Blog

Museer i udlandet
For at komme nærmere en forståelse af, hvad der kan
motivere til brug af museer blandt ikke-brugere, kan
det – foruden deres fritidsinteresser – være relevant at se

nærmere på, hvorfor ikke-brugerne bruger museer i ud-
landet. Der er nemlig 50% af ikke-brugerne, der bruger

museer, når de er i udlandet.

Det er særligt de højtuddannede ikke-brugere, der er

tilbøjelige til at bruge museer i udlandet. 43% af de kort-
uddannede og 61% af de højtuddannede bruger museer,

når de er i udlandet.
De væsentligste grunde til at bruge museer i udlandet
handler om at lære noget om det sted, man er, og få
en forståelse for landets kultur. Derudover fremhæver
ikke-brugerne, at de har mere tid, når de rejser, og at de
bruger museer i udlandet, fordi museerne viser berømte
ting. Det handler altså ikke om, at de tager på museum,
fordi dem, de rejser med, gerne vil på museum, men om
en oprigtig interesse for stedet og kulturen.
Der er en tendens til, at mændene i højere udstrækning
end kvinderne bruger museer i udlandet, fordi museerne
viser berømte ting. Det gælder for 32% af mændene og
20% af kvinderne. Omvendt fremhæver en større andel
kvinder end mænd, at de bruger udenlandske museer for
at lære noget om det sted, de er. Fordelingen er her 51%
kvinder og 41% mænd.

Flere sanseindtryk og større relaterbarhed
skaber en bedre oplevelse på museerne for de
kortuddannede ikke-brugere.

Årsrapport 2018 Den nationale brugerundersøgelse for museer Side 34
De interviewede kortuddannede ikke-brugere tilkendegi- Det levede liv har stor interesse blandt ikke-brugerne,

ver, at de godt kan lide, at man må røre ved tingene, og fordi de kan relatere til det. Flere har brugt mindre egns-
at fere sanser bliver aktiveret i forbindelse med muse- museer på ferier i Danmark, og på trods af at de siger,

umsbesøg. at udstillingerne minder om hinanden, fnder de dem
interessante, fordi det giver et billede af, hvordan livet “Vi har engang været på et museum oppe på Djursland blev levet på den egn, de besøger, og hvor de bor. – et slot, hvor man kunne se, hvordan de levede dengang
[Gammel Estrup Herregårdsmuseum] … Man kunne “Hvis der var et lokalmuseum i min landsby, så kunne
komme ned i køkkenet og se, hvilken mad og hvilke ka- jeg godt fnde på at tage derop ofte. Det er sjovt at kende
ger de havde lavet der. Man kunne også købe kager, som til historien her, altså den lokale historie – fx hvem der
de havde lavet i køkkenet, og spise dem. Det var spæn- har boet i mit hus. Det gad jeg godt vide mere om!”
dende og anderledes, i forhold til at man bare gik rundt – Mand, 67 år, grundskole, Kalundborg Kommune. og kiggede. Der var lidt at se, lugte, føle og smage.”
Hvis ikke-brugerne i højere grad skal fnde museerne – Kvinde, 42 år, erhvervsfaglig uddannelse, Sønderborg interessante, handler det både om at aktivere ikke-bru- Kommune. gerne ved at stimulere sanserne samt styrke den rela-
“Zoologisk Museum er sjovt. Der må man både kigge og terbare fortælling i udstillingerne. Her er det vigtigt, at
røre ved tingene; det gør det spændende og sjovt. Det er aktiviteter og deltagelse foregår på ikke-brugernes egne
et rigtigt familiested.” præmisser. Guidede ture og foredrag fanger ikke deres
interesse, men bekræfter dem i stedet i deres traditionelle – Kvinde, 37 år, erhvervsfaglig uddannelse, Ishøj Kommune. opfattelse af museer.
De kortuddannede ikke-brugere vurderer, at kunstudstil- “Jeg har aldrig gået rundt i en hel fok og fulgt en guide linger er for abstrakte. De interviewede ikke-brugere kan som en fok køer. Der skal være frihed, og jeg skal kunne i mindre grad relatere til de kunstneriske udstillinger, gå til og fra og vælge selv, fx at gå ud i haven.” hvorimod museer, der formidler natur- og kulturhistorie,
vækker større interesse og har gjort et større indtryk på – Kvinde, 59 år, kort videregående uddannelse, Halsnæs
ikke-brugerne. Kommune.
“Kunsten for det smukke, det er ikke mig. Jeg har aldrig
forstået det med billedanalyse, og når jeg ikke forstår
meningen med det, så gør det ikke noget for mig.”

