Blog

Af alle de punkter har SEO nok været det punkt jeg har haft mest interesse for da alt bliver
mere og mere digitaliseret. Det er derfor vigtigt at lande på toppen af søgemaskinerne altså
google. Det er vigtigt for en virksomhed da det skaber meget vækst og tiltrækker mange nye
kunder. Udover det er det nok det punkt jeg var mindst “klædt” på til inden jeg kom i praktik
herude. Vi har haft kort om det i digital marketing, jeg havde det som valgfag. Men jeg må
bare sige jeg har lært en masse omkring SEO her i Moonstar Webdesign. Jeg har både lært en
masse nyt omkring det, men udover det har jeg fået lov til at prøve det i praksis. Hvilket jeg
synes giver noget ekstra i forhold til at forstå, hvordan SEO fungere og hvordan det skal
udføres på den mest optimale måde.
For mig har det virkelig været spændende og se hvordan Moonstar Webdesign arbejder med
SEO opgaver og det har været mere spændende og det selv i praksis.
Vi har arbejdet systematisk med SEO hvilket har hjulpet mig meget mere med at forstå
hvordan det fungere og hvordan det skal gøres. Vi har arbejdet udfra det vi kalder en SEO
checkliste, for at komme godt rundt omkring alle punkter så det bliver god SEO og vores mål
har altid været at få alle vores kunder på toppen af Google. Jeg kan derfor se den store
udvikling på dette område også.
Hjemmeside
Hjemmeside design og udvikling er hjemmesider og webshops er nok det jeg har arbejdet
med mest ude ved Moonstar Webdesign. Det har virkelig været inspirerende og meget
lærerigt og arbejde med Kasim. Han er virkelig en expert indenfor hjemmeside/webshop
design og udvikling. Han har virkelig lært mig rigtig meget. Jeg kan nu designe og udvikle
min egen hjemmeside/webshop fra start til slut i WordPress. Udover at designe og udvikle
hjemmesider på WordPress har jeg lært en masse andet indenfor WordPress som fx plugins.
Det er nemlig vigtigt at vide hvilke plugins der skal bruges i forhold til design af hjemmeside.
Det har været meget svært fra start da jeg kun var let klædt på fra digital marketing som jeg
havde i 3 måneder som valgfag. Men efter dette 3 måneders forløb hos Moonstar Webdesign
har jeg virkelig udviklet mig rigtig meget og lært en masse inden for hjemmeside/webshop
design og udvikling.
Jeg havde ingen erfaringer med Woocommerce hvilket er det man bruger til at lave web
shops med online salg på i WordPress. Dette har jeg også lært hvilket har været meget
spændende og lærerigt – jeg har også arbejdet med virksomheder der skulle have skiftet

Refleksioner, læringsmål, udvikling
Jeg vil i dette afsnit komme ind over mine mål, som jeg har sat mig i starten af
praktikforløbet. Også vil jeg reflektere over hele mit forløb og min udvikling gennem de 3
måneder. Herunder lister jeg mine mål op:
Faglige læringsmål: Digital marketing, markedsføring, strategier, udvikling af hjemmesider,
SEO og SoMe opgaver.
Personlige læringsmål: Jeg forventer at styrke mine kompetencer indenfor marketing
strategier og digital marketing strategier. Jeg forventer også at kunne lærer en masse om at
lave hjemmesider. Styrke mine kompetencer indenfor SoMe opgaver og SoMe strategier,
både ”paid” og ”organic” SoMe. Jeg forventer også at kunne lærer bruge de forskellige
strategier vi har lært i skolen i praksis.
Udover dette er mine forventninger for det meste indenfor digital marketing. Da det er det
som Moonstar Webdesign mest arbejder med. Det er også helt klart det som interesserer mig
mest.
SoMe
Sociale medier eller SoMe, har jeg altid tænkt at var nemt og enkelt. Dette fandt jeg hurtigt
ud af under mit praktikforløb, at det faktisk ikke er så nemt som man går rundt og tror.Under
min praktikperiode har jeg lært, at der er flere faktorer man skal tage stilling til. Det er ikke
bare lige at dele nogle billeder på Facebook eller Instagram. Det er meget vigtigt hvilket
content man kommer med det skal være gennemtænkt og analyseres, ellers kan man dele lige
det man vil uden nogen effekt. Det er vigtigt at ramme målgruppen, som man ved passer
bedst til egen virksomhed. Det er også vigtigt at det delte materiale, som fx. kan være billeder
eller videoer, at dette er professionelt for at arbejdet så ser pænt ud – det er nemlig de små
detaljer der gør at kunderne vil se på det og ikke bare går forbi.
Jeg har både arbejdet med “paid” og “organic” SoMe, altså betalt og ikke betalt SoMe. Det
har været rigtig lærerigt for mig at prøve “paid” SoMe – jeg har set hvordan og hvilke
analyser man kan lave udefra de tal man får fra Paid SoMe.

