blive en underskudsforretning

o Aftalen har først og fremmest fokus på at løse det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at pensionsopsparing for en stor gruppe kan blive en underskudsforretning. Det sker, fordi udbetalingerne vil blive modregnet i offentlige pensionsydelser.
§ Det er aftalt, at danskerne fra fem år før folkepensionsalderen kan indbetale op til 50.000 kr. årligt efter skat på en aldersopsparing, når ændringerne er fuldt indfaset i 2023.
§ Da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet i offentlige pensionsydelser, undgås samspilsproblemet dermed i slutningen af arbejdslivet, hvor det ellers er størst.

o Med henblik på at øge afkastet af pensionsopsparing igennem hele arbejdslivet bliver der endvidere afsat en pulje på 2,4 mia. kr. fuldt indfaset til at lette skatten på pensionsindbetalinger.
o Aftalen får taget hul på at løse de samspilsproblemer, som gør, at det for flere ikke har kunnet betale sig at spare op til pension. Med målretning af aldersopsparingen sikrer vi, at folk får større tilskyndelse til pensionsopsparing i den periode af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet er størst.
o Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver et par ekstra år på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage så snart det er muligt. Derfor bliver det muligt skattefrit at få udbetalt sine efterlønsbidrag, mod at man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn.

o Samtidig bliver det mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen. Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte pension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode.
o Som en del af aftalen ændrer man også bopælskravene for at optjene ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension. Fremadrettet skal man have boet 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folke/førtidspensionsalderen i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) for at have ret til de fulde ydelser.

stykke tid efter de rette

Vi har været på udkig i et godt stykke tid efter de rette lokaler i Odense. Men forløbet viser, at hvis man venter tålmodigt og længe nok, så skal det nok komme. Vi føler jo lidt, at det her er smørhullet i Odense. Det er et roligt torv uden trafik, og der er sådan en skøn atmosfære især om sommeren, hvor gæsterne kan sidde uden for.
”Den type restaurant vi er fungerer bare bedst i ældre huse. Der må gerne være noget historie. Vi har jo vores fars gamle malerier hængende i restauranten. Der er billeder og minder overalt.
I København gæster de hyppigt deres tre spisesteder. Det bliver mere kompliceret i forhold til Odense, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er helhjertet, at man åbner i Odense.
”Vi kommer her med hjertet og vores sjæl. Den her restaurant er vores nye familiemedlem, og den behandler vi derefter. Vi vil forsøge at komme her så ofte som muligt. Vi vil planlægge nogle møder her, og når vi er i sommerhus tæt på Sjællands Odde, så er der altså ikke så langt med en færgeoverfart og en times kørsel fra Aarhus,” siger James Price.
”Det bliver da lidt mærkeligt at have en så betydningsfuld restaurant, hvor man ikke bare lige kan smutte forbi til frokost. Men vores direktører har fået sammensat et meget sikkert team med Henrik som køkkenchef, han som daglig leder og hun som restaurantchef. Så på den front har vi helt ro i maven over, at tingene kommer til at glide i vores ånd,” lyder det fra han.
Vi hæfter en ende på vores to sæsoner med egnsretter. Vi kører rundt i København, som vi egentlig slet ikke har berørt ud over, at vi spiste en enkelt shawarma i et af programmerne. Men nu vil vi sætte et ordentligt punktum.
Når man kommer ind på, at de to brødre er blevet folkeeje på de populære tv-programmer, så lyder det nærmest samstemmende;