– Mand, 33 år, kort videregående uddannelse, Køben-
havns Kommune.

“Jeg kan huske, at der var noget lavet ud af cigaretter og
en bil, man kunne få lov til at køre i. Sådan en rigtig fn
bil. Og så kan jeg huske, at der var noget, som var for
mærkeligt. Sådan noget, hvor man går hurtigt videre.
Der var også en larve, som fyldte hele trappeopgangen.”
– Kvinde, 29 år, erhvervsfaglig uddannelse, Aalborg
Kommune.

Muligheder for øget brug af museer

Flere ikke-brugere vil gå på museum oftere, hvis muse-
erne beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem.

De vil også komme, hvis det er billigere, eller hvis de har

nogen at gå på museum sammen med. Der er ikke mar-
kante forskelle mellem kortuddannede og alle ikke-bru-
gere, når det handler om, hvad der kan motivere til øget

brug af museer.
Den gruppe, der ikke kommer på museum, fordi de ikke

har nogen at følges med, lægger vægt på den sociale di-
mension ved at gå på museum. 62% af de ikke-brugere,

som ikke kender nogen at gå på museum med, vurderer,
at de ville bruge museerne, hvis de havde nogen at følges
med.

Interesser i fritiden
Ikke-brugerne vil gå på museum oftere, hvis museerne
beskæftiger sig med temaer, som interesserer dem, og
som de kan relatere til.
De interesserer sig for forskellige områder, herunder
især TV og flm, sport, bøger, musik, hus og have samt
mad. Det kan tyde på, at det er nogle af de emner eller
tematikker, som museerne kan arbejde med, hvis de vil

Figur 6.13: Ikke-brugeres fritidsinteresser være relevante for ikke-brugerne.

Der er kun mindre variationer mellem interesserne
blandt de kortuddannede og alle ikke-brugere. For begge
grupper er det særligt TV og flm, der optager dem.
Derudover er de kortuddannede ikke-brugere særligt
interesserede i musik samt hus og have.

De kortuddannede ikke-brugere prioriterer
tid med venner og familie samt afslapning, og
så er prisen en barriere.

Årsrapport 2018 Den nationale brugerundersøgelse for museer Side 32

Interviewene med ikke-brugerne viser, at de vægter “Museum efter arbejde om aftenen gør jeg i mindre må-
socialt samvær med venner og familie højt, og generelt lestok, fordi man tit skal bevæge sig og være lidt aktiv. I