modellen når vi tester vores produkt og finder en ny udvikling, går man tilbage og tester den igen. Derfor har jeg lavet analyse to gange. Jeg har glemt at skrive nogle opgaver ind på portfolio siden, så dem har jeg fået udfyldt. Jeg har prøvet at give et pænt design til min portfolio side selvom det ikke var noget krav til eksamen. Hele 1 semester har vi lært mange forskellige emner, digital værktøj, planlægning, gruppearbejde, analysemetode, testmetode og vi skulle bruge dem på vores profil hjemmeside. Så det er en god idé at lave dem praktisk. Vi skulle gennemgå hele semesteret.

Efter har jeg lavet html siden, har jeg valideret det og uploadet min server. Derefter er jeg startet med at skrive min synopsis. I starten var det lidt svært da jeg ikke kunne skrive pænt og heller ikke skrive meget på dansk pga. mit begrænsede . Men jeg har fortalt om mine projekter, mine roller i projekterne og mine udfordringer i projekterne. så det var nemmere at skrive. Jeg har designet min synopsis i InDesign og ved hjælp af læreren i vejledningen. Hun har vist mig hvordan man lave kan en tekstboks til hele siden. Så har jeg lært InDesign strukturer, jeg har også brugt Adobe Illustrator til at lave ikoner. Under Projektforløbet har jeg skiftet mit logo, min menu layout og footer tekst placeringen. Fordi jeg har fået kommentarer fra mine testpersoner og lavet C.R.A.P analyse og som viste at jeg skulle skifte det, for at få et bedre design og en professionel hjemmeside.

Html og css kræver lidt praktik, så derfor synes jeg at dette projekts mål er at ramme vores udviklings periode. Der er mange i klassen som ikke har kendskab til html og css. Men de har fået en praksis periode med dette projekt og lært mere dybde og avanceret kodning og en bedre forståelse over cms system. Jeg har en bag uddannelse og mange års erfaring med WordPress. Derfor var det ikke svært for mig at arbejde med portfolio projektet. Men det var alligevel lidt stressende, fordi jeg havde fået pres om lærerens forventninger, fordi at de godt vidste jeg var god til at bruge html og css og jeg skulle lave en design hjemmeside for at opnå deres forventninger.

Da jeg viste mine html sider til læreren i vejlednings perioden, sagde han at jeg godt kunne lave en bedre hjemmeside. Jeg prøvede at bruge mine kompetencer som jeg har lært fra 1. Semester. C.R.A.P analysemetode havde en meget stor rolle i mit projekt. Man kan få et flot design og flot hjemmeside, hvis man forstår principperne af C.R.A.P. Kontrast farver og font size er en del af analysen. Så man søger kontrast i farverne og sætter forskellige header i hjemmesiden. Det gør at brugeren kan få mere brugeroplevelse når de besøger hjemmesiden. Alignment er også en vigtig del af analysen. Jeg prøvede at få samme padding og margin størrelse i hoved container på forskellige sider. Jeg har brugt C.R.A.P analysemetoden to gange for at få et bedre resultat. Man kunne tænke over Design Thinking