Der er ingen tvivl om, at Web 2.0 vil få betydning for museernes identitet og rolle i samfundet, idet brugernes identitet og krav til museerne er ved at ændre sig. Jeg vil derfor i det følgende sætte Web 2.0 under lup og redegøre for de mest centrale aspekter, før jeg igen vender opmærksomheden mod museerne. 2.2 ”WEB 2.0” Der findes flere betegnelser, der forsøger at karakterisere webbets anden generation – The Living Web, The Hypernet, The Social Web, The Open Web, The Active Web, The Read/Write Web – men betydningen er den samme og ”Web 2.0” er med ca. 341.000.000 søgeresultater på Google blevet den mest benyttede. Tim O’Reilly, grundlægger af forlaget O’Reillly Media, sættes ofte som ophavsmand til betegnelsen, idet han på en konference i 2004 anvendte betegnelsen Web 2.0 i en diskussion af, hvordan webbet efter årtusindeskiftet har ændret karakter.7 O’Reilly pegede på nogle centrale tendenser, der kunne karakterisere webbets nye form. Eksempelvis er nøgleprincippet ved Web 2.0 ifølge O’Reilly ”The Web as a platform”; i et mere teknologisk perspektiv rummer udsagnet det faktum, at webbet i Web 2.0- kontekst ofte fungerer som ”platform” for i nogle tilfælde ret avancerede forbrugerapplikationer. I stedet for at afvikle et tekstbehandlingsprogram som et egentligt program på en egentlig computer, kan man med eksempelvis Google Documents8 afvikle samme funktionalitet direkte i en browser på enhver computer eller på enhver håndholdt enhed via det mobile internet. Et andet væsentligt karakteristikum ved Web 2.0, som O’Reilly pegede på, er princippet ”Harnessing the Collective Intelligence”. Princippet bygger på at udnytte den kollektive intelligens gennem åbenhed og samarbejde – som for eksempel når tusinder frivilligt tilføjer artikler til Wikipedia og dermed er med til at opdatere, vedligeholde og udbygge encyklopædien i alles interesse, hvilket også kan beskrives med begrebet peer production, hvilket betyder, at forskellige individer sammen skaber et fælles produkt. Den underlæggende filosofi er baseret på James Surowieckis bog The Wisdom of Crowds – Why the many are smarter than the few, hvori forfatteren argumenterer for, at en stor forsamling (en ‘crowd’) vil træffe bedre (forstået som ”mere rigtige eller passende”) beslutninger end eksperterne blandt dem.

Odense over til sushi i København

Han er blevet hærdet på den måde, som man nu gør på stjerne restauranterne i København, hvor så mange ambitiøse kokke vil gøre hvad som helst for at få foden inden for.
”Jeg kan huske, at jeg kom fra sushi i Odense over til sushi i København, og tænkte, at det var min hjemmebane med asiatisk inspireret mad. Umami var jo lidt det hotte sted i København, så jeg var overbevist om, at de havde ramt plet med mig. Men det endte med, at køkkenchefen på Umami spurgte mig, om jeg godt nok havde været assisterende køkkenchef på sushi.”
”Jeg troede, jeg kunne meget. Men jeg lærte lynhurtigt, at i forhold til København-standard, så kunne jeg ikke en skid. Så jeg måtte nærmest oplæres på ny,” fortæller han.
”Det er jo egentlig lidt mærkeligt. I mit fag så er lønnen og vagtplanen bedre, jo længere ned af stigen, du går. Det er den omvendte verden, fordi der er så mange om buddet til prestigejobs,” fortæller han.
Han nød det halvandet år, han nåede på Adress som køkkenchef, men drømmen om at starte sit eget sted i Odense trak i ham. Han var på udkig efter lokaler til os, da et forlist forhold var ved at knække ham.
”Det kom som et hårdt slag for mig. Vi havde været sammen i syv år, og det var hende, jeg kunne se en fremtid sammen med. Men hun kunne ikke leve med at være nummer to. og det var sådan set forståeligt nok. Jeg synes selv, at jeg forsøgte at redde forholdet, men da der ikke var feedback på de ting, jeg gjorde, så endte det.
”Restaurantbranchens helt store udfordring i Odense er, hvordan vi får folk ud og spise på hverdagsaftenerne. Der er stadig lidt sådan en mentalitet, at skal man spise lidt finere og have mere end et glas vin, så skal det allerhelst være torsdag, fredag eller lørdag. I modsætning til København hvor hver dag sagtens kan være en fest. Der er opbygget en kultur, hvor man ikke ser så meget på dagene i forhold til at gå ud og spise.
Vi er navnet, og det bliver med garanti noget, der kommer til at rykke igennem i det nordjyske. Det er første sted i Danmark med lige præcis det her unikke koncept. Al maden bliver tilberedt med wok-pande kombineret med, at man efter sin bestilling kan komme op og kigge kokken over skulderen, mens maden bliver tilberedt. Men nu vil Hot Wok ud og vise restaurant-gæsterne, hvor effektive og spændende deres produkter er. Det gør man bedst ved, at gæsterne selv kan følge processen med madlavningen, og her er man mere end velkommen til at være nysgerrig.
”Det er en vigtig detalje, at man kan komme op og kigge med, når maden tilberedes. Vi tilbyder mere end bare et par retter og så tak for i aften. Det er en helhedsoplevelse, og det er blandt andet også fascinerende for børnene at komme helt tæt på og opleve den her stemning, der er, når kokkene står og tilbereder mad til mange gæster,” forklarer han.