foretrækker de at tilbringe tid på caféer eller til middage teateret, der sidder man med øjne og ører og nyder det.”
i stedet for at tage på museum. – Mand, 59 år, erhvervsfaglig uddannelse, Københavns
“Jeg synes ikke, jeg har så meget tid, så det er mest fami- Kommune.
lie, venner og afslapning, som jeg bruger min fritid på.” Der hersker altså blandt de kortuddannede ikke-brugere
– Kvinde, 37 år, erhvervsfaglig uddannelse, Ishøj Kom- en forventning om, at aktiviteter i fritiden er afslappende
mune. og sociale.
Dertil handler fravalget om, at man mangler nogen at Endnu en barriere, der er udtalt blandt ikke-brugere, er
tage på museum med, da hovedparten af interviewper- prisen for at gå på museum. Det går både på, hvorvidt
sonerne gav udtryk for, at de ikke vil tage på museum de vurderer, at det er pengene værd, og om de har råd til
alene. det.
“Jeg gider bare ikke tage på museum. Så meget interesse- “Hvis nogen spørger mig, om jeg vil med på museum,
rer det mig bare ikke – og slet ikke alene! Det skal være så vil jeg normalt spørge: ‘Hvad koster det?’. For jeg vil
sammen med nogen, men alene – det gider jeg ikke.” gerne vide, hvad det koster, i forhold til hvad jeg får ud
af det. Man er vel nordjyde.” – Mand, 67 år, grundskole, Kalundborg Kommune.
– Kvinde, 29 år, erhvervsfaglig uddannelse, Aalborg Det sociale aspekt i museumsbesøget er vigtigt, fordi det Kommune. at se venner og familie i fritiden har høj prioritet. Flere
af interviewpersonerne nævner netop det sociale aspekt Prisen som barriere handler ikke kun om billetprisen, for
som noget, de tænker tilbage på fra tidligere museums- ikke-brugerne kendte den ikke. Barrieren handler om

besøg, som de har kombineret med god mad og godt det samlede regnestykke for, hvad en museumstur inklu-
samvær. sive mad og transport koster. Specielt prisen på ofentlig

transport blev udpeget som en barriere. “Nogle museer ligger virkelig i fotte omgivelser, hvor
man kan spise en lækker og hyggelig frokost sammen. “Jeg ville ønske, at transporten ikke var så dyr. Der ville
Det er en stor del af oplevelsen.” nok komme fere, hvis det var lidt billigere at køre med
tog, og så ville jeg ønske, der var lidt mere i nærheden af, – Kvinde, 74 år, erhvervsfaglig uddannelse, Guldborgs- hvor jeg bor.” und Kommune.

– Kvinde, 74 år, erhvervsfaglig uddannelse, Guldborgs- Et museumsbesøg opleves i mindre grad som afslappen- und Kommune. de og i højere grad som krævende blandt interviewperso-
nerne. Det skyldes, at ny viden skal tilegnes ved at læse i

udstillinger, at man bevæger sig rundt i løbet af muse-
umsbesøget, og at man samtidig skal forholde sig til det,

man oplever, og sætte det ind i en kontekst.

Blogs
Mit forslag til museet om at oprette blogs udspringer af en af museets egne tekster på hjemmesiden.
Under menupunktet ”information” finder man et underpunkt, der hedder ”Bag kulissen”. Her bliver
der i et uformelt hverdagssprog, som er typisk for blogs, beskrevet lidt løst og fast om, hvordan det er
at drive et museum:
“Dagligt skal toiletterne rengøres og sprungne pærer udskiftes – vi har et utal af elpærer, hvoraf langt

størstedelen sidder inde i montrerne. Disse er meget vanskelige at komme ind i – godt af hensyn til ty-
veri men besværligt når pærer skal skiftes og føromtalte edderkopper jages.

Og så er der alt det andet – alle disse større og mindre ting der hele tiden skal ordnes, der skal smøres,
males, skrues en skrue i og saves en pind, affald køres på lossepladsen og forsyninger til cafeen hentes
hjem – listen er alen lang – alt sammen nødvendigt for at museet kan fungerer som arbejdsplads og
som kulturtilbud.”
Museets mange aktiviteter kunne blive kommunikeret i et mere dialogisk hverdagssprog, hvor bru-
gerne kunne kommentere, hvis de skulle få lyst. Jeg vil foreslå museet at oprette to blogs; en til de ar-
kæologiske ansvarsområder og en til museumsrelaterede indlæg. Begge kunne med fordel bruge bille-
der til at illustrere de forskellige emner. Den arkæologiske blog vil kunne fungere som et netværk for