Jeg har arbejdet i Atom hele projektforløb. Det er en nemt program. Man kan konnekt med sin server og redigere online sine html og css filer. Jeg har valgt 3 farver fra farvepalet til min portfolio hjemmeside og præsentation hjemmeside. Så jeg har brugt samme farver til begge hjemmeside layouts og til min synopsis layout. Jeg startede med at lave portfolio hjemmesider i WordPress, i starten af uddannelsen. Jeg har lagt alle mine opgaver og alt vores gruppearbejde som opslag på min wordpress hjemmeside, jeg har skiftet WordPress tema flere gang. Men jeg har indset at det er svært, at lave portfolio hjemmesider. Indholdet og billederne skulle passe med hinanden man skulle skrive opslag efter man var blevet færdig opgaven, ellers kan det resultere i at man glemmer vores refleksioner og opgaveforløb. I WordPress sider har jeg fundet et portfolio tema og skiftet teksten, billederne og ændret lidt på layoutet.

Jeg har prøvet at finde et tema som passer til min html side og min farvepalet, så det vil passe sammen med præsentation og profilen. Jeg har designet min html side og analyseret med C.R.A.P. Jeg har kigget på Nielsens 10 heuristisk principper, hvor jeg har testet flere gang indtil jeg fik de bedste resultater. Fordi jeg gerne vil have at min side skal være brugervenlig og mobilvenlig. Så man kan finde alle oplysninger på en nemmere måde. Min udfordringer i dette projekt var at jeg skulle skrive en synopsis. Fordi jeg ikke er så god til at skrive, og fordi at mit danske ordforråd er begrænset. Men jeg har alligevel formået at opfylde antallet af anslag som var stillet til krav i de 2 første projekter. Jeg er bange for at få en dårlig karakter pga. min synopsis eller et andet krav, derfor har jeg læst den igennem flere gange, og jeg har også læst projektbeskrivelsen for at kunne udfylde alle krav til eksamen.

En anden af de interviewede, Cecilie på 22 år, vægter også det sociale: ”En god
oplevelse er altid noget, som jeg deler med andre. På en eller anden måde får

man et større udbytte, når man er sammen andre – det er bedre at være til kon-
cert, i teatret eller på museum med nogen.”

Museer er der, man er sammen
Fra den nationale brugerundersøgelse ved vi, at museer er steder, der vælges,

når man vil have oplevelser sammen med andre. Siden 2009 hvor undersøgel-
ser er blevet påbegyndt har mellem 92% og 93% besøgt museerne sammen med

andre. I 2018 besøgte 92% et museum sammen med andre. Men hvad så, når
man ikke har nogle at tage på tur med? Hvis der er en barriere, er løsningen så
at gøre museerne til mindre sociale steder?
Nej, det tror jeg bestemt ikke. Der er formodentlig ikke nogle af dem, jeg citerer
fra undersøgelsen, som ikke kunne tænke sig at lave en aktivitet med andre.
Museernes skal i stedet arbejde endnu mere med deres sociale potentiale. Det
kan ske ved at få flest mulige til at føle sig velkomne på museerne, og ved at
museerne tage initiativer, som skaber nye sociale forbindelser.
Nye besøgende skal føle sig velkomne ved, at deres oplevelse og dagsorden bliver
prioriteres mindst ligeså højt som museets dagsorden om at fortælle bestemte
historier. I forhold til det sociale aspekt ved besøget tror jeg, at hverken lavere
pris eller andet indhold vil flytte mange besøgende, men derimod at man bliver
budt velkommen eller inviteret ind på museet af nogen. Nina Simon beskriver i

hendes bog The Art of Relevance, at museet skal tænke på, hvordan de kan hjæl-
pe dem, der er museets outsiders til at blive insiders. En enkelt måde, det kan

ske på, er ved at få en insiders til at invitere en outsider indenfor. Det kan for
eksempel være ved at gøre det nemt og attraktivt for museets årskortindehavere
eller andre af museets ”ambassadører” at invitere folk med på museumsbesøg.
Noget andet, der er værd at arbejde med er initiativer, der bruger museers rum
til at skabe eller styrke sociale sammenhænge.
Nye fælleskaber for familier ramt af demens