man er blevet mere kvalitetsbevidste heroppe

Myterne lever endnu.
Nordjyder tænker mere på pris end kvalitet. Nordjyderne går udelukkende efter buffet end fine dining. Gourmet-restauranter springer frem som paddehatte i København, mens det tolkes som ren gambling at åbne noget i nærheden af en kvalitetsrestaurant i Odense.
Vi slår sig op på servering af 10 anretninger til en fast pris på 400 kroner. Dertil kan man vælge en tilhørende vinmenu. For han var det vigtigt at forsøge at løse nogle vaner, som nordjyderne har haft, men som i den grad er på vej til at blive ændret. ”Det har tidligere været sådan i Nordjylland, at det skulle være wauw, smage godt og være billigt.
Men jeg kan mærke, at det ændrer sig, og det er tydeligt, at man er blevet mere kvalitetsbevidste heroppe. Det kan godt være, at anretningerne er små, men der er noget volumen og noget fedme i det. Ud af de første 800 gæster vi havde, var der kun en enkelt, som henvendte sig, og sagde, at han ikke var blevet ordentligt mæt,” forklarer han i et roligt øjeblik i den hyggelige restaurant. Hos os er det meningen, at man med de 10 anretninger ikke rigtig ved, hvad der venter rundt om hjørnet.
”Der er sådan en god balance af noget genkendelighed og så nogle helt crazy ting. Man kan godt få serveret en mini flæskestegssandwich i en smørbolle og så som det næste få en tartar med revet foies gras. Det er sådan lidt, at folk godt må føle sig lidt revet rundt i manegen, uden at det bliver alt for underligt,” siger den unge restaurantejer.
Han mener, at Odense og Fyn i det hele taget har fået mere fokus på kvalitet, og er villig til at punge ud for det. ”Der er ved at ske en lille revolution. Der er en del unge gutter, som optager køkkenchef-posterne hos nogle af de store.
Det er ikke for at være højrøvet, men Odense har sovet lidt for længe. Man har kunne spise folk alt for let af. Derfor har det været så fantastisk med det her. Vi er begyndt at løfte i flok, og det er kun på den måde, at vi kan hæve niveauet. Det skal ikke være mere af den nemme genvej med ad libitium, men det tager også tid at ændre vaner,” forklarer han.
Med en restaurant på hans niveau havde han heller ikke forudset, at interessen for den nyåbnede fine dining ville være så massiv blandt de unge studerende.
Det er fantastisk, at det er den måde, den yngre generation griber det an på, selvom de måske ikke har så mange penge. Så går de alligevel efter kvalitet nu mere end pris,” vurderer han. Hans cv afslører, at han har prøvet kræfter med sværvægterne i branchen. Han forlod Odense som assisterende køkkenchef på Fusion. Han var forbi Umami, som på det tidspunkt var et af Københavns mest trendy steder. Derefter blev der plads til ham på Søllerød Kro, som i årtier har båret en Michelin-stjerne.