arkæologi-interesserede, hvor der kunne udveksles viden og idéer. Moesgaard Museum oprettede en
blog i forbindelse med udgravningen af Bispetorv i Århus, og den blev brugt til at dele billeder og links

til presseomtale og som en slags dagbog for udgravningsforløbet.35 Holstebro Museum kunne på sam-
me måde samle deres mange ressourcer og artikler i forbindelse med en fagspecifik blog, hvor arkæo-
logi er omdrejningspunktet. Den museumsrelaterede blog kunne bestå af indlæg fra museets forskelli-
ge medarbejdere og dermed følge op på ”bag kulissen”-teksten. Der kunne gøres opmærksom på de

film, der bliver vist i museet, på de mange artikler, museets ansatte har skrevet, de digitale nyanbrin-
gelser i museet, arrangementer og tilbud i museumscaféen osv. En blog er som regel struktureret i

omvendt kronologisk rækkefølge, så de nyeste indlæg står øverst. Dermed kunne museets blog have
en funktion som en beskrivende kalender eller som en slags ressource-database, der både viser nye
aktiviteter, men også retrospektivt hvad der tidligere har været af aktiviteter og udstillinger. Disse
blogs vil kunne give museet en imødekommende og åben profil og hvis der linkes til dem på forsiden,

vil brugerne fra den digitale generation såvel som museets faste brugere måske kunne få vakt nysger-
righeden og klikke sig ind på dem for at læse videre.

placerede arkæologiske genstande. En sådan aktivitet vil kunne samle en familie bestående af både
digitale immigranter og digitale indfødte, hvor de yngre vil kunne hjælpe eller dyste med de ældre. Da

geocaching er ved at blive populært i Danmark, vil det være en oplagt museal aktivitet. Museumsbesø-
get er oftest en social begivenhed, og geocaching kunne dermed være en oplagt aktivitet til at under-
støtte konversersationel interaktion mellem deltagerne. Museet kunne eventuelt selv deltage på ud-
valgte dage, så ældre museumsbrugere også ville turde at vove sig med på jagten. Den digitale genera-
tions egenskaber og kompetencer vil kunne understøttes gennem aktiviteten, idet man vil kunne sam-
arbejde og interagere med andre om at nå frem til et fælles mål – man vil kunne organisere, reflektere

og få udforsket sin nysgerrighed gennem en underholdende opdagelsesrejse efter kulturarven.
7.1.4 SOCIALE MEDIER SOM MIDDEL TIL AT MÅLRETTE KOMMUNIKATION OG MUSEUMSOPLEVELSER

Med udgangspunkt i museets eksisterende indhold og profil vil jeg foreslå Facebook og blogs som so-
ciale medier samt podcasts, som museet realistisk og forholdsvist nemt vil kunne udvikle. Derefter vil

jeg komme med nogle perspektiveringer over, hvordan museet vil kunne skabe virtuelle oplevelser til
sin hjemmeside baseret på de fire forskellige kommunikationsformer, som interaktionsbegrebet ifølge
Jens F. Jensen kan udfolde, når kommunikationsmidlet er IKT.
Facebook
Som tidligere nævnt benytter 95 % af danskerne Facebook og som det fremgår af Kulturministeriets
webbrugerundersøgelse, er ”relativt mange, som hverken bruger museer eller museernes hjemmesider,
hyppige brugere af sociale medier som Facebook og Twitter. Museerne har derfor en oplagt mulighed for
at engagere netop denne gruppe ved at være til stede de rigtige steder.” (Kulturarvsstyrelsen, 2010,

p.18). Det vil derfor være oplagt for Holstebro Museum at oprette en profil på Facebook for at tiltræk-
ke nye brugere og for at markedsføre museets aktiviteter gennem en imødekommende formidling, der

hvor brugerne befinder sig i forvejen – ligesom Brooklyn Museums Let Us Come to You-strategi. Da
Facebook er et socialt medie, er der automatisk indbyggede interaktionsfunktionaliteter i form af
”Comments” og ”Like” og på profilens ”Wall” kan man ligeledes kommentere. Som det fremgår af en
Facebookprofil nedenfor fra Brooklyn Museum, kan museet skrive lidt om sig selv som for eksempel
åbningstider, adresse og om formålet med profilen, og derudover tilføje kommende aktiviteter i