Erindringer i fællesskab er et nyt forløb, som Den Gamle By og Aarhus Kommu-
ne står bag. Forløbene foregår i den lejlighed, museet har indrettet til remi-
niscensforløb for ældre. Deltagerne er par, hvor den ene af dem fornyligt har

fået en demensdiagnose. En af sygdommens mange svære konsekvenser er, at
det sociale liv ofte skal gentænkes. Man er ikke længere som person eller par
det, man var før. De pårørende kan også være flove over, at den person, man er
tæt knyttet til, ikke opfører sig som tidligere.
Et formål med Erindringer i fællesskab er, at de ældre ramt af demens og de
pårørende kan høre om, hvordan man kan bruge historie og erindring til at gøre
dagligdagen nemmere. Et andet formål er, at museet kan blive en ramme om
social aktivitet for borgere, der skal til at gentænke den måde, de normalt lever
på og omgås andre.

AF MARTIN BRANDT DJUPDRÆT, OVERINSPEKTØR, DEN GAMLE BY
Folk vælger museer fra, hvis de ikke har nogen at
opleve dem sammen med. Men museer kan blive nye
rum for sociale fællesskaber.

Folks sociale liv har stor betydning i forhold til at bruge museet som en fritidsak-
tivitet. Det viser Slot- og Kulturstyrelsens undersøgelse om museernes ikke-bru-
gere. I undersøgelsens kvantitative del er den tredje hyppigste årsag til ikke at

besøge museer oftere, at ”jeg kender ingen, som vil med mig på museum”. Og når
ikke-brugerne svarer på, hvad der kunne få dem til at besøge et museum er et af
de hyppigste svar: ”At jeg har nogle at gå på museum sammen med”.

Undersøgelsen består også af 15 kvalitative interviews af ikke-brugere med kor-
tere uddannelser. I de interview fremhæver flere af dem også det sociale aspekt:

”Jeg synes, det er sjovt at tage på museum en gang imellem, men det kræver,
at man har nogen at tage afsted med.” siger Charlotte på 37 år. Manglende
social kontakt er også noget, Kim på 47 år fortæller om: ”Jeg vil sige, at det vil
også hjælpe, hvis man havde nogen at tage sammen med, så man ikke følte sig
alene”.

Henning på 67 år siger: ”Jeg gider bare ikke tage på museum. Så meget interes-
serer det mig bare ikke – og slet ikke alene! Det skal være sammen med nogen,

men alene det gider jeg ikke.”
Henning gider bare ikke tage på museum – og dog, hvis han tog afsted sammen
med nogen, kunne han måske godt prioritere det.

engelsk og tysk og siden yderligere på kinesisk, fransk,
italiensk, spansk, russisk samt arabisk.
Det ses som en kvalitet, at brugernes besvarelser kan

henføres til et bestemt besøgssted og en bestemt tidspe-
riode frem for besvarelser fra undersøgelser, der stiller

større krav til brugerens evne til at genkalde en bestemt
museumsoplevelse, der ligger længere tilbage i tid.
Data

Undersøgelsen baserer sig på 28.820 besvarelser fra bru-
gere, der har brugt statslige og statsanerkendte museer i

Danmark i løbet af 2018.