vi også først skulle overbevise

Tilbage til 2007 hvor vi åbnede butik nummer to. Denne gang i Randers. ”Der var heller ikke et sushi-sted i Randers, så vi var ligesom first movers også der. Men det var selvfølgelig også lidt op af bakke igen, fordi vi også først skulle overbevise dem i Randers omkring, hvor lækkert sushi er,” husker hun tilbage på en hård tid, hvor hun kørte frem og tilbage til Randers hver eneste dag.
Et nyt koncept blev også udviklet som de første i Danmark. Et slags bland selv paradis med sushi. Vi var født og åbnede i gade. Det er tydeligt, at de ikke har været bange for at tage chancer igennem deres liv sammen. De er en stærk forretning duo, som komplimenterer hinanden bedst muligt. Det med chancer hænger meget godt sammen med, at det var en misforståelse, der fik franchise-bølgen til at vokse for Odense.
”Vi ville gerne af med den i Randers, for det var for hårdt at pendle og holde styr på den. Så jeg ringede til en mit netværk i Randers og spurgte, om han kendte en, som kunne være interesseret i at købe det. Næste dag ringede han mig så op og sagde, at han havde tænkt over det, og det ville han gerne. Det viste sig, at han havde misforstået mig og troede, at jeg tilbød ham at købe den. Men der fik vi så øjnene op for en franchisemodel,” lyder det fra Sinne.
Hverken hun eller han har børn. Så Sushi-butikkerne repræsenterer deres børn. I en periode holdt de endda juleaften for deres udenlandske ansatte, men nu er der blevet så mange, at det hyggelige ved den tradition er væk. Seneste baby er XO By SushiSushi, som ligger i de tilstødende lokaler til den store restaurant på Strandvejen. Det er også et nyt koncept.
”Det er en kombination af nordisk og japansk. Det er helt nyt og anderledes, hvor vi blander nordiske råvarer ind i det. Der er efterhånden så meget af det andet traditionelle, så det kunne byen godt rumme. Så var det også oplagt, da det her lokale blev ledigt,” fortæller Sinne.
Odense vokser med flere Sushi-restauranter, men de har ikke noget imod konkurrencen. ”Man skal kun være bange for konkurrence, hvis man ikke selv gør det godt nok. Vi kan godt mærke, at vi ikke er alene længere på markedet her i Odense, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det kan åbne øjnene for endnu flere folk for sushi. Det gode ved sushi er, at det er kommet for at blive. Det er ikke bare en forbipasserende trend.” Hverken hun eller han kommer fra iværksætter-familier, så det er ret interessant, hvordan de pludselig er landet med deres eget sushi.

museer været stigende

Ikke-brugerundersøgelse
I en længere årrække har besøgstallene på de danske museer været stigende, men brugerundersøgelsen viser også, at karakteristikken af museets brugere overordnet er den samme. Det er fortsat en uddannet kvinde i halvtredserne. Ligesom det også fortsat er en social ting at gå på museum. Kun 8 pct. går på museum alene. Derfor har vi i år et særskilt fokus på ikke-brugerne. Ikke-brugerne har tidligere været i fokus, men for 2018 er deres profil, vurderinger af og motivationer for museumsbesøg undersøgt indgående med særligt fokus på de kortuddannede ikke-brugere.

Hvad er deres oplevelser? Hvilke barrierer står i vejen for at gå på museum? Og hvilke ting kunne gøre, at de ville besøge museerne oftere? Det er opsigtsvækkende læsning, som fordrer nye diskussioner af museernes relevans for hele den danske befolkning. Hverken bruger- eller ikke-brugerundersøgelsen giver dog alle svar. Svarene skal vi finde sammen. Ikke desto mindre udgør de et væsentligt fundament for at forstå og værdsætte museernes aktuelle og potentielle brugere. Et fundament vi bliver nødt til at forholde os til, så museerne fortsat er relevante og efterspurgte.

Nærværende publikation præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte museer for 2017. Brugerundersøgelsen for 2017 er gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen med Rambøll og Seismonaut som operatører. Brugerundersøgelsen er blevet gennemført siden 2009 og giver viden om, hvem museernes brugere er, hvordan de bruger museerne, samt deres vurdering af museerne. Dertil er der i forbindelse med årets brugerundersøgelse gennemført en særskilt undersøgelse af ikke-brugere af museer. Foruden årsrapporten med de samlede resultater har hvert deltagende museum modtaget en individuel rapport med resultaterne for den enkelte institution eller det undersøgte besøgssted. Museerne har hele tiden adgang til deres resultater digitalt. Det gør det muligt for museerne at sammenligne sig med andre museers resultater og identifcere områder, hvor de kan lære af andre museers praksis. Foruden museer er denne undersøgelse henvendt til politiske beslutningstagere, embedsværket, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt borgere og journalister.