”Events”-funktionen, som ses i nederste venstre hjørne. Der også en indbygget viral markedsførings-
fordel idet, at når medlemmerne ”liker”34 profilen (hvilket man gør, når man bliver medlem), vil det

Med de tidligere skitserede trends i retningen af mobile lokationsbaserede enheder er den her meget

”Web 1.0”. For turister vil den måske være værdifuld som en oversigt over områdets museer, men re-
elt tilbyder den ikke meget mere end en Google-søgning – og her vil man endda kunne finde flere bille-
der af museet eller artikler, anmeldelser osv. Lokationsbaserede tjenester som for eksempel

Foursquare, SCVNGR, MuseTrek Geocaching bygger på en slags skattejagt-ideologi – at man kan finde
sine venner og steder, som man samtidig også kan udfordre og konkurrere imod – der er altså en helt
anden underholdningsværdi end Vestjyllands mobilguide33. Der er flere internationale museer, der er

begyndt at bruge SCVNGR og MuseTrek, som er baserede på brugerskabte ruter. Herhjemme er Geoca-
ching især blevet en populær sport for familier, der via en GPS kan finde skatte i naturen, som andre

brugere har gemt på deres jagt. Naturparker, biblioteker og turistkontorer er begyndt at tilbyde geo-
caching-oplevelser ligesom Skagens Museum, der har udviklet deres egen geocaching. En lokationsba-
seret mobilguide vil være en oplagt mulighed for Holstebro Museum – forbindelsen mellem museets

fire institutioner vil kunne findes ved hjælp af udfordringer og spørgsmål, og de arkæologiske udgrav-
ninger vil kunne fungere som en historisk rejse tilbage i tiden, hvor deltagerne selv vil kunne finde

Som markedsføringsredskab er Facebook derfor effektivt. Det kræver dog, at man jævnligt opdaterer
profilen med nyheder og kommentarer, så profilen virker engagerende og interessant. Man kan vælge
at lægge op til en større eller mindre grad af interaktion; stiller man spørgsmål eller søger man hjælp

til noget, vil brugerne kunne deltage gennem registrerende og konsultativ interaktion, mens den kon-
versationelle interaktion i mindre grad vil kunne lykkes, idet Facebook er opbygget som individuelle

”vægge” til kommentarer frem for som et fælles samarbejdsforum. Man kunne karakterisere interakti-
onen som kulturelle manifestationer jf. James Careys rituelle perspektiv, når brugerne ytrer sig og de-
ler fælles holdninger og værdier til en Facebook-profil. Man kunne ligeledes argumentere for, at me-
ningsskabelsen på en Facebook-profil opstår i beskederne, når både afsender og modtager skri-
ver/læser beskederne på profilen (som illustreret i John Fiskes figur i kapitel 4.2.2). Der eksisterer

ingen kommunikation uden modtagernes læsning, og derfor lægger sociale medier principielt ikke op
til transmittativ kommunikation.

Dette er én måde at gøre det på, og principperne skal selvfølgelig tilpasses efter ens målgruppe, kon-
tekst og formål. Da Holstebro Museum tilbyder mange aktiviteter, er det ærgerligt, at de er gemt langt

væk. I forhold til de tidligere skitserede Web 2.0-tendenser er det vigtigt, at museet synliggør sig og
åbner sig op via en mere imødekommende og dialogisk kommunikationsform. På forsiden af Holstebro
Museums hjemmeside vises der fire billeder på skift af museets bygning, men disse billeder går igen

uanset hvilken side, man klikker sig ind på fra menuens punkter – her er det også vigtigt, at alle ni-
veauer på hjemmesiden gøres interessante og altså ikke indeholder det samme. Da John Falk gæstede

