernes vurdering af museernes kerneydelser og
services i 2018 ligner til forveksling vurderingen i 2017.

Det parameter, brugerne vurderer højest, er medarbej-
dernes venlighed og imødekommenhed med 9,3. Dernæst
kommer atmosfæren og muligheden for at være et rart sted,
begge med 8,8. De områder, som brugerne vurderer
lavest og dermed er mindst tilfredse med, er muligheden
for at deltage aktivt med 7,2, formidling via brug af digi-
tale medier med 7,6 og brugeroplevelsen for børn med 7,8.

En analyse af de 25% mest tilfredse og de 25% mindst
tilfredse museumsbrugere viser, at der for fere af museets

Den samlede oplevelse og anbefaling af
museet
Figur 4.1 viser brugernes gennemsnitlige vurdering af
den samlede oplevelse på en skala fra 1 til 10, hvor 10
er højest. Den samlede gennemsnitlige vurdering i 2018
er 8,6, hvilket er på niveau med vurderingen i 2017. De
25% af museerne, der vurderes højest på den samlede
vurdering af oplevelsen, har en vurdering på 8,9 eller
derover, mens de 25% lavest bedømte museer vurderes
til 8,4 eller derunder.

Den overordnede vurdering af de tre museumskategori-
er ligger relativt tæt. De kulturhistoriske museer får en
gennemsnitlig vurdering på 8,6, mens den gennemsnit-
lige vurdering for kunstmuseerne og de naturhistoriske
museer er henholdsvis 8,5 og 8,3.

De brugere, som vurderer museerne højest, er de ældste
brugere. Jo ældre brugerne er, desto mere positivt
vurderer de museumsbesøget. Desuden viser analysen,
at kvinder vurderer museumsbesøget højere end mænd.
Endelig vurderer brugere med en uddannelse ud over
gymnasialt niveau museumsoplevelsen højere end bruge-
re med grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannel-
sesbaggrund.

Vurderingen af den samlede museumsoplevelse hænger
sammen med besøgshyppigheden på et museum. Blandt
sjældne brugere – brugere, der selv angiver, at de ikke
normalt bruger museer og ikke har en særlig motivation
herfor – er den samlede vurdering af museumsbesøget

8,0. Vurderingen af den samlede museumsoplevelse er
højere blandt de øvrige museumsbrugere, der oftere
bruger museer, hvor vurderingen ligger på 8,6. Denne
forskel indikerer, at en bedre museumsoplevelse forøger
chancen for fere besøg fra den enkelte bruger – ligesom
det i øvrigt forøger chancen for, at brugeren vælger at
anbefale museet til andre. Både den direkte og den indi-
rekte efekt kan have indfydelse på museets besøgstal.

Alder
Figur 3.7 viser brugere med bopæl i udlandet fordelt på
alder opdelt på de tre museumskategorier.
Den gennemsnitlige udenlandske bruger er væsentlig
yngre end brugere med bopæl i Danmark. 70% af de
internationale brugere er under 50 år, hvilket tilsvaren-
de gælder for 44% af brugerne fra Danmark. Mens det
i 2017 særligt var kunstmuseerne, der tiltrak de unge
internationale brugere, gælder det i 2018 både kunstmu-
seerne og de naturhistoriske museer.

Uddannelse
Figur 3.8 viser internationale brugeres fordeling på ud-
dannelse opdelt på de tre museumskategorier.
72% af de internationale brugere har en mellemlang eller
lang videregående uddannelse, hvilket er markant højere
end andelen på 62% blandt brugere, der bor i Danmark.
Tendensen er lidt mindre udtalt på de naturhistoriske
museer, hvor 69% har en mellemlang eller lang videre-
gående uddannelse, og 31% har en kortere uddannelse
bag sig. En forklaring på det højere uddannelsesniveau
blandt de internationale museumsgæster kan være, at
uddannelsesniveauet har betydning for indkomsten og
dermed muligheden for at tage på ferie i udlandet og
benytte museumstilbud.