Mulighederne for at foretage en grundig analyse og vur-
dering af de deltagende brugeres repræsentativitet – og

ikke mindst resultaternes følsomhed over for en evt. la-
vere grad af repræsentativitet – er begrænsede. Det store

antal besvarelser er ikke et gyldigt argument for repræ-
sentativitet, men de mange besøgssteder og indsamlings-
tidspunkter er til gengæld elementer i analysedesignet,

der styrker tilliden til, at undersøgelsen giver et dækken-
de billede af brugerne og brugernes museumsoplevelser.

En oplysning, der er relevant og tilgængelig i forhold til

at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og resulta-
ternes følsomhed, er besøgsstedernes faktiske besøgstal.

Besvarelserne er derfor forsøgt vægtet efter besøgssteder-
nes besøgstal, så det enkelte besøgssted har den andel

af besvarelserne, der svarer til den faktiske andel af det
samlede besøgstal. Vægtningen har umiddelbart ikke den
store efekt på resultaterne, og det er på den baggrund
fravalgt at vægte datamaterialet efter museernes faktiske
besøgstal, da vægtningen dermed blot vil indføre en
anden type af usikkerhed.
Resultater i rapporten
Tallene i fgurerne i undersøgelsen er afrundet til hele
tal. Det betyder, at de afrundede tal ikke nødvendigvis

summerer præcis til 100 %, samt at små forskelle mel-
lem andele eller i sammenligningen af tallene kan skyldes

afrunding.

Ved analyse af data er det afgørende, at forskelle i resul-
tater er statistisk signifkante. Det betyder, at forskelle,

der kan konstateres, er reelle og ikke er opstået tilfældigt.
Undersøgelsens datagrundlag er tilstrækkeligt stort til, at
selv mindre forskelle er statistisk signifkante. I rapporten
vises resultaterne samlet for alle museer i undersøgelsen
eller opdelt på baggrund af museumsområder. Da der
er markant færre naturhistoriske museer i undersøgelsen
sammenlignet med kunst- og kulturhistoriske museer, er
resultaterne mere følsomme i forhold til indsamlingen på
de enkelte naturhistoriske museer.
Der er foretaget en statistisk analyse af, hvilke faktorer

der har størst betydning for den samlede museumsop-
levelse. Analysen bidrager til at forstå, hvorvidt forhold

umiddelbart har større eller mindre betydning for
den samlede oplevelse. Hvis positive vurderinger af et

bestemt forhold ofte ses sammen med positive samle-
de vurderinger – og omvendt – siges, at forholdet har

betydning for den samlede oplevelse. I den konkrete
statistiske analyse er metoden Relative Weights anvendt,
idet metoden har nogle fordele i forhold til almindelig
regressionsanalyse.

Besøgsstederne er inddelt i tre kategorier: kunst, kultur-
historie og naturhistorie. Med udgangspunkt i oplysnin-
ger fra Danmarks Statistiks museumsstatistik er besøgs-
stedet indplaceret i en af de tre kategorier.

Brugerundersøgelsen inddrager som sammenlignings-
grundlag data fra Danmarks Statistik fra ferde kvar-
tal 2018. Der skal tages forbehold for, at Danmarks

Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskellig

fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersø-
gelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller

derover registreret på deres igangværende eller afsluttede
uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for den danske
befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret
ved deres højeste afsluttede uddannelse.
Ikke-brugerundersøgelsens metode
I forbindelse med årets brugerundersøgelse er der tillige

gennemført en ikke-brugerundersøgelse. Ikke-bruge-
rundersøgelsen er baseret på en repræsentativ spørge-
skemaundersøgelse samt kvalitative dybdeinterviews.

Ikke-brugere er her defneret som personer bosiddende
i Danmark, som ikke har brugt et dansk museum de
seneste 12 måneder eller mere.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en
panelundersøgelse blandt 2.136 danskere i alderen 16-74

år. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-brugere i alde-
ren 16-74 år, der altså er identifceret gennem panelun-
dersøgelsen.

Der er her valgt at inkludere en mindre gruppe af
personer (5 %), der ikke husker tidspunktet for deres
seneste besøg. Dette er sket ud fra et rationale om, at
det formodentlig er mere end 12 måneder siden, de
senest har brugt et museum. Spørgeskemaundersøgelsen
er gennemført i februar og marts 2019. Det anvendte
spørgeskema ses i bilag 3.
De 15 kvalitative dybdeinterviews er gennemført med
kortuddannede ikke-brugere, der har gennemført enten
grundskole eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort
videregående uddannelse. At undersøgelsen fokuserer
på kortuddannede ikke-brugere skyldes, at en kort
uddannelse er en barriere for museumsbesøg, idet der er
en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og
brug af museer.

7. Metode

I det følgende udfoldes metoden

bag henholdsvis brugerundersøgel-
sen og ikke-brugerundersøgelsen.

Brugerundersøgelsens metode
Brugerundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse
blandt museumsbrugere, som er blevet gennemført siden

2009. Nærværende publikation indeholder resultaterne
      fra 2018. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll og

Seismonaut som operatører på vegne af Slots- og Kultur-
styrelsen.

Museer og besøgssteder

Undersøgelsen er gennemført på alle statslige og statsa-
nerkendte museer i Danmark. For hvert museum er der

udvalgt mindst et besøgssted, som deltager i undersøgel-
sen. Flere museer deltager med fere besøgssteder. De en-
kelte museer vælger årligt, hvilke besøgssteder de ønsker

at deltage med. Sammenlignet med undersøgelsen fra
2017 kan der derfor være forskel på, hvilke besøgssteder
der er en del af undersøgelsen. Der er i 2018 indsamlet
på 116 besøgssteder, hvilket er præcis det samme antal
besøgssteder som i 2017. Bilag 1 giver det fulde overblik

over, hvilke museer og besøgssteder der indgår i undersø-
gelsen i 2018.

Målgruppe
Målgruppen for undersøgelsen er personer på 14 år og
derover, der har brugt et af de deltagende besøgssteder

eller har deltaget i deres arrangementer i 2018. Målgrup-
pen omfatter både brugere med bopæl i Danmark og

brugere med bopæl i udlandet.
Spørgeskema
Spørgeskemaet er identisk med spørgeskemaet for 2017

med henblik på at sikre størst mulig grad af sammenlig-
nelighed.

Besøgsstedets indsamling
Besvarelserne i dette års undersøgelse er indsamlet over
syv hele uger. De syv uger er fordelt, så både ferie- og

helligdage, weekender, hverdage samt høj- og lavsæson
dækkes.
Eftersom åbningstider og det årlige antal af besøgende
varierer fra besøgssted til besøgssted, er der udarbejdet

en indsamlingsplan for hvert enkelt deltagende besøgs-
sted, der angiver besøgsstedets syv indsamlingsperioder.

Indsamlingen er foregået i hele besøgsstedets åbningstid i
alle åbningsdage i indsamlingsugen.
Da størrelsen på besøgsstederne varierer, er der forskel
på, hvor mange besvarelser det enkelte besøgssted kan
og bør indsamle. Derfor har Rambøll givet et vejledende

estimat til, hvor mange invitationer det er hensigtsmæs-
sigt at uddele. Tallet varierer fra besøgssted til besøgssted

og er udregnet på baggrund af besøgsstedernes besøgstal.
Dette har haft til formål at give museerne et tal at stræbe

efter og samtidig en forståelse for, hvor stor stikprøve-
størrelsen gerne skulle være.

Undervejs i indsamlingen har Rambøll samt Slots- og
Kulturstyrelsen vurderet besøgsstedernes overholdelse
af indsamlingsperioderne og efter behov fulgt op for at
sikre et repræsentativt udsnit af museumsbrugerne.
Brugerens besvarelse
Museerne har haft mulighed for at anvende forskellige
indsamlingsmetoder, hvilket har øget feksibiliteten og
muligheden for at nå brugerne. Besvarelser er indsamlet
ved følgende fre metoder:
• Indsamling via en opstillet tablet/PC på museet
• Indsamling via en ofine-app på udleveret tablet og
smartphone
• Besvarelse via brugerens mobiltelefon på basis af
QR-kode/SMS-nøgleord

• Registrering af brugerens e-mailadresse og efterføl-
gende fremsendelse af e-mail med link til spørgeske-
maet.

Med indsamlingsmetoderne har brugeren haft mu-
lighed for at besvare spørgeskemaet på museet eller

efter besøget. Uanset indsamlingsmetode har brugeren
haft mulighed for at se spørgeskemaet på fere sprog.
Spørgeskemaet var indledningsvist tilgængeligt på dansk,

De kortuddannede ikke-brugere er mere tilbøjelige
til at gå på museer, når de er på ferie, særligt hvis
de kan opleve kendte seværdigheder.

Årsrapport 2018 Den nationale brugerundersøgelse for museer Side 38
De kvalitative interviews med kortuddannede ikke-bru- Visse seværdigheder har altså en særlig værdi på grund
gere viser, at der generelt er større villighed til at bruge et af deres historie. Her er der mulighed for at opleve
museum i løbet af en ferie, uanset om den bliver holdt i historiens vingesus, se verdens vidundere eller mærke
Danmark eller udlandet. Ikke-brugerne påpeger, at der historien på egen krop. Det at befnde sig på et historisk
i løbet af ferier for det første er tid til museumsbesøg, sted tilskrives derfor stor værdi blandt ikke-brugerne og
og for det andet, at de gerne vil lære om kulturen eller bidrager til, at de prioriterer at bruge museer i udlandet.
historien det sted, de besøger. “Jeg kan godt lide at besøge monumenter og historisk
“Vi besøger ofte egnsmuseer, når vi kører rundt med vigtige steder, fx Berlinmuren; der får man den der
campingvognen. Det er ikke noget, vi kører målrettet wow-efekt. Det skal være noget, hvor man opholder sig,
efter, men kommer vi forbi et, kan vi godt fnde på at hvor man kan se og høre med egne øjne og ører. Mærke
holde ind og se det.” historien på egen krop.”
– Mand, 68 år, grundskole, Faaborg-Midtfyn Kommune. – Mand, 71 år, erhvervsfaglig uddannelse, Herning
Kommune. “Man har vel bare tid, når man er på ferie, og så vil jeg
gerne lære noget. Hvis jeg oplever noget, som er spæn- Til trods for at de kortuddannede ikke-brugere er mere
dende, imens jeg rejser, så vil jeg gerne vide mere om tilbøjelige til at gå på museum på udenlandsrejser, er det
det. Så kan jeg godt fnde på at tage på museum.” fortsat ikke en høj prioritet. Vigtige faktorer, der spiller
ind i forhold til større villighed på ferier, er, at der er – Mand, 34 år, gymnasial uddannelse, Københavns mere tid og overskud samt en nysgerrighed over for at Kommune. opleve og forstå kulturen, når de er på ferie i udlandet.
For de interviewede ikke-brugere afholdes ferier oftest i
Danmark, men når de rejser til udlandet, hersker der en
generel opfattelse af, at der er visse kendte seværdigheder,
som skal besøges. Den samme opfattelse hersker ikke

blandt interviewpersonerne, når de er på ferie i Dan-
mark.

“Hvis vi er i udlandet, kunne vi godt fnde på at gå på
museum, hvis det er noget spændende, fx pyramiderne
eller noget andet, hvis man er i Egypten. De ting, som

man skal opleve. Der er også det der voksmuseum i Lon-
don [Madame Tussauds]. Det gad jeg også godt se.”

– Kvinde, 42 år, erhvervsfaglig uddannelse, Sønderborg
Kommune.