Danmark under ODM’s (Organisationen af Danske Museer) formidlingsseminar nævnte han, at det er

påfaldende så mange danske museumshjemmesider, der ikke har billeder af mennesker. De fleste mu-
seumshjemmesider viser billeder af deres store, monumentale bygninger (Falk, 2010). Man må antage,

at brugerne besøger hjemmesiderne, fordi de er interesserede i at besøge museet eller for at søge in-
formation om museet med henblik på et senere besøg. I forhold til Falks pointer om de underliggende

motivationer for at gå på museum vil det derfor være en fordel, hvis billederne udstrålede, at man på
museet eller på hjemmesiden har mulighed fora t fordybe sig og reflektere eller deltage og interagere
alene eller sammen med andre. De monumentale bygninger kan som tidligere nævnt have en mere

ekskluderende effekt end inkluderende – i hvert fald når de præsenteres uden mennesker i. Et kon-
kret forslag vil derfor være, at Holstebro Museum placerer deres indhold fra menupunktet “Det sker”

Billederne herover er hentet fra museets beskrivelser af udvalgte aktiviteter. Flere af billederne er fra
museets særudstilling ”Farvel og tobak” og fra cigarrulningssøndagen, de andre er fra gallamiddagen,
den kulturhistoriske rejse og bogbindingen, som vil kunne give museet en mere levende og aktiv profil,
hvis de blev placeret på forsiden. Derudover vil den digitale generation i højere grad kunne få lyst til at
besøge museet, hvis museets digitale aktiviteter fra det fysiske museum også blev præsenteret på

hjemmesidens forside. Hvis museets hjemmeside skal udvikle sig fra et brochuremuseum til et læren-
de eller virtuelt museum, vil der skulle udvikles aktiviteter specifikt til hjemmesiden. I forhold til seg-
mentbeskrivelsen af den digitale generation vil et brochuremuseum hurtigt blive ”zappet” forbi. En

udelukkende transmittativ kommunikationsform understøtter ikke generationens behov for at deltage
og lære gennem underholdning. Jeg vil derfor i næste afsnit komme med konkrete forslag til, hvordan
museet ved hjælp af sociale medier vil kunne udvikle sig til et lærende og virtuelt museum. Men først
vil jeg kort komme med et forslag til, hvordan den mobile museumsguide vil kunne målrettes til den
digitale generation.
Den mobile museumsguide er umiddelbart en god idé, men virker i praksis ikke som meget andet end
en brochure. Guiden er udviklet af Museernes Samvirke i Vestjylland, og man kan således bruge den til
at finde alle museer i Vestjylland – også Danmarks Fotomuseum. Billedet neden for illustrerer det ind-

udstilling om besættelsestiden samt en udstilling om håndvåben. Museet har derudover flere gange
årligt forskellige særudstillinger.31

Museets formål er baseret på museumslovens fem søjler og skal således gennem indsamling, registre-
ring, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks

kulturarv og belyse forandringer, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til
nu. Museets kerne er typisk lokale og gerne ældre hyppigt besøgende.
7.1.3 HVORDAN KAN HOLSTEBRO MUSEUMS NUVÆRENDE KOMMUNIKATION STYRKES GENNEM
IKT?
Efter samtale med museets direktør fik jeg det indtryk, at Holstebro Museum er et meget levende og
dynamisk museum. Museet udbyder et væld af aktiviteter: Bogbinding, cigarrullersøndag, ølsmagning,
kulturhistorisk gallamiddag, en kulturhistorisk rejse, omvisninger, foredrag, film i museumsbiografen,
et arkæologisk billedarkiv og meget mere. Den digitale formidling består af en touchscreen i museet
(en interaktiv computerskærm, hvor man kan navigere i indholdet ved at trykke med fingrene), en
”robotbygger”, og derudover er museet tilkoblet en mobil museumsguide, hvor man kan hente den
vestjyske kulturhistorie til sin mobiltelefon.32 Disse aktiviteter fremgår kun i meget begrænset omfang
af museets hjemmeside og er placeret på et lavt niveau, hvilket vil sige, at hypertekststrukturen ikke
udnyttes til at fremhæve de væsentligste informationer på forsiden. De fleste Web 2.0-sites udnytter