Refleksioner, læringsmål, udvikling
Jeg vil i dette afsnit komme ind over mine mål, som jeg har sat mig i starten af
praktikforløbet. Også vil jeg reflektere over hele mit forløb og min udvikling gennem de 3
måneder. Herunder lister jeg mine mål op:
Faglige læringsmål: Digital marketing, markedsføring, strategier, udvikling af hjemmesider,
SEO og SoMe opgaver.
Personlige læringsmål: Jeg forventer at styrke mine kompetencer indenfor marketing
strategier og digital marketing strategier. Jeg forventer også at kunne lærer en masse om at
lave hjemmesider. Styrke mine kompetencer indenfor SoMe opgaver og SoMe strategier,
både ”paid” og ”organic” SoMe. Jeg forventer også at kunne lærer bruge de forskellige
strategier vi har lært i skolen i praksis.
Udover dette er mine forventninger for det meste indenfor digital marketing. Da det er det
som Moonstar Webdesign mest arbejder med. Det er også helt klart det som interesserer mig
mest.
SoMe
Sociale medier eller SoMe, har jeg altid tænkt at var nemt og enkelt. Dette fandt jeg hurtigt
ud af under mit praktikforløb, at det faktisk ikke er så nemt som man går rundt og tror.Under
min praktikperiode har jeg lært, at der er flere faktorer man skal tage stilling til. Det er ikke
bare lige at dele nogle billeder på Facebook eller Instagram. Det er meget vigtigt hvilket
content man kommer med det skal være gennemtænkt og analyseres, ellers kan man dele lige
det man vil uden nogen effekt. Det er vigtigt at ramme målgruppen, som man ved passer
bedst til egen virksomhed. Det er også vigtigt at det delte materiale, som fx. kan være billeder
eller videoer, at dette er professionelt for at arbejdet så ser pænt ud – det er nemlig de små
detaljer der gør at kunderne vil se på det og ikke bare går forbi.
Jeg har både arbejdet med “paid” og “organic” SoMe, altså betalt og ikke betalt SoMe. Det
har været rigtig lærerigt for mig at prøve “paid” SoMe – jeg har set hvordan og hvilke
analyser man kan lave udefra de tal man får fra Paid SoMe.

Vigtigtirelation angåendefortrolighed: Hvis du harindgået fortrolighedsaftale med din praktik-
vært, skal det klart være anført på forsiden af både logbog og praktikrapport.

I tilfælde af ikke bestået praktikrapport eller manglende rettidig aflevering
Hvis du ikke opnår en bestået karakter, får du mulighed for at genaflevere (se semesterplan),
hvis kun rapporten bedømmes som værende ikke bestået. Hvis dit praktikarbejde bedømmes
som ufuldstændig / mislykket, skal du begynde på en ny praktikperiode, inden du sender en ny
praktikrapport. Hvis du ikke indsender inden fristen, tæller det som et forsøg. Som med alle
andre eksamener har du i alt maksimalt 3 forsøg.
Hvis praktikrapport / praktikforløbet er bestået inden deadline for indsendelse af
praktikrapporten, kan du indsende og få adgang til eksamen, så længe alle øvrige krav er opfyldt.
Hvis rapporten / praktikforløbet ikke er bestået, eller hvis det leveres efter deadline for
indsendelse af hovedopgaven, vil du ikke kunne indsende din hovedopgave og blive indstillet til
den første kommende eksamen.
Læs også din studieordning. Vi anbefaler at du gør dig bekendt med hele studieordning, som er
på ucl.dk

Vær opmærksom på, at du i forbindelse med alle aspekter af dit afsluttende semester skal
konsultere den relevante studieordning og det relevante eksamenskatalog for dit semester.