man klikkede forkert eller måske trykkede

Som der kan ses på denne A/B test, så er der mulighed 1, hvor der er tre bokse ligesom på forsiden, hvor afdelingerne er opdelt så man ikke bliver forvirret over hvilken afdeling man vælger.
Mulighed 2, der er de tre afdelinger oppe i en dropdown menu, hvor de kommer som små knapper.
Her er brugeren blevet spurgt ind til, hvad der ville fungere bedst for vedkommende hvis man gerne ville undgå og bestille takeaway ved det forkerte sted.
To af svarene har været lidt forskellige men alligevel over i det samme.
Josefine på 24 år gav en god indikation om hvad der ville være bedst for hende hvis hun skulle bestille takeaway ved det ene sted.
”Brugeren havde det med at gå direkte til menuen hvor der var en drop down med de 3 muligheder frem for at klikke ind på siden med de 3 bokse. Udover dette kunne brugeren godt lide de tre bokse, men var mere vant til at gå i menuen.”
Katrine på 23 år, gav et lidt andet svar da hun frygtede at man klikkede forkert eller måske trykkede for hurtigt, hvis man ikke lige var opmærksom.
”Brugeren blev meget hurtigt enig med sig selv om hvordan det var bedst for hende, så det ikke skabte forvirring på hvilket sted hun bestiller sin mad. En ekstra side hvor de tre afdelinger var opdelt gav bedst mening, da hun ville være bekymret for at man måske klikkede for hurtigt eller lidt ved siden af.
For hende skulle hun gerne være sikker på at hun ikke laver en fejl.”
Som man også kan se i de andre A/B test på dette punkt, så giver brugerne en god indikation om at en ekstra side med de tre afdelinger ikke ville være en dum ide at lave, da det bare giver et bedre grafisk indtryk og man netop kan se de tre afdelinger lidt bedre. Dog har alle brugeren næsten været enige om, at menuen nok er ens ”go to” når man kommer ind på hjemmesiden, så en dropdown ville ikke være umuligt at finde rundt i.
I den næste og sidste A/B test, der er der blevet testet på takeaway siden, hvor man har kigget på et filter system til alle kategorierne til produkterne. Dette filter system har det med at ligge forskellige steder på de fleste hjemmesider. Ved nogle takeaway hjemmesider ligger filter systemet over alle produkterne i center, og på andre shop sider ligger filter systemet på venstre hånd hvor man kan filtrer imellem diverse produkter.
Dette har givet en åbenlys test mulighed, da der er forskel på hvad hjemmesiderne sælger. Derfor er der blevet lavet en A/B test med henblik på dette filter system, da der også er forskel på hvad kunderne er vant til i forhold til alle andre shop sider.

Som man kan se på denne A/B test, er der lavet mulighed 1 og mulighed 2 igen, hvor brugeren får indtrykket af at være inde på den rigtige hjemmeside, dog bare ved hjælp af prototypen. I denne test er filteret til venstre og i midten.
Mulighed 1 har filtret til venstre som en normal shop side hvor man kan filter mellem produkterne.
Mulighed 2 har filtret center over alle produkterne, da nogle andre takeaway hjemmesider har det med at filtrer på denne måde.
Der bliver nu præsenteret et udpluk af svarene som har givet et tydeligt resultat af hvad brugerne/kunderne gerne vil have i forhold til hvis de var inde på denne hjemmeside. De andre svar kan findes i bilag.
Alexandra på 27 år ”Det var et hurtigt valg for brugeren, som er vant til at filter af kategorier ligger i venstre side på shop sider, så derfor ville det være den bedste løsning for brugeren hvis hun skulle filtre i varerne på takeaway siden.”

med de tre forskellige

Prototype:
Efter hi fi wireframes er blevet udviklet og samlet til en wireframe, så bliver der arbejdet på en prototype som man kan brugerteste på kunder. Denne prototype bliver udviklet med henblik på testing inden arbejdet på hjemmesiden begynder, på denne måde kan man få nogle ting på plads inden man laver hjemmesiden, så man kan undgå en masse fejl fra starten af.

Prototypen bliver udviklet i programmet Adobe XD, hvor der bliver arbejdet med alle hjemmesidens kommende sider. På denne måde kan man lave en 1 til 1 på den rigtige hjemmeside og fremvise det for kunderne under en brugertest, uden at have en hjemmeside klar.

Prototypen tager udgangspunkt i hi fi wireframe som er blevet udviklet ud fra diverse undersøgelser som har kunne gøre hjemmesiden mest muligt brugervenlig.

På prototypen er der blevet arbejdet med det rigtige styletile, udvalgte billeder som skal ind på den rigtige hjemmeside, på denne måde er der også blevet udviklet en decideret formel at gå ud fra når hjemmesiden skal bygges op.

Udover alt dette, så er prototypen også blevet udviklet med henblik på fremvisning til en klient, så der allerede inden hjemmesidens opstart kan blive ændret i design eller andre rettelser der skulle være fra klientens side af. Det vil sige at der ikke har været fokus på at gøre den fuld funktionel med alle knapper, dog en måde at fremvise produktet på, samt teste på diverse ting.

