Med de tidligere skitserede trends i retningen af mobile lokationsbaserede enheder er den her meget
”Web 1.0”. For turister vil den måske være værdifuld som en oversigt over områdets museer, men re-
elt tilbyder den ikke meget mere end en Google-søgning – og her vil man endda kunne finde flere bille-
der af museet eller artikler, anmeldelser osv. Lokationsbaserede tjenester som for eksempel
Foursquare, SCVNGR, MuseTrek Geocaching bygger på en slags skattejagt-ideologi – at man kan finde
sine venner og steder, som man samtidig også kan udfordre og konkurrere imod – der er altså en helt
anden underholdningsværdi end Vestjyllands mobilguide33. Der er flere internationale museer, der er
begyndt at bruge SCVNGR og MuseTrek, som er baserede på brugerskabte ruter. Herhjemme er Geoca-
ching især blevet en populær sport for familier, der via en GPS kan finde skatte i naturen, som andre
brugere har gemt på deres jagt. Naturparker, biblioteker og turistkontorer er begyndt at tilbyde geo-
caching-oplevelser ligesom Skagens Museum, der har udviklet deres egen geocaching. En lokationsba-
seret mobilguide vil være en oplagt mulighed for Holstebro Museum – forbindelsen mellem museets
fire institutioner vil kunne findes ved hjælp af udfordringer og spørgsmål, og de arkæologiske udgrav-
ninger vil kunne fungere som en historisk rejse tilbage i tiden, hvor deltagerne selv vil kunne finde
Som markedsføringsredskab er Facebook derfor effektivt. Det kræver dog, at man jævnligt opdaterer
profilen med nyheder og kommentarer, så profilen virker engagerende og interessant. Man kan vælge
at lægge op til en større eller mindre grad af interaktion; stiller man spørgsmål eller søger man hjælp
til noget, vil brugerne kunne deltage gennem registrerende og konsultativ interaktion, mens den kon-
versationelle interaktion i mindre grad vil kunne lykkes, idet Facebook er opbygget som individuelle
”vægge” til kommentarer frem for som et fælles samarbejdsforum. Man kunne karakterisere interakti-
onen som kulturelle manifestationer jf. James Careys rituelle perspektiv, når brugerne ytrer sig og de-
ler fælles holdninger og værdier til en Facebook-profil. Man kunne ligeledes argumentere for, at me-
ningsskabelsen på en Facebook-profil opstår i beskederne, når både afsender og modtager skri-
ver/læser beskederne på profilen (som illustreret i John Fiskes figur i kapitel 4.2.2). Der eksisterer
ingen kommunikation uden modtagernes læsning, og derfor lægger sociale medier principielt ikke op
til transmittativ kommunikation.