Når din praktik er afsluttet, skal du skrive en praktikrapport og aflevere denne via WISEflow.
Praktikrapporten er individuel og skal afleveres senest den frist, der er angivet i semesterplanen
for dit afsluttende semester (itslearning) og er baseret ud fra den logbog du har lavet over
praktikken. Af logbogen skal det fremgå hvad du har lavet dagligt i praktikforløbet. Hvordan
logbogen deles med din UCL-procesvejleder, aftaler du selv med denne.
Din UCL-procesvejleder vil læse praktikrapporten, evaluere og give en individuel karakter.
Karakteren vil fremgå i dit eksamensbevis. Praktikrapporten skal være bestået, før du kan
blive indstillet til din afsluttende eksamen.
Rapportens indhold
Rapporten skal være minimum 5 og maksimum 10 normal sider1 (2400 anslag per side), og
indeholde det følgende obligatoriske indhold:
1. En præsentation af organisation eller afdelingen, du har arbejdet i. Her beskriver du bl.a.
de vigtigste forretningsområder, samt organisationsstrukturen hos din praktikvært.
2. Beskrivelse af de arbejdsopgaver, du har arbejdet med under praktikopholdet. Dette skal
være tilstrækkeligt detaljeret med referencer, bilag eller links til online indhold, som du
har udarbejdet i løbet af praktikopholdet.
3. Dine refleksioner over praktikopholdet.
1. Læringsmålene aftalt med din procesvejleder, i løbet af de første
uger af praktikopholdet.
2. Hvad lærte du?
3. Oplevede du situationer, hvor du ikke havde tilstrækkelige færdigheder til
at udføre en opgave, som du blev bedt om at udføre? – Og hvordan har du
håndteret situationen?
4. Har du opnået dine læringsmål fuldt ud? Eller lærte du noget andet, som ikke
var forudset da læringsmålene blev skrevet.
5. Har du fået ny viden? Hvis ja, hvad var det?
6. Reflektér over din praktikplads i relation til dit fremtidige faglige liv.
4. Bilag, der indeholder detaljeret logbog over arbejdet under praktikforløbet, samt
dokumentation for dit praktikarbejde, herunder skærmbilleder og anden visuel
dokumentation plus referencer til digitale produkter og prototyper som
minimumsdokumentation. Bemærk, at bilag ikke tæller som en del af de 5-10normal
sider.

Ny koncept til en specialøl firma

I Fredericia kan man finde 8 stykker specialøl steder. Det er mange konkurrerende i lokale område. Når analyser man unik salg proposition, finder man alle konkurrerende og deres medier kanaler. Det samledes alle oplysninger om konkurrerende, regner vi hvad kan virksomheden gøre bedre og Hvad virksomheden svagheder og styrkepositioner.

Efter vores undersøgelser producerer vi en produkt til virksomheds medieverden. Vores produkt skal være uforudsigelig for at få alle opmærksomhed i specialøl marked og hjælpe til at få en place i marked. Vores tekst produkt skal også være enkelt. Når man siger den, kan man huske nemt og høres æstetisk fra virksomhed. Vores ny produkt skal være troværdig som målgruppe skal kunne stole på virksomhed. Så får man flere kurder.

Virksomheds ny medier produkter præmisser statistiker, virksomheders værdier og målgrupper. Målet er at blive unik og anderledes i lokal marked, derfor billeder og tekst indhold viser og understøtter virksomhed koncept.

Virksomhed hjemmeside og facebook side re-designet med en indholdsstrategi og brugt flere billeder og unik tekst for at fange målgruppens interesser. Det skal laves opslag, konkurrence og, kampagne i Facebook og re-designer Fredericia pub social media indhold. Målgruppen imponeres over produkter billeder, billeder af lokale og vores unik, simpel tekst.

Straffesager kan være komplekse og udfordrende at navigere, både for anklageren og for den person, der er anklaget. Her er nogle artikler, der kan hjælpe dig med at forstå mere om straffesager:

“Hvordan fungerer en straffesag?” – Denne artikel forklarer grundlæggende, hvordan en straffesag fungerer, fra anklagen til dommen og appelprocessen.

“Forsvar i en straffesag” – Denne artikel går i dybden med, hvad en forsvarsadvokat gør i en straffesag, og hvordan de kan hjælpe den anklagede med at opnå den bedst mulige løsning.

“Anklager i en straffesag” – Denne artikel beskriver, hvordan anklagemyndigheden arbejder i en straffesag, herunder deres rolle i at bevise skyld og kræve passende straf.

“Fængsling i en straffesag” – Denne artikel undersøger, hvad der sker, når en person bliver fængslet i en straffesag, herunder hvordan de kan blive løsladt på kaution, og hvilke rettigheder de har, mens de er i fængsel.