Som man kan se i denne prototype, hvis man klikker ind på linket til den, så er der arbejdet med forsiden, takeaway, running sushi og kontakt siden, da det er de vigtigste sider at få med på den rigtige hjemmeside.
På forsiden kan man se tre tydelige bokse som er inddelt med de tre forskellige restauranter, så det bliver brugervenligt for kunden at komme ind og bestille bord eller takeaway på den rigtige restaurant, dette har været et tiltag der er blevet taget, da undersøgelserne viste at kunderne bestiller ved de forkerte restauranter under interview med klienten.
Udover dette, så er det inddelt flere steder, hvis man kigger i footeren er der tre afdelinger, men der er også tre afdelinger inde på kontakt siden, på denne måde holder man kunden i hånden i form af repetition, så kunden aldrig er i tvivl om det er det rigtige sted man bestiller eller kontakter.

Delkonklusion
Efter at have gået igennem diverse research og spørgeskemaer der var blevet lavet, har man kunnet danne rammerne for et løst design før man gik videre til et fast design.
For at komme frem til dette design har man også en identitet som man skal være opmærksom på fra den nuværende hjemmeside, ud fra denne identitet bliver der skabt et styletile som danner rammerne for hele designet på hjemmesiden.

Efter at man har kunne konkludere hvordan Hi fi skal se ud, er det muligt at påbegynde en prototype. Ud fra denne prototype kan man nu tage skridtet videre og teste det fulde design man er kommet frem til ud fra diverse test og research.
Prototypen danner de fulde rammer for hvordan hjemmesiden kommer til at se ud, dog med fokus på diverse brugertest man nu kan tage kunderne igennem.

man altid har kunne smide

Ideation:
Efter interpretation fasen kommer ideation, det er nu der kan blive snakket om ideer til løsningen ud fra ens data der er blevet sammensat. Der findes mange forskellige måder at starte ideation på, da det handler om at finde på diverse ideer. Der bliver for det meste altid gjort brug af brainstorm under ideation da denne metode skaber en bred mængde ideer og løsninger som kan skabe et stort udvalg.

Brainstorm:
Under denne brainstorm er der blevet gjort brug af post it notes, hvor der er blevet skrevet en masse muligheder ned, for at skabe et bredt udvalg men derimod også for, at se hvilke muligheder der kunne være. En brainstorm metode er god til at finde flere gode løsninger som man kan sammensætte til en enkelt løsning i sidste ende.
Efter at der er blevet brugt noget tid på, at lave diverse ideer så har man samlet post it noterne til en bunke hvor man derefter er gået dem igennem i gruppen en efter en. På denne måde får man et indblik i alle ideerne sammen, men person der har fundet på ideen kan også udbrede den mere.
Da man har samlet overblikket over ideerne og hvilken retning man gerne vil gå, har man gjort brug af en low fi wireframe metode, for at skabe et design på ideen.

Low fi wireframes:
Under udviklingen af hjemmesiden er der blevet gjort brug af low fi wireframes for at skabe et bedre overblik over hvordan hjemmeside kunne komme til at se ud. På denne måde har man kunne skaffe et billede af hvordan diverse elementer på hjemmesiden har skulle sidde.
Udover dette, så er low fi wireframe også blevet brugt, da man altid har kunne smide papiret ud og lave en ny.
Low fi wireframes til denne hjemmeside har været under udvikling, hvor der er blevet lavet flere wireframes, for at få et bredere udvalg, da der altid er flere løsninger end en. Efter at alle low fi wireframes var blevet lavet, har man derefter kunne sidde og vurdere hvilken retningen hjemmesiden skulle tage, da der har været fokus på nogle vigtige elementer på enkelte wireframes.
Da man ved hjælp af diverse undersøgelser der er lavet i starten, har fundet ud af at klienten har problemer med bestillinger til andre restauranter end hvad der har været hensigten, så har der også været stort fokus på at skabe et første indtryk af, at man vælger den rigtige afdeling når man bestiller.
Da man har samlet alle low fi wireframes, har man samlet det til en samlet low fi wireframe, hvor man har samlet elementer fra flere forskellige til en.
Man kan her se den samlede low fi wireframe

Hi-fi wireframe:
For at kunne skabe den bedste forståelse for hjemmesiden ud fra low fi wireframes har man samlet det hele til en samlet hi fi wireframe. På denne måde har man kunne skabe flere detaljer for hjemmesiden, men også hvor diverse elementer har skulle være osv.
Brugen af en hi fi wireframe er yderste vigtig, da hele gruppen for sat en fornemmelse af hvordan hjemmesiden kommer til at se ud, men man har også en skitse man kan følge til prototypen.
Denne hi fi wireframe er blevet lavet på grundlag af low fi wireframes som er baseret på diverse undersøgelser der er blevet lavet i starten af projektet. Derfor er det tydeligt at se, hvordan disse undersøgelser har en stor indflydelse på hele projektet fra starten af, da det danner rammerne for hele løsningen til klienten.
Der er utrolig stor fokus på forsiden, hvor der er blevet arbejdet i brugervenlighed i forhold til de forskellige afdelinger der er i denne sushi kæde, da man vil alle fejl bestillingerne til livs.
Udover dette, så er der blevet brugt fokus på at sende kunden direkte ind til takeaway afdelingen, da de fleste kunder gerne vil bestille hurtigt frem for at se på hjemmesiden.
Alle disse undersøgelser har dannet ramme for en samlet hi fi wireframe som nu kan videreudvikles til en XD prototype, som man kan komme ud og teste ved kunderne.

Hun har dog faste vaner

Interviews
Der er blevet lavet fem forskellige kvalitative interviews, to med nogle kunder, en med en konkurrent og to med klientens forskellige afdelinger, en i Odense og en i Nyborg. Disse interviews skulle vise hvad kunderne tænkte om King’s sushi, hvad konkurrenterne gjorde og hvad klienten gjorde for at skaffe flere kunder.

Første interview:
I det første interview har gruppen valgt at interviewe Line som er 25 år og arbejder i sit eget firma med SoMe kanaler, Line bestiller gerne sushi i weekenderne og bruger også gerne 500kr i snit på det som hun kalder for luksus og dovenskabsmad. Hun har dog faste vaner når det kommer til hvad hun spiser og hvor hun bestiller det fra, hun siger at hun helst vil sidde på restauranten men er gået over til take-away da covid-19 perioden stadig er i gang. Grunden til at Line bruger Just eat er at det er hurtigere at bestille take-away frem for gennem restaurantens hjemmeside, hun har dog indrømmet at det ville hjælpe til at bruge restaurantens hjemmeside hvis der kom flere reklamer og regelmæssige rabatter på restaurantens egen hjemmeside.

Andet interview:
Det andet interview er med en kunde der hedder Dursun, Dursun er 37 år gammel og han er underviser, Dursun bestiller sjældent sushi, han bestiller det gerne på specielle dage som fødselsdage osv. men ellers bestiller han det ikke. Når han bestiller sushi bestiller han gerne for mellem 350 og 400kr, men han kan bedst lide at gøre det gennem take-away. Dursun siger at han bruger mest restaurantens egen hjemmeside da han godt kan lide at alle pengene går til firmaet specielt i covid-19 tiden, han bruger ikke meget tid inde på den reelle hjemmeside, han går bare direkte over i take-away, han vil dog ikke købe mere sushi end han gør hvis der kommer rabatter fra den bestemte restaurant.

De næste to interviews er hvor gruppen har interviewet to af de tre afdelinger af King’s sushi for at få et bedre overblik over hverdagen af King’s sushi’s kørelse og kunder.
Tredje interview: Det tredje interview er med King’s sushi i Odense, hvor gruppen fandt ud af at de løbende har 80+ kunder i løbet af hverdagene, disse kunder er generelt mellem tyve og fyrre år og det er mest kvinder der bestiller mad hos dem, de bestiller med et gennemsnit på 600kr. Grundet covid-19 situationen er der mange af de kunder der bestiller hos dem gennem Wolt, hvor der er en leveringsafgift på 30kr, King’s bruger en permanent rabat inde på deres hjemmeside for at få mere trafik inde hos dem selv.

Fjerde interview: Det fjerde interview er med King’s sushi i Nyborg, her er der løbende kunder i hverdagen på tredive til fyrre mennesker med take-away, og halvtreds til treds mennesker der bestiller take-away i weekenden aldergruppen er typisk også mellem tyve og fyrre år der bestiller hos dem med flere kvinder end mænd, dog sagde de at mænd er begyndt at bestille mere, kunderne her bestiller gerne med et snit på 300kr.

Femte interview: Det femte interview er med en af konkurrenterne for King’s sushi som er Atami i Kolding, der har de mange kunder trods covid-19 tiden, op til 150 kunder i restauranten og 70 kunder med take-away, de fleste af disse kunder bestiller gerne for 600kr i gennemsnit.