netop hypertekstens linksystem til hierarkisk at opbygge indholdet, så de vigtigste informationer pla-
ceres på forsiden. Et typisk Web 2.0-site kan se ud som Statens Museum for Kunsts nye hjemmeside,

hvor nyhederne og de væsentligste informationer er præsenteret kort og visuelt på forsiden:

tage afsæt i min segmentbeskrivelse af den digitale generation, men med segmentbeskrivelserne af ”de
digitale immigranter” in mente. Kommunikation til den ene gruppe behøver ikke udelukke den anden;
trods de to paradigmer inden for kommunikationsteorierne eksisterer de stadig side om side – de

komplementerer hinanden, og efter min overbevisning er målet netop at bevæge sig væk fra en over-
ordnet dikotomi og i stedet se på, hvordan hver enkelt af de to paradigmer bedst kan understøtte in-
teraktion i en konkret kontekst. Jeg mener, Tapscott og Prensky har en konstruktiv pointe i at tage ved

lære af den digitale generation, og jeg vil derfor mene, at et fokus på denne generation også vil have en
positiv effekt for museernes kommunikation til de andre segmenter. Løsningsforslagene bygger hver
især på det kommunikationsteoretiske fundament, hvor jeg vil benytte Jens F. Jensens matrix over

interaktion som et konkret afsæt til at vurdere de forskellige informations- og kommunikationstekno-
logiers kommunikative potentiale. Helt konkret vil forslagene blive præsenteret ved en belysning af

museumshjemmesidernes nuværende kommunikation og museumsoplevelser, og derefter gennem de
konkrete forslag til forbedringer.
7.1 LØSNINGSFORSLAG TIL HOLSTEBRO MUSEUM
7.1.1 INDLEDNING

Efter samtale med museumsdirektør Ole Nielsen er museets ønske at få udarbejdet nogle løsningsfor-
slag til, hvordan museet vil kunne gøre brug af sociale medier som redskab til at kommunikere målret-
tet og effektivt til deres brugere. Selvom de yngre brugere også er underrepræsenterede på Holstebro

Museum, har museet alligevel rettet fokus på denne brugergruppe ved at udvikle en række interaktive
digitale oplevelser i museet. Museets behov er derfor at få undersøgt, hvordan deres hjemmeside vil
kunne række ud til flere og nye brugere ved hjælp af sociale medier og hvordan det positivt vil kunne
ændre museets relation til brugerne. I henhold til min tidligere pointe om ikke at bruge teknologierne
som trækplaster i sig selv, vil jeg med udgangspunkt i museets konkrete indhold og tilbud fokusere på

museets samlede webkommunikation. Da sociale medier per definition har et socialt fokus og en dia-
logisk kommunikationsform, vil anvendelsen af dem kræve, at museets generelle profil også har et

socialt fokus, hvilket ikke er kendetegnende for museets nuværende webkommunikation. Museets
hjemmeside har netop gennemgået en større opdatering, og der mangler endnu enkelte detaljer som
eksempelvis en engelsk og en tysk version, samt billeder af museets ansatte. Men museets hjemmeside

er blevet opbygget som et brochuremuseum med en gennemgående statisk informerende transmitta-
tiv kommunikationsform. Anvendelsen af sociale medier, som i større grad vil understøtte konverse-
rende, konsultativ eller registrerende interaktion, vil derfor umiddelbart virke modsætningsfyldt i

forhold til hjemmesidens nuværende transmittative kommunikationsform. En reel implementering af
sociale medier vil derfor ikke være særlig oplagt, med mindre museet også ændrer på hjemmesidens