“Domfældelse i en straffesag” – Denne artikel forklarer, hvad der sker, når en person bliver dømt i en straffesag, herunder de forskellige typer af straffe og konsekvenser, der kan følge med en dom.

“Ankesager” – Denne artikel undersøger, hvordan ankesager fungerer i straffesager, herunder hvornår en appel kan indgives, og hvordan det påvirker den oprindelige dom.

Når du vælger en specialiseret advokat, er det vigtigt at overveje deres erfaring og ekspertise inden for det område, du har brug for hjælp til. Det kan også være nyttigt at undersøge deres omdømme og tidligere resultater for at vurdere deres succesrate og kvalitet af deres arbejde.

En af fordelene ved at bruge en specialiseret advokat er deres evne til at tilbyde målrettet rådgivning og støtte, der er tilpasset dine specifikke behov. De vil have en dybdegående forståelse af de lovgivningsmæssige krav og procedurer, der er relevante for din sag, og vil kunne guide dig gennem hele processen.

Specialiserede advokater kan også tilbyde en høj grad af ekspertise og viden, der kan hjælpe med at minimere risici og undgå potentielle problemer eller konflikter. De vil kunne bistå med at udfærdige juridiske dokumenter og give rådgivning om, hvordan man opfylder de forskellige juridiske krav og standarder, der er relevante for din sag.

Uanset om du har brug for hjælp inden for familieret, strafferet, erhvervsret, ejendomsret eller et andet område, kan en specialiseret advokat tilbyde den nødvendige ekspertise og støtte for at hjælpe dig med at opnå den bedst mulige løsning på din sag.

Sammenfattende kan en specialiseret advokat tilbyde målrettet rådgivning, ekspertise og viden, der kan hjælpe med at minimere risici og undgå potentielle problemer eller konflikter i din juridiske udfordring. Når du vælger en specialiseret advokat, er det vigtigt at overveje deres erfaring, ekspertise og omdømme, så du kan være sikker på at få den bedst mulige hjælp og støtte til din sag.

Johan: Vi er mange som mangler at se hvad Soc. Dem har som et sammenhængende valgprogram, – deres forsøg med at samle en debat omkring en differentieret pensionsordning ramte tilbage som en boomerang, – forslaget er ekstremt dårligt forberedt og har modtaget en stærk kritik da mange af de svagt formulerede forudsætninger ikke eksistere.
Det er min opfattelsen at tidspunktet for forslaget var lidt af en paniRasmusdling, da det skete få dage efter Ven og Regeringen havde fremsat deres nye Sundhedsreform.

Jeg overlader det gerne til Mette Frederiksen at begrunde forslaget, som desværre syntes at være i tråd med tidligere valgprogrammer Soc. Dem har haft, – hvem husker ikke Nyrups valgløfte om ikke at ændre førtidspensionen eller hans behandlergaranti, – Helle Thorning Smidts mange valgløfter, – hvem husker ikke løfterne om betalingsring om København, Boligejere skal ikke betale mere i skat, Pensionstillægget forhøjes med 5.000 kr., Loft på børnechecken fjernes, – nu kommer Mette Frederiksen med forslaget om differentieret pension, som efter valget vil få en skæbne for glemmebogen..
Ven gik i 2015 til valg på at sikre færre på offentlig forsørgelse. Det har vi leveret på. For vi har gjort det mere attraktivt at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde.
· 31.900 færre i kontanthjælpssystemet: Vi har indført et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel, som gør det mere attraktivt at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde. Siden vi indførte kontanthjælpsloftet i april 2016 og frem til oktober 2018, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 31.900. Det svarer til et fald på over 20 pct.
· 40.000 færre børn i kontanthjælpsfamilier: Kontanthjælpsloftet bidrager til, at flere skifter kontanthjælpen ud med et arbejde, så flere børn kan se mor og far gå på arbejde og bryde den sociale arv. Nu er der knap 40.000 færre børn, som lever i kontanthjælpsfamilier end i april 2016.
· 4.700 kr. i gevinst ved at tage et arbejde: Med kontanthjælpsloftet er gevinsten for den enlige mor med tre børn 4.700 kr. om måneden